Bagefter!
Faldt rockersent i søvn i nat og vågnede ditto tidligt. Klokken 11.30 besluttede jeg derfor at tage en morfar, inden jeg begyndte pakkeriet. Jeg satte uret til klokken 13.00, rigeligt tid til at nå toget 14.48…
Min mor vækkede mig klokken 14.30, og så døde den plan. Telefonen var gået ud. Nu stresser jeg rundt for at nå et tog klokken 16.48 i et desperat håb om ikke at ramme Kbh klokken alt for sent. Frank kan som sædvanligt mærke, at der er noget på færde og har gemt sig. Det bliver presset. Er dog selvfølgelig ikke for travl til lige at blogge. Priorites, people!
Heidi B.
Jeg havde ikke set katten til at starte med. Den skræmte livet af mig. Jeg elsker katte, men jeg kan også godt lide at være forberedt. Jeg må øve mig på det der Unagi.
Miriam
Hahaha, i mørke er alle Franker usynlige. 😀