Sommerlæsningshjælp

Jeg har været sløv på bogfronten. Ikke som sådan bevidst, men der er så meget andet at tage sig til, og det der med at sætte sig ned med en bog og koble resten af verden fra er en overraskende bevidst handling. Men nu nærmer vi os noget med sol (forhåbentlig) og sommer. Med altanliv og tæpper i parken og et glas kold hvidvin. Og der hører sig altså en bog til. Eller to. Eller ti. Problemet er så, at min to-read-liste faktisk er lidt slunken. Og det er her, I kommer ind i billedet, for I har reddet min røv adskillige gange før på det her område.

Men først: Er man selv på jagt efter litteratur, så har jeg skrevet en hel del anbefalingsindlæg efterhånden, så I får lige links til et par stykker.

Der er et indlæg med chick lit-anmeldelser.

Der er et indlæg, hvor alle medlemmer i min familie, fra min yngste nevø til min mormor, anbefaler en bog.

Der er et kæmpenørdet indlæg, hvor jeg tipper om mine favoritter inden for victoriansk litteratur.

Og så er der et indlæg med blandede anbefalinger for enhver smag.

REKLAME: Hvis man er til elektroniske bøger og/eller lydbøger, kan nye kunder også stadig få 30 dages gratis abonnement hos Mofibo ved at bruge koden “MIRIAM”. De har et motherfucking stort udvalg, og det er temmelig genialt under fx rejser (til udlandet eller bare til arbejde) eller for at pimpe den ugentlige rengøring lidt. Man opretter sig på deres hjemmeside lige her.

Og nu tilbage til mig! Altså, alle boganbefalinger er selvfølgelig velkomne i kommentarfeltet, for det er der jo gudskelov andre end mig, der kigger i, men hvis man nu vil anbefale noget med mig specifikt in mente, så kommer her nogle af mine præferencer: Først og fremmest er jeg jo en slags besat af chick lit. Det er den litterære version af at sætte sig ned og se en romantisk komedie, og jeg knuselsker det. Selvfølgelig og desværre er markedet ret mættet af forfærdelige klichéplots og halvsløje skriveevner, så jeg efterlyser især de der perler, der både tilfredsstiller min indre romantiker og min indre litteraturkritiker. Derudover er jeg aldrig blevet voksen og elsker også stadig dystopisk Young Adult-shit á la The Hunger Games. Jeg ved helt ærligt ikke hvorfor. Hvis der ingen teenagere er, men stadig en lortefremtid (fx The Handmaid’s Tale), er det også dejligt. Jeg kan godt lide thrillere, men jeg kan ikke fordrage krimi. Jeg er pjattet med den genre, jeg kalder “voksen-chick-lit”, som er mere seriøse bøger, der stadig fodrer mit behov for kvindelige hovedpersoner med dramatiske liv. Her er jeg fx kæmpefan af Memoirs of a Geisha og Lady Oracle.

Mit studie har gjort, at jeg stadig holder en god, lang pause fra alting supertungt (fuck yoooou, Joseph Conrad), men ellers er jeg helt åben og spændt på, hvad I mon har læst af eddergode sager, som vi andre burde give et skud. Giv den endelig gas!

Kommentarer (103)

  • Jeg har for nylig læst “De udødelige” af Chloe Benjamin og det er sådan en bog, der bliver hængende lidt, mens den rumsterer.
    Den handler om 4 søskende, der som børn opsøger en synsk kvinde og får deres dødsdato at vide og hvordan det påvirker deres liv at have fået (en vilkårlig?) dato stukket ud.
    Virkelig anbefalesesværdig.

  • Den bedste kærlighedshistorie/chick-lit jeg har læst, er Ali Harris’ “The first last kiss”. Tænk Jojo Moyes (når hun er bedst) og Cecelia Ahern (når hun skriver realistisk). Jeg forstår virkelig ikke hvorfor den bog ikke er blevet oversat til dansk endnu!
    Dorothy Koomson er også en af mine go-to forfattere når jeg skal læse (seriøs) chick-lit. 3 af hendes romaner er blevet oversat, men hun har skrevet mange flere.
    Og så er Jane Costellos’ “The love shack” en god, sjov(!) chick-lit

    God læselyst! Kh bibliotekaren 🙂

  • Jeg er i gang med hele ‘De syv søstre’-serien af Lucinda Riley – en stak mursten, som er chick lit, men som er skrevet SÅ godt og med en fed gennemgående historie. Kæmpe anbefaling, hvis du mangler noget sommerlæsning at forsvinde i :)…

    • Lucinda Riley skriver SÅ godt! Jeg har lige læst Midnatsrosen, som hun også har skrevet. En fortælling om Indien og Storbritannien, og om hvordan en indisk families historie vikles ind i historien om et gammelt engelsk gods – rigtig god!

