Når man er syg og på SU.
Mange af jer har bemærket, at jeg ikke forekommer at være voldsomt aktiv, når det kommer til mit studie. Andre har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg ikke har et arbejde ved siden af studiet, når nu jeg ynder at påpege, hvor fattig jeg er. Så nu er det tid til en opklaring. I modsætning til hvad man ellers kunne forestille sig, min sengeelskende, Frank-nussende personlighed taget i betragtning, så handler det ikke om dovenskab.
Sandheden er, at jeg efterhånden i nogle år har døjet med en lidelse, der kan være meget hæmmende i min hverdag. Hvad det præcis drejer sig om, vil jeg gerne holde for mig selv – i hvert fald lidt endnu – men det betyder, at det er nødvendigt for mig at have en meget fleksibel tilværelse, hvor jeg kan tage fri, når der er brug for det. Derfor er det dejligt at være på en uddannelse uden mødepligt, og det er altså også derfor, jeg har ikke et studiejob.
Der er naturligvis behandlingsret på min sygdom, men det er meget forskelligt, hvad der virker fra patient til patient. Jeg er derfor nu i flere år blevet kastet rundt i systemet fra læge til læge uden at få det markant bedre. For lidt over et halvt år siden accepterede mig egen læge endelig, at hun ikke var opgaven moden og gav mig en henvisning til en specialist. Problemet er bare, at der er så stor mangel på behandlere inden for dette område, at der ikke var nogen i Københavnsområdet, der kunne tage imod mig som patient. Og så hjælper en henvisning jo lige fedt. Endelig for en uges tid siden besluttede min læge så at gå gennem sygehusvæsenet, for på den måde at kunne trække på et helt system og ikke en enkeltperson, og satte hele den proces i gang.
Min lidelse er af den type, der går enormt meget op og ned. Når den ligger i dvale, fungerer det hele udmærket. Jeg er ikke på samme energiniveau som alle andre, men jeg kan passe mit liv og mit studie. Når den blusser op, bliver det mere kompliceret, og studiet er altid det, jeg må ofre først. Det sidste års tid er opblusningerne blevet værre, og jeg har derfor ikke været meget på mit studie.
Og så er det, skæbnens ironi indtræder: Efter flere år med tilfældig lortebehandling får jeg endelig et brev ind ad døren med invitation til en samtale med en specialist, der skal afgøre mit videre forløb og behandling… (Godt nok først om en evighed, men alligevel.) Det kommer lige præcis samme dag, som brevet fra SU-styrelsen, der vil gøre opmærksom på, at de tager min SU fra mig på grund af manglende studieaktivitet. Arh, så lige når det begynder at være håb for, at jeg kan begynde at passe mit studie ordentligt igen, tager I mine studiepenge fra mig? Wupti-fucking-doo. Fejlfri timing.
Så nu skal jeg til at hive SU-styrelsen og universitetet ind i sygdomssituationen med lægeerklæringer og udskudte eksamener og manglende aktivitet. Bah. Bureaukratisk formularhelvede venter forude.
Oh well. You win some, you lose some.
(Bemærk i øvrigt mit meget interessante efternavn på brevet fra sygehuset. :D)
KH
Fuck altså. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal svare, men jeg var nødt til at reagere, fordi jeg synes det er stort, at du overhovedet laver det her indlæg. Jeg håber virkelig du kan få SU-styrelsen til at se fornuften i ikke at fratage dig dit forsørgelsesgrundlag og at behandlingen kommer til at virke rigtig godt.
Kirsten
Christina W
Jeg har meget stor respekt for, at du udgiver sådan et indlæg – det er jo stort og privat. Men personligt sætter jeg pris på det (for ja, jeg er pisse nysgerrig og vil gerne vide det 😉 ). Men jeg har også selv døjet med sygdom, der har påvirket mit studie siden folkeskolen, og jeg ved udemærkedet godt hvordan det der bureaukratiske helvede hænger en langt ud af halsen (plus omverdenens ofte manglende forståelse for ens situatuin). Så du får et kæmpe virtuelt kram og thumps up fra mig 😀
Ps.. Elsker dit efternavn! 😉
Line
Jeg vil anbefale dig at søge handicap SU el i hvert fald undersøge dine muligheder. Ved godt det lyder voldsomt at man skal være handicappet, men det er man jo på en måde når man har en kronisk sygdom.. Man kan få det, hvis man har en lidelse der gør, at manikke kan arbejde ved siden af sit studie. Jeg fik det selv i den sidste del af mit studie og det var en kæmpe hjælp?
Det er som regel en kamp at være syg i forhold til at få den rette behandling. Jeg håber, at du her har fundet en specialist der kan hjælpe dig.
Kh
Line
Miriam
Tak skal du have, Kirsten. 🙂
Miriam
Tak!
Miriam
Tak for tippet, Line. Jeg havde faktisk slet ikke overvejet at søge handicap-SU, men det vil jeg da bestemt gøre nu. 🙂
Anonym
Hvis du mener at du har fået en fejlbehandling i forbindelse med den sundhedsfaglige behandling, vil jeg anbefale dig at klage til Patientombuddet. Der er dog en absolut 5års forældelsesfrist for hændelsen 🙂
Miriam
Jeg tror egentlig ikke, der er tale om fejlbehandling. Bare et virkelig råddent system overall.
Anonym
Hej Miriam,
Er du selvstuderende? eller er der bare ikke mødepligt på dit studie? Er selv syg og er kommet ind på en uddannelse, men er ret så rædselsslagen for, om jeg overhoved kan klare det, er bange for det hurtigt bliver for meget.
Miriam
Der er ikke mødepligt, så på den måde har jeg været rigtig heldig. Jeg har dog haft problemer med at overholde universitetets overordnede studieaktivitetskrav, og det bliver dobbeltslemt her fra det nye semester, så mit bedste råd må at være at tage dig en snak med studievejledningen og sørge for at have en læge i ryggen. På de fleste uddannelser kan man søge om dispensation, så måske det ville være værd at overveje fx at læse på halv tid? Det har jeg gjort de sidste par semestre, og det har gjort det hele noget mere overskueligt! Held og lykke. 🙂