Misforståede sangtekster #4

Ting, amerikanerne skal stoppe med

giphy

Senge så høje, at man har brug for en stige for at komme op i dem.

At tro, Danmark ligger i Sverige (tre styks indtil videre!). Og en, der helt bestemt troede, hollandsk og dansk var samme sprog.

Mere tid, der viser reklamer end tid, der viser det egentlige tv-program.

At skrive alle deres priser uden skat, så tingene faktisk er noget dyrere, når man skal betale dem.

Chokolade, der smager helt mærkeligt. Faktisk ofte decideret dårligt. Det er ikke det hele, men det er imponerende meget. Jeg bliver fx aldrig Hershey’s-fan.

Reklamer for specifikke slags medicin. “Hey, megadeprimerede person, du skal prøve det her præperat!” What?

“Greeters”. Det være sig folk, der er ansat til at hilse på en, når man går ind i en butik. Det er det eneste, de laver. Virkelig underligt.

Besættelsen af peanuts. Jeg får det lidt skidt – både psykisk og fysisk – af jordnødder, og jeg bliver automatisk udelukket fra at prøve afsindigt mange ellers interessante snacks.

At hugge allerede eksisterende bynavne. Og ja ja, vi har også fx et par stykker, der hedder “Årslev” i Danmark, men jeg snakker bynavne som Berlin, Moscow og Lisbon. Hvis man partout skal stjæle med armen og ben, så gå efter noget lidt mere diskret, hva’?

Helt forkvaklede måleenheder. Fahrenheit? Inches? Ounces? Miles? Hvorfor skal det være så besværligt?

Så. Meget. Klor i vandet. Hvis jeg ville drikke en swimmingpool, ville jeg drikke en swimmingpool.

At bo  så langt væk. Jeg vil gerne besøge noget oftere.

   

23 kommentarer

  • Marie

    Det skøreste hvad alle medicin reklamerne er når de naevner bivirkningerne… Først en reklamerne, hvor alle der tager det her vidunder praeperat, er smukke og lykkelige, efterfuldt af en kvinde der opremser den ene mere frygindgydende bivirkning efter hinanden, og afsluttes med “…. And possibly death” 😂😂😂 det er så skørt og sjovt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Det eneste gode ved alle de reklamer er at man kan se to film på samme tid. Når der er reklamer i den ene, skruer man over og ser den anden. Når der så er reklamer der, skifter man tilbage. Det gjorde jeg ofte da jeg boede i USA. Det er især praktisk hvis man har set filmen før, for så gør det ikke noget, hvis ikke det passer helt i forhold til pauserne. Men i bund og grund er det da skidetræls! Især i serier som fx Venner, som i forvejen er korte 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Skriver som dansker boende i USA under på hvert eneste punkt…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De skal stoppe med at putte så meget ost på alt! 😉
    (Fra én som ikke er vild med ost)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Bwahahaha. Spot on! Og der senge skal jo så osse være fyldt med 200.000 puder. Sjovt nok er min mand og jeg ikke amerikanske nok til at føre dybsindige samtaler over sengetæppefoldning og pude flytning morgen og aften (det gør de jo ALTID i tv serier).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg synes ellers det lyder mega hyggeligt med greeters. 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • isa

    Jeg bryder mig meget lidt om USA

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ……….så du siger at peanuts og jordnødder er det samme??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Ifh. til chokoladen er det fordi at sukker er en af hovedingredienserne, altså MEGET mere end her i EU, plus at kakao procenten er på omkring 10% hvorimod det her i eu SKAL være min. 20% for at det må kaldes chokolade.

    Så er der også lige det med hersheys (og andre amerikanske mærker) at deres mælk gennemgår en kemisk process hvor de så udvikler butansyre (smørsyre) som findes i bl.a. harsk smør og opkast. Det er derfor Hersheys smager lidt surt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Og bonusinfo i forhold til sukker: Deres sukker er væsentlig anderledes fra vores, da de ikke producerer sukker af roer, men ofte af majs. Derfor smager deres coka cola også supermærkeligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Uhh – herligt med nørdede facts! Og så giver det jo mening at det chokolade jeg købte til flyveturen hjem fra NY smagte af bræk

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susan

    Min mand og jeg var i USA i april og jeg smagte noget chokolade, sin smagte lidt sjovt. Jeg tænkte ikke videre over det, før vi kom til San Francisco, hvor vi mødte et par i en Uber. De kendte godt DK og var især glade for vores chokolade. Det er nemlig meget sødere end deres 😊 De har nok nogle lidt andre regler for chokoladelavning 😄 Men vi fandt ud af, at M&Ms i køleskabet er møg godt, så det gør vi også herhjemme nu 👍
    P. s. Det er så hyggeligt, at følge med i din tur 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Vi har faktisk også en Rom, Paris og London i Danmark, så det er vist ikke kun amerikanerne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg kan virkelig heller ikke forstå, hvorfor de så gerne vil have os til at snakke hollandsk?! Jeg er stødt på samme antagelse som dig hos flere amerikanere…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Vi har boet herovre i 2 år, og ALLE tror, at vi snakker Dutch 🙂 ! Men mange amerikanere kender dog godt Danmark, da det blev nævnt et par gange i valgkampen, så de ser skandinavien som et utopisk drømmeland, hvor alle er høje, blonde og glade. Hvilket er helt korrekt i forhold til det amerikanske system, lol! Men vi er ikke ALLE blonde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vi er heller ikke ALLE høje, hilsen den pære danske 162cm lave person

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Har lige smagt Hershey’s hos min amerikanske veninde. Det smager decideret af prut 🙁 Reese’s er dog lækre (hvis man vel at mærke er til peanuts)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Højden på sengene har nok at gøre med at det kræver mindre muskelkræft at komme ud af en høj seng end en lavere seng. Så man kan være svært overvægtig og komme ud af sengen uden at blive forpustet når de er så mega høje!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mikala

      Haha jeg grinede højt af din kommentar! Det er sgu sjovt. Og også ret tragisk egentlig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Louise F

    Synes greeters er geniale. I de danske butikker skal man jo lede efter en medarbejder som MÅSKE har tid til at svare på et spørgsmål. Service i US er niiiice – der kunne vi godt lære noget i DK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lærke R.

      Der er jeg så i den anden grøft. Kan virkelig ikke fordrage at gå ind i forretninger hvor ekspedienten hænger over mig. Jeg kan godt selv opsøge en medarbejder hvis jeg vil have hjælp, lad mig nu shoppe i fred! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Haha jeg orker virkelig heller ikke ekspedienter der absolut skal smaltalke over tøj stativerne..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Åh, jeg vil så gerne til USA pga. alt deres peanutbutterslik! Peanutbutter M&M’s, peanutbutter Oreos og *dybt suk* Reeses Peanutbutter Chips

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Misforståede sangtekster #4