  • Jeg er ikke sikker på, hvilken genre den hører til, men Dolly Aldertons “Everything I Know About Love” er god. Rigtig god.

    • Jeg har ikke selv læst Everything I Know About Love, men lytter begejstret til Dolly Alderton og Pandora Sykes’ podcast The High Low, hvor de på ugentligt basis snakker om popkultur og nyheder – og der er virkelig mange boganbefalinger at komme efter. Og deres anbefalinger er altid listet i deres show-notes. Og nu vi taler om Dolly Alderton, så er min sommerlæsningsplan, at starte fra en ende af på denne liste: https://www.stylist.co.uk/books/womens-prize-for-fiction-2019-reading-list-female-authors-what-to-read/254715 16 bøger af kvindelige forfattere, udvalgt af fire kvinder, herunder Dolly Alderton. Måske der var lidt inspiration at hente der?

  • En mand der hedder Ove.
    Måske lidt en anden genre end dine favoritter, men virkelig sjov, sød, rørende og ret fantastisk. Den er meget underspillet og man skal lige give den et par sider, men så kan man til gengæld ikke lægge den fra sig igen… Man kan med fordel læse flere af bøgerne fra Fredrik Backman ❤️

    • Åh, jeg er så enig. Jeg nærmest slugte den, og både grinede højt og græd. Det er lidt af Ove i os alle.

    • Helt enig! Det er en fantastisk bog <3

      Og jeg ville netop anbefale Bjørneby og Os mod jer – og i det hele taget alle Fredrik Backmans bøger. Han skriver fænomenalt!

      Måske kunne Min mormor hilser og siger undskyld og Britt-Marie var her være de bedste bud på to af hans bøger, der kan få dig indfanget 😀

  • Hvor er jeg glad for et indlæg som dette. Er selv vokset op på biblioteket og har læst så mange bøger at det nu kniber med at finde noget nyt.

    Det rammer ikke helt i din præference men jeg foreslår:
    Khaled Hosseini – A thousand Splendid suns
    Khaled Hosseini – And the mountains echoed

    Og så er der Elizabeth Gilbert – The signature of all things.
    Jeg er ret sikker på at du ville suge den sidste til dig. Den er fantastisk, og jeg læser den igen igen.

  • Læs hvad som helst af Chimamanda Ngozi Adichie – hun er vild <3

    Elena Ferrante og Kristin Marja Baldursdottir, hvis du er klar på kvinder med hårde skæbner – især de islandske er vanvittigt velskrevne (Karitas-bøgerne).

    Jeg kan anbefale en profil på goodreads.com, hvis du ikke allerede har en – der er masser af inspiration at hente, hvis man sidder lidt fast. Og så elsker jeg Book Challenge, hvor man udfordrer sig selv til at læse et antal bøger om året og registrerer bøgerne efterhånden, så man kan følge sit fremskridt. Jeg elsker at læse, men det kræver netop lige, at man gider koncentrere sig lidt mere, end hvad der kræves for at se Netflix 😉

    • Hørt! (Mht Goodreads!)
      Jeg har en want-to-read liste der er lang nok til resten af mit liv. Det er en fantastisk måde at huske alt det gode man støder på. Jeg er i skrivende stund ved at noterer alle de gode anbefalinger herfra i Goodreads, så de ikke forsvinder

  • Jeg vil altid gerne slå et slag for den japanske forfatter Haruki Murakami. Jeg elsker hans lidt parallelle universer, jeg føler altid jeg bliver draget ind i en helt anden verden!

    • Oh me too! Jeg er ikke særligt god til alt det overnaturlige normalt, men i hans romaner sluger jeg det råt. Han er magisk! “1Q84” er så så så god.

    • Yes, jeg er så enig. Eller Haruki Murakami. Jeg er i gang med at læse alle hans romaner, og bagefter går jeg nok i gang med hans noveller. Lige nu læser jeg Norwegian Wood <3 Kan også anbefale den japanske forfatter Keigo Higashino.

    • Helt enig! Jeg vil dog anbefale at læse hans romaner frem for hans novellesamlinger – dem bliver jeg ikke helt lige så opslugt af… Den første jeg læste var ‘Kafka on the Shore’, og derefter var jeg solgt! ‘Hard-boiled Wonderland and the end of the World’ er også helt magisk! Og 1Q84-serien, som også nævnes, forsvinder man også helt ind i!

