Skriveblokade, Russell Crowe og risengrød

Jeg har lidt skriveblokade, kan jeg mærke. Der ligger måske femten halvfærdige indlæg i mine kladder, hvoraf i hvert fald halvdelen er fuldstændigt ubrugelige. Lidt ligesom dengang, jeg skrev det her indlæg. (Har i øvrigt stadig det med fejlcastinger liggende, og der er stadig kun Josh Hutcherson på, selvom jeg ved, jeg er kommet på flere siden. Som fx Russell Crowe i Les Misérables. Hvem besluttede sig for at hyre en mand, der ikke kan synge, til en musical?!)

Det er vel egentlig meget naturligt at være lidt udfordret, når man generelt har for vane at skrive om sit liv, og ens liv mest pt mest består af at indhente pre-ferie-ståstedet. Både mentalt og rent praktisk. I dag har jeg fx besvaret mails, der skulle have været besvaret for en uge siden. Jeg har skrevet skelettet af et kommende sponsoreret indlæg (et noget vakkelvornt skelet, fordi skriveblokade, men trods alt). Så har jeg brugt i hvert fald en time på at finde ud af, hvorfor Chrome pludselig viser mig side-previews, når jeg bevæger cursoren henover de forskellige faner, og hvordan hulen man får det til at stoppe (med succes til sidst). Derudover har jeg gjort rent på mit badeværelse, fordi jeg egentlig skulle rydde op og gøre rent i stuen, men det virkede som en større opgave, end jeg lige kunne overskue. Og så har jeg surmulet over, at jeg siden sidste år ved denne tid har fået ny computer, som er eksponentielt bedre end den gamle på alle måder med undtagelse af, at min gamle havde DVD-drev. Og hvordan skal jeg se Nissebanden i Grønland uden?

Min mave rumler. Det, der er ved at være på ferie, er, at man som udgangspunkt spiser ude nonstop. Og det er dyrt, jovist, men man er jo på ferie. Desværre er det faretruende let at vænne sig til, at andre laver mad til en, og jeg har simpelthen ikke gidet, siden jeg kom hjem. Jeg er uinspireret og doven, og ligegyldigt hvad jeg laver, kommer det jo alligevel ikke i nærheden af den der barbeque-brisket fra Nashville, så hvorfor ikke bare køre en spegedreng og en halv agurk på tredje dag? Men i dag. I dag gider jeg godt, for min Nissebanden-sorg mindede mig trods alt om noget, der kan redde alle kulinariske kriser: Risengrød. Fuck. Yeah.

Undskyld for verdens mest usammenhængende indlæg. Billedet er fra Vermont, forvirringen er total. Jeg arbejder på at komme ind i en lidt mere stabil rutine igen.

Kommentarer (27)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.