Shhh... #161

Hele historien, del 5

ana-martin-161065Del 1, del 2, del 3, del 4.

Jeg tog på uni dagen efter. Det var helt hul i hovedet, men jeg var så ude af mig selv, at det slet ikke faldt mig ind, at jeg bare kunne være blevet hjemme. Jeg må have lignet et spøgelse, for der gik ikke to minutter, før flere fra mit hold forsigtigt spurgte, om jeg var okay. Det var jeg ikke, og jeg blev næppe heller meget klogere på fonologi