  • Er også nødt til at anbefale Ejersbos Afrika-trilogi, hvis der skulle sidde nogen derude, som ikke har fået den læst endnu. Ja, de er tykke, ja, det er hård læsning, men for katten, de er gode!!! Falder dog ret langt udenfor YA- og chick lit-genren, be warned 😉

  • Jeg har lige læst En mand de kaldte Ove.
    Den er måske lidt kliché på nogen punkter. Men Nøj den er så fin og livsbekræftende.
    Kan virkelig anbefalde. En nem, hurtig bog at komme igennem.

  • Jeg har lige færdiggjort Brunstkalenderen (yes, det hedder den), som er overraskende god voksen-chicklit, hvortil jeg desuden stærkt anbefaler “mormor hilser og siger undskyld” bør have et forsøg til alle, der har været et egenrådigt barn, som har elsket Harry Potter og haft et stærkt behov for retfærdighed. Så god!!
    I fantasy genren er jeg igang med Divergent serien, den kender du garanteret – den er godt nok også spændende! Og “Heksejægeren” hænger jeg også i på 4 bind, som er i den mere børnede HP-afdeling,

  • I genren dystopi vil jeg anbefale Justin Cronins 3 bøger – Den Første, De Tolv og Spejlbyen.
    I genren kvinder med dramatiske liv anbefaler jeg Rosie Thomas Slemme piger, gode kvinder
    God læselyst – uanset hvad valget falder på.

    • Jeg er helt med på Justin Cronin. De bøger er fantastiske og jeg har læst dem flere gange. The Passage (den første) er kommet som serie på Zee. Den er udemærket, men giver slet slet ikke retfærdigt billede af bøgerne.

    • Jeg tilslutter mig anbefalingen af Justin Cronin-serien -den er fantastisk og meget mørk og dystopisk.

  • Jeg er normalt virkelig, virkelig ikke til Chick Lit, men jeg knuselskede Twenties Girl af Sophie Kinsella!

  • Jeg elsker Cassandra Clare’s bøger, både “dødens instrumenter” og “djævelske mekanismer”. “Føniksens hjerte” af danske Christina ramskov er også virkelig fantastisk.
    For nyligt er jeg faldet helt pladask for young adult serien “A court of…” af Sarah j. Maas 🙂

    • Årh ja. Jeg knuselsker Sarah J. Mass og både ” a court of..” og “throne of glass” serierne. Helt fantastisk klassisk fantasy til unge/voksne.

  • Black dagger brotherhood. Massere af kærlighed og vampyre.. Jeg er vild med dem også fordi de er en god blanding af genre..

    • Det er simpelthen også min yndlings (nyere) serie indenfor fantasy genren. Der er romantik, sex og vampyrer for alle pengene. Og så er oversættelserne faktisk næsten lige så gode som på engelsk.

  • Deborah Harkness’ All Souls Triologi (Discovery of Witches, Shadow of Night og The Book of Life). Jeg fik anbefalet tv-serien baseret Discovery of Witches (HBO Nordic) og var solgt. Matthew Goode er øverst på min liste af celebrity crushes. Men da kun halvdelen af serien var blevet sendt på det tidspunkt, måtte jeg ty til bogoplægget bag serien.
    Nogle er sikkert lodret uenige i min beskrivelse af disse bøger som en omgang Twilight for voksne, men jeg står ved det – og syntes stadig bøgerne holder. Det er nogenlunde udfordrende læsning og hovedrollen er væsentligt mere kapabel og selvstændigt tænkende kvinde end man normalt ser i den slags bøger. Forfatteren bag har en baggrund som historiker (hvilket skinner ret kraftig igennem i bog nr. 2), så modsat en del andet i samme genre, er det ikke alt for tåkrummende læsning.
    Konklusion: rigtig god strand-/sommerhusunderholdning.

    • Helt enig!
      Fremragende trilogi, som har action, kærlighed og mysterier gearet til et voksent publikum.
      Og serien på HBO gør det også ganske fint.

    • Helt enig mht. All Souls bøgerne!
      Fremragende trilogi, som har action, kærlighed og mysterier gearet til et voksent publikum.
      Og serien på HBO gør det også ganske fint.

    • Åhh jeg elsker den serie. Faldt i er bøgerne først så skulle lige acceptere at filmserien ikke 100% fulgte bøgerne. Læser og genlæser de bøger 🙂

  • Muligvis ikke noget der hører ind under det du søger, men vil lige slå et slag for Stephen King. #iloveitiloveitiloveit Han skriver jo helt fantastisk, og hans universer fanger fra første side ?

    Derudover: Chad Kultgen – The Average American Male/En helt almindelig han – chicklit i en drengeagtig udgave, den er hyleskæg!
    Erik Menneskesøn-serien fordi det også bare er en fantastisk serie!
    Eller Dennis Jürgensens Kadavermarch!

