Paradise Recap – Uge 12

Mandag:

  • Deltagerne mødes for at finde ud af, om det er Nathja eller Anna, der skal forlade hotellet med Christopher. Deltagerne, der er tættest på de tre skal afgøre det, og Anna ryger igen. Hurra! Lad nu pigebarnet blive væk!
  • To nye gæster, Daniela og Jack, tjekker ind. Hvis jeg havde skullet gætte deres navne, var jeg nok landet på Connie og Brian(!). Gæsterne får at vide, at de skal være søde ved de nye, da de får en “stor opgave.”
  • Martin overvejer at knalde Stine for taktikkens skyld. Fordi han mener, hun vil have ham, og han vil have en partner, han kan stole på. What? What?? Hvad er det for en bizar logik?
  • Senere bliver Martin fuld og diskussionslysten (igen-igen) og rager uklar med både Kasper, Stolle og Shila. Ingen er diskussionerne er selvfølgelig hans skyld. Nej nej. 
Tirsdag:
  • Var travlt optaget af at blive tirsdagssnaldret og glemte paradiset. På referatet kan jeg dog lure, at der er startet en Paradise-loge, som det gælder om at komme med i. Medlemmerne er de to nye og efterfølgende også Nicolas og Nathja.
Onsdag:
  • De resterende drenge har siddet oppe hele natten og vendt individuelle timeglas i en udholdenhedsprøve. Rasmus vinder og er nu medlem af logen, der skal på brunchdate. Her får de et brev om, at de skal finde 4 kvaliteter, som de vil have, det sidste logemedlem skal besidde.
  • Shila, Malene og Sandra dyster om den sidste plads. Konkurrencen er som så mange gange før bragende urimelig, da dommerne er de tidligere dystende, som alle står i Malenes gruppe. Det er Malene dog ikke helt kløgtig nok til at fange og jubler til kameraet over at have vundet pga sin personlighed. Jarh. “Personlighed”
  • Logen skal have en leder. Nicolas spiller spillet perfekt og får titlen, mens han samtidig virker ydmyg og troværdig. Meget imponerende
  • Kasper og Martin snaver. I et helt fucking minut. Der er ikke rigtig nogen, der ved hvorfor – det er vist noget udfordringsværk, men det virker temmelig skabsbøsset.
Torsdag:
  • Nicolas får som logeleder et brev om at skulle udskifte et af medlemmerne med en af de andre deltagere. Stine ryger ind, Nathja ryger ud (og er tissesur!) Nicolas bruger mestermanipulation og bilder Nathja og Stolle ind, at Nathja led under, at Martin i en brandert har sagt, at de tre går efter Nicolas. Hvilket er løgn, men genialt.
  • Logelederen får endnu en opgave og skal vælge et logemedlem, der skal sidde parceremonien over. Han vælge Stine for på den måde at få Stolle og Martin til at stå hos Daniela og én af dem ryger ud. Har ikke den fjerneste idé om, hvem hun er som person, så udfaldet oppe i luften.
  • Stolle og Martin tager afsked i poolen. Meget sødt. Temmelig homo, men nu har det også været en dejligt bøsset uge, så det er kun passende.
  • Daniela beholder Martin, hvilket naturligvis er det klogeste valg, da Stolle til hver en tid ville gå tilbage til Nathja. Nathja er selvfølgelig knust og et øjeblik er jeg bange for, at hun laver en Sheila Maria og skrider med ham.
  • Stolle ryger og på trods af mit til tider voldsomme had til hans bøvethed og enorme mangel på intelligens, så er det alligevel lidt sørgeligt at se ham gå… Indtil jeg ser previewet og vist nok lurer, hvem der kommer ind på mandag, altså.

Kommentarer (8)

Der er lukket for kommentarer.