Op og ned
På trods af at vi kun har været nogle dage inde i det nye år, synes jeg allerede, det har budt på en god slat opture, der straks efter ændrede sig til nedture.
- Efter tre dage på to ben med optimismen langsomt stigende, brokkede helbreddet sig igen. Med tiltaget kraft. Jeg er så ynkelig nu, at jeg nærmest opfører mig som en mand.
- Det lykkedes mig endelig at lokalisere en sød pige, der kunne tage på ferie med mig… Der gik tolv timer, og så satte hendes arbejde en stopper for det.
- Jeg havde lagt alle mulige spændende planer for min jyllandsferie: Tøsefnidder, genbrugsshopping, familiehygge – i stedet ligger jeg nu mest på sofaen og skriger på citronvand.
- Jeg har gjort et par fine udsalgskup, men nu sidder jeg fast i den anden ende af landet i forhold til leveringsadressen og må ringe til DHL og UPS i tide og utide for at sikre mig, at de ikke sender mine ting tilbage igen.
- Huset her er stoppet med lækre ting: Fyldt køleskab, slik og kage, og en mor, der gerne laver lige, hvad jeg har lyst til – og jeg kan intet spise. Samtidig har jeg aldrig været så sulten i hele mit liv.
Æsj 2013, jeg troede, vi skulle være gode venner?
Jonna
“Jeg er så ynkelig nu, at jeg nærmest opfører mig som en mand.” – best comment ever! Der er ikke mere at sige! God bedring 🙂
Knus john-a // jonnaboe.blogspot.com
Miriam
Haha, jamen jeg kender ikke en mand, der ikke er ynkelig, når han er syg!