  • Chic-lit: Millionæren fra Singapore (og de to næste). Serien er vist også lavet til film, der er kærlighed, der er drama, der er latterligt mange penge! Helt tilpas til man liiige skal have et kapitel til, og sagtens kan lægge den fra sig.

    Fantasy: Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten- dansk teenage hovedperson, krydret med nordisk mytologi. Dyster og gribende, den kunne jeg IKKE lægge fra mig ? Ellers er der også bøgerne af Cassandra Clare, igen teen fantasy, foregår i USA, blanding af magi, vampyrer mm!

    Andre (dystre) bøger med kvindelige hovedpersoner af danske forfatterinder: Alt af Maren Urthag (!) og Folkets skønhed af Merete Pryds Helle!

    Skønt med inspiration, jeg skal huske dette indlæg og kommentarsporet!

    • Jeg er SÅ enig omkring Ravnenes hvisken! Jeg havde ingen forventninger til den, og skulle blot bruge lidt “baggrundsstøj” i bilen (jeg hører den som lydbog), men den er såååååå fed! Jeg kan dårligt komme ud af bilen 🙂

  • Læs “Samtaler med venner” af Sally Rooney! Den har en snært af chick-litt følelsen over sig, samtidig med den bare er så _virkelig_ – og hun skriver helt fænomenalt! Gid jeg kunne skrive som hende… Jeg kan ikke helt forklare det bedre, udover at den KLART er værd at læse. Det er en af de allerbedste bøger, jeg har læst i år, og jeg går stadig dagligt og tænker tilbage på den, selvom jeg læste den i starten af året! 🙂

    • Ej jeg har lige læst hendes bog Normal People, og jeg kan heller ikke få den ud af hovedet! Må da straks læse den her 😀

  • Hvis ikke du/I har læst “Helle Erobreren”, så ville jeg løbe ud og få fat i den. Helt genial roman – kort, men skrald-grinende-sjov 🙂

  • Jeg ved ikke, hvor godt den rammer ned i din smag, men triologien om Summer Karlsson er fantastisk ?

  • Jeg elskede Glasslottet, Shantaram, Bjørneby og Planen. Og Maren Uthaugs romaner.

    Det er alle sammen i en helt forkert genre. Men imo virkelig gribende og velskrevet historier!

  • Jeg vil godt anbefale Vicious og efterfølgeren Vengeful af Schwab. De handler om et par medicinstuderende der finder ud af at de man kan få overnaturlige evner når man har en nærdødsoplevelse. Den er dystopisk og ond og skrevet på den der måde hvor man kommer til at savne personerne når man er færdig, fordi man elsker dem. Den er også brutal og voldsom og jeg tænker lidt på dit indlæg om serien you – hvordan man føler sympati for mennesker som gør nogle helt vanvittigt ting.

  • Chick-lit/ YA-genren
    – alt med Jenny Han, men særligt To all the boys I loved before trilogien
    – alt med Holly Bourne, men særligt Am I normal yet? Trilogien
    – the hate you give af Angie Thomas (kun YA ikke chick-lit)

    Dystopi
    – Ready player one af Ernest Cline
    – What’s left of me trilogi af Kat Zhang (gav mig Hunger Games feels)
    – The Water cure af Sophie Mackintosh (mere stemning end handling)

  • Goodreads app’en og Libby app’en (Libby = bibliotekets) kan anbefales. Goodreads har algoritmer som giver dig anbefalinger på bøger der ligner dem du selv har ratet højt. Og så er der masser af gode booktubere på youtube, hundredevis indenfor YA og chick-lit genren.

    • Ja!! Den kan jeg også kun anbefalde.
      Jeg kunne også rigtig godt lide hendes første bog ‘og sådan blev det’.

  • Kridtmanden af C.J. Tudor (men ikke hendes nummer to roman, hvor hun låner lidt for flittigt fra bøger og film).

    Harpiks af Ane Riel. Så spændende og gribende.

    Hele serien af Anne B. Ragde om grisefarmen.

  • Min yndlings bog er “The Time Travelers Wife” af Audrey Hiffehegger. En mand rejser i tiden, møder hans kommende kone. Den handler om deres kærlighedshistorie – jeg elsker den!

    Jeg er også ret vild med bogen “Wild” af Cheryl Strayed. En stærk kvindekarakter. Jeg får altid lyst til at vandre ud i verden, når jeg har læst den.

  • Jeg kan virkelig anbefale “The Power” (eller den danske udgave “Kraften”) af Naomi Alderman. Ret ny dystopisk og velskrevet pageturner med seje kvinder – Atwood har vist været en slags mentor 🙂

  • Jeg har læst mindre de sidste 5 år, fordi life with kids. Men da jeg fik startet på serien der starter med ‘Ham’ af Elle Kennedy og Sarina Bowen, fik jeg læst 1’eren to gange og hørt den én gang, læst og hørt 2’eren og læst 3+4 indenfor to uger : ) Husmorporno og en fantastisk kærlighedshistorie!

  • Black dagger brotherhood serien af JR Ward, er helt klart min go to. Jeg har læst den serie nogle gange efterhånden selvom der vist efterhånden ca 16 bøger, men når jeg har læst den nyeste, er det hyggeligt lige at læse de første igen og sådan har jeg endt med at køre i ring se sidste mange år? plejer at sige temaet er vampyrer, sex, vold og romantik, så er der dækket lidt ind på alle fronter?

  • 3 forslag under temaet bøger om bøger 🙂
    Læseren i morgentoget af Jean-Paul Didierlaurent – fin og finurlig!
    Det litterære apotek af Nina George – bare læs den + den indeholder læseforslac der kan kurere alskens ting.
    Læserne i Broken Wheel anbefaler af Katarina Bivald – ung svensk kvinde åbner boghandel i flække i USA.

  • Eleanor & Park af Rainbow Rowell. Det er så fin en lille historie, lidt Young adult, men kan sagtens læses selvom man ikke selv er i den kategori længere ?
    Ellers er Ud at stjæle heste af Per Petterson også en anbefaling værd ?

  • Jeg vover pelsen og anbefaler Libri di Luca, der godt nok oftest bliver placeret i krimi-afdelingen, men som er meget langt fra en klassisk krimi.
    Det er en verden hvor bøger har hovedrollen, og hvor deres evne til at lave billeder og påvirke læserens følelser, får en forklaring. En verden hvor bøger kan være det bedste og det farligste der findes.
    Alle der er en lille smule bibliofil, vil føle sig spejlet i bogens karakterer og deres kærlighed til de skrevne ord.
    Libri di Lucas er Mikkel Birkegaards debut som forfatter.

  • Jeg ELSKER chick lidt lit bøger. Køber oftest på Amazon, og er faldet pladask for Paige Toon som forfatter.
    “Lucy in the sky” er mega sød – sommeragtig og indeholder alt det sådan en roman skal indeholde; kærlighed, knuste hjerter og sommer i Australien.
    “Johnny be Good” er starten på en serie om en rockstjernes agent. Hun falder selvfølgelig pladask for ham – og i de efterfølgende bøger “Baby be mine, og “Johnnys Girl” følger man de to. Der er flere bøger i serien, men vil ikke spoile noget. Jeg ved ikke om de er oversat til dansk.. men bare læs dem ??????❤️

  • Jeg er med på anbefalingen af Haruki Murakami. Han er genial! Mystisk og alligevel helt almindeligt. Og der er altid katte med!

    Millionæren fra Singapore og de to efterfølgende i Kevin Kwans serie er chicklit, men det holder.

    Trilogien The Stormlight Archive af Brandon Sanderson kan virkelig også anbefales.

    Og så må jeg slå et slag for Karl Ove Knausgårds værk Min kamp. Der er 6 bøger af varierende længde. Han skriver bare så fint om hverdagen og livet i al almindelighed. Kæmpe favorit her!

  • En godt blandet liste:

    Det litterære apotek – Nina George
    Læserne i Broken Wheel anbefaler – Katarina Bivald
    Pindsvinets elegance – Muriel Barbery
    Den syvende dag – Yu Hua
    Wild – Cheryl Strayed
    Den niende indsigt – James Redfield
    Læseren i morgentoget – Jean Paul Didierlaurent
    Tracks – Robyn Davidson
    Sputnik min elskede – Haruki Murakami
    Terningemanden – Luke Rhinehardt
    Alef – Paulo Coelho
    Spionen – Paulo Coelho
    Ghost boy – Martin Postorius

    Jeg kunne altså blive ved ?

  • Jeg har lige færdiglæst ‘barndommens gade’ af Tove Ditlevsen. Det er jo en klassiker, så du har måske allerede læst den… men hold nu op hvor kunne den kvinde skrive! Det er godt nok længe siden, at jeg er blevet ramt helt ind i hjertet og maven af en bog. Nu tør jeg næsten ikke gå i gang med en ny….

  • Okay denne har en del år på bagen, og jeg læste den på engelsk. Men jeg skrald grinede. Tror den vil falde i din smag. Den hedder “Good in bed” af Jennifer Weiner. Kan klart anbefale den

  • Hej!
    Jeg har en god anbefaling! Denne bog indeholder romantik, hekse og tidsrejse og så er den ikke som sådan skrevet til unge, men og så til voksne. Forfatteren hedder Deborah Harkness og første bog i trilogien hedder vidst “A discovery of witches” ♡

  • Chick lit: The memory shop og The cosy tea shop in the castle

    Andre sjove: Elizabeth er forsvundet og Elinor Oliphant is completely fine

    Ellers må du også læse The secret life of bees og The Guernsey literary and potato peel pie society. Begge med seje kvinder i fokus.

    Nogle af bøgerne fås nok også på dansk, men min bogpusher er Waterstones… ?
    Jeg beder hader og elsker at anbefale de her bøger! Jeg hader, at andre stadig har glæden af at have dem til gode, men jeg elsker også at dele dem med andre. Arh, er det for mærkeligt?!

    • Jeg tilslutter mig lige til anbefalingen af ‘Elinor Oliphant is Completely Fine’ og tilføjer ‘Big Little Lies’. Bogen er bedre end HBO serien, hvis du har set den 🙂

  • Jeg istemmer anbefalingerne af Maren Uthaugs “Hvor der er fugle”. Det er en bog som bliver hængende i hovedet. Uden at afsløre for meget kan jeg sige, at den omhandler dysfunktionelle familieforhold i et lille isoleret norsk landsbysamfund. Som læser bliver man flere gange undervejs tvunget til at revurdere ens egne observationer og forestillinger, og den samme fortælling bliver nærmest 3-i-1.

    Anthony Doerrs “Alt det lys vi ikke ser” er hypet og med absolut god grund. Settingen er Tyskland under 2. Verdenskrig, men den kunne foregå til alle tider og er på ingen måde en historisk krigsroman. Et samfund i opbrud er nærmere bagtæppet for fortælling om hvordan tilfældigheder og omstændigheder bliver til livsbaner – og om hvordan livsbaner er flettet sammen i fortid og nutid. Derudover er plottet enormt kreativt og gennemarbejdet, og som læser får man flere af de fede aha-moments undervejs. De gør, at man MÅ læse en side til. Og sproget! Sproget er sanseligt og poetisk, men på en meget let og uforceret måde. Den står på min liste over bedste læseoplevelser.

  • I teenager genren der kan jeg anbefale serien om Ellie og hendes venner. Den første bog hedder ‘Tomorrow when the war began’ og serien er skrevet af John Marsden.
    Læste dem første gang da jeg var 15 år og igen for nogle år siden da jeg var 31 år. Synes stadig bøgerne er lige så gode, som første gang jeg læste dem. ?

  • Nyeste young adult-besættelse – Chaos Walking trilogien af Patrick Ness! Hmmm… OG Southern Reach-triologien af Jeff Vandermeer (sidst-nævnte dog ikke YA). Læs læs læs!

  • Heidi Hedegaard

    Det er nok en lidt anden genre end du plejer at læse, men “Bogen om livet” har været SÅ rørende og gribende en bog, at jeg sad tilbage helt mundlam (DET SKER ALDRIG) og har givet mig et helt nyt syn på livet og mine kære ❤️

    Bogen er Femten danskere fortæller, hvad de har lært om livet, efter at de er blevet ramt af uhelbredelig sygdom.Den ældste medvirkende er politikeren Ritt Bjerregaard på 77 år, som har uhelbredelig tarmkraft. Den yngste er Steffie på 25 år, som har kronisk nyresvigt. De medvirkende er vidt forskellige steder i deres liv, men alle har de gjort sig tanker om det gode og vigtige i tilværelsen, og i bogen deler de rundhåndet ud af deres indsigter. Indsigter, som vi alle kan lære noget af.Bogen tager ikke patent på en rigtig eller forkert måde at leve på men vil inspirere dig til selv at mærke efter, hvad der giver mening for dig, så du ikke først ved livets afslutning indser, at du kunne have brugt din tid bedre.

  • Jeg kan virkelig anbefale “The Host”! Samme forfatter som Twilight-serien, men i en sci-fi fremtids-verden. Og selvfølgelig med en kærlighedshistorie (eller to). Genialt.
    Ift. thrillere, og de lidt psykologiske af slagsen, kan jeg anbefale “Turn of mind” af Alice LaPlante.
    Sidst, men ikke mindst, en anbefaling som ikke passer under dine fremsatte præferencer men som bare er så genial, oplysende og tankevækkende: “Marching Powder”. Alle burde læse den!! Det er en sand historie om en engelsk gut som bliver taget med narko på vej ud af Bolivia og fængslet i San Pedro fængslet i La Paz. Det er et fængsel hvor penge betyder alt, og hvor i øvrigt, det reneste kokain i verden bliver produceret (altså ret korrupt). En journalist besøger ham, og sammen skriver de denne bog om hvordan livet i fængslet er. Den er møg spændende og min korte beskrivelse her gør den slet slet ikke justice, så mit råd er bare: LÆS DEN!??

  • Jeg er så begejstret for Herbjørg Wassmos forfatterskab, at jeg godt tør anbefale det til dig;-) Både Dina triologien, Tora-triologien, 100 år, den lange vej hjem… det hele.

  • Feeeeedt emne – elsker inspiration til læsning!

    Kan ligesom en anden her i tråden anbefale Good in Bed, den er nice!

    Bread Alone af Judi Hendricks er også ret fin, og Det sidste brev fra din elsker af Jojo Moyes er også god. IMO den bedste bog af hende! 🙂

  • Da jeg læste det sidste af dit indlæg tænkte jeg: “Joseph Conrad? Har hun mon læst engelsk?” Og rigtig nok. Det vidste jeg faktisk ikke. Det sjove er at jeg selv næsten er på første år af kandidat (fik min bachelor sidste sommer i engelsk) og kunne ikke lade være med at tænkte om du mon har læst i København og derved har haft samme undervisere som jeg?

    Anyway sidste semester læste vi en bog der hedder station eleven af Emily mandel. Havde aldrig hørt om den inden, men den er sådan dystopian sci-fi agtig uden rigtig at være sci-du. Virkelig dårlig beskrivelse men super spændende og ikke tung. Er skam heller ikke fan af “heart of darkness”. Dette semester har jeg været glad for “three daughters of eve” super interessant bog om det at studere i London med en eller anden form for muslimsk baggrund, og hvordan livet i London adskiller sig fra livet i Istanbul.
    Har også læst Call me by your name!
    Ellers fik jeg i julegave pigekammeret eller på engelsk the maid’s room. Super interessant roman om det at være filippinsk tjenestepige i Singapore.
    Da jeg skrev bachelor brugte jeg romanen Ours are the streets ! Så rørende og skræmmende og super indsigtsvækkende også.

    Hvis du leder efter noget ikke litteratur vil jeg foreslå men explain things to me!

    Kan man mon mærke jeg studerer engelsk? Føler mig næsten helt flov over ikke at vide dette om dig ?

  • Ja tak til boganbefalinger!
    I chick lidt genren vil jeg klart anbefale:
    – How do you like me now? Af Holly Bourne
    – Unsticky af Sara Manning
    – Sarong Party Girls af Cheryl Lien-Tan
    – Oh My God, What a Complete Aisling af Melysaght og Breen
    – Sofia Khan is not Obliged af Aysha Malik

    Og så er der Jolly Coopers Riders, som nærmest er en genre i sig selv… det er virkelig en klassiker på linje med Valley of the Dolls.

    Og som flere allerede har skrevet: All Souls trilogien er god underholdning.

    God læsning og skriv endelig indlæg om det du læser 🙂 vil så gerne havd flere af dine anbefalinger!

  • Kan anbefale alt af Mhairi McFarlane så hvis du ikke har læst hendes bøger. De er virkelig guf for os der elsker chicklits. Og Dolly Aldertons bog Alt hvad jeg ved om kærlighed. Fantastisk bog!

  • Jeg hedder ikke Miriam (no pun intended) af Majgull Axelsson – livsbekræftende, rørende og gribende historie om en jødindes liv i og efter kz, læste den i ét hug
    Jordemoderen fra Hope River af Patricia Hartmann – kærlighed, slaveri, stærke kvinder guf guf!
    Alt af Tracy Chevalier, især Jomfruen med Enhjørningen, hvis man er til romantik i (kunst)historiske rammer

  • Hvis man har en forkærlighed for USA (og måske synes at amerikansk politik er bare en lille smule interessant) kan “From the Corner of the Oval” af Beck Dorey-Stein anbefales! Den er et memoir om at være ung, kvindelig stenograf under præsident Obama, tilsat lidt kærlighed, humor og en fantastisk skrivestil!

  • Elsker bøger generelt.
    Men urmagerens datter af Kate Morton, flere generationer der har noget til fælles.
    Den lille butik med de lykkelige slutninger af Jenny colgan (alle hendes bøger er feel good, nem læsning, perfekt til strand)

  • Læs Jón Kalman Stefánsson og bliv blæst bagover! Han er fuldstændigt eminent. Jeg kan varmt anbefale Sommerlys og så kommer natten, Fisk har ingen fødder og Nogenlunde på størrelse med universet. Jón Kalman giver store læseoplevelser!
    Kristín Marja Baldursdóttir og hendes Fra hus til hus er også en skøn roman.
    Af danskere er jeg vild med Helle Helle og Thøger Jensen.

  • Jeg er personligt meget vild med Kate Morton og den måde hun skriver på. Det er fortællinger der finder sted i nutiden og fortiden, hvor karaktererne på mystiske og krøllede måder hænger sammen til sidst. Lidt ala “love actually”. Jeg var meget forelsket i “Lake House” af hende, og må indrømme jeg ikke kunne holde tårerne tilbage i slutningen.
    Hun har også for nyligt udgivet en ny bog “the clockmakers daugther”. Hendes bøger findes både på engelsk og dansk.

  • Fantastisk kommentarspor – jeg har helt sikkert noteret mig nogle stykker, jeg skal have fat i inden sommerferien:)

    Tilslutter mig fankoret af Maren Uthaugs “Hvor der er fugle” – et tankevækkende eksempel på, at virkeligheden aldrig beskrives objektivt af nogen. Og så elsker jeg hendes skrivestil og den underspillede humor, som lurer under alt det gravalvorlige.

    Derudover: “Blækhat” af Sissel-Jo Gazan – en skøn fortælling om barndom, ungdom og voksenliv som det kan forme sig for en Århus-pige fra øgadekvarteret gennem blandt andet venskaber, gadekunst, BZ’ere, og – selvfølgelig – forelskelser.

    Miriam, har du læst “Frøken Smillas fornemmelse for sne”? Jeg læste den for en del år siden og var fuldstændig fortabt i den. Jeg bryder mig heller ikke om krimier, men lige dén slugte jeg råt – blandt andet på grund af sproget. Han skriver helt formidabelt, synes jeg.

  • En mand, der hedder Ove
    Serien “Ravnenes hvisken” (ungdom, kærlighed, nordisk mytologi og fantasy)
    Erik Menneskesøn-serien (igen ungdom, kærlighed og nordisk mytologi)

  • NK Jemisin er en sort, kvindelig forfatter, som vandt Hugo* for bedste roman tre år i træk for sin trilogi ‘The Broken Earth’. Det er så fortjent.

    Første bog følger tre kvinder. Den ene er en lille pige, der har vist tegn på at kunne manipulere geologi (tænk magi, der kan stoppe og starte jordskælv). Den anden en ung, ambitiøs geo-magiker (mit danske ord for dem) der bliver sendt på en mission og beordres til at blive gravid med en af de bedste geo-magiker i verden. Den tredje en erfaren geo-magiker, der lever i skjul indtil hendes yngste søn viser ‘talentet’ og bliver dræbt af sin egen far.

    En afsindigt veldesignet dystopisk verden mange, mange tusinde år ude i fremtiden.

    Og det var bare første bog. De andre er endnu bedre.

    *En slags Oscar for sci-fi og fantasy.

  • Hvis det skulle være en omgang hot and sejt romance pakket lækkert ind i et amerikansk ungdomssetup så skal du læse Off Campus-serien af Elle Kennedy ❤️❤️❤️

  • Jeg ved ikke, om det er inde for kategorien chicklit, men jeg vil gerne slå et slag for Rige menneskers problemer af Kevin Kwan. Så morsom og letlæst – perfekt til stranden!

  • Vil lige anbefale Morten Papes 2 fremragende romaner: Planen og Guds bedste børn. Hårde og barske, sommetider decideret ulækre. Men fantastiske og vigtige fortællinger ! Et must-read.

    Derudover: Leonora Christina Skov: Den der lever stille. Måske den bedste bog jeg nogensinde har læst.

    Blækhat af Sidsel jo gazan. Spændende og giver et godt indblik i 80er/90er punk miljøet med graffiti osv.

    Og så har jeg en god stak bøger af Kim Leine til at ligge jeg skal i gang med, inspireret af hans til tider tragiske liv i Grønland.

    Jeg læser helst danske forfattere og min yndlingsgenre er social realisme. Jo værre jo bedre:)

    Men et par enkelte chic-lit sniger sig også ind, især om sommeren.

  • Jeg kan klart anbefale Margaret Atwoods MadAddam trilogi – især den første bod ‘Oryx and Crake’ er fantastisk!
    Og så ved jeg ikke helt, om disse to hører under chicklit-genren, men Fay Weldons ‘The life and loves of a She Devil’ og Rita Mae Browns ‘Rubyfruit Jungle’ er også rigtig gode læseoplevelser 🙂

  • Kan tilslutte mig Normal People og Conversations with friends og Dolly Alderton. I den dystopiske ende: Slip mig aldrig af Kazuo Ishiguro.

    I genren med magisk realisme var jeg ret vild med If Cats Disappeared From The World af Genki Kawamura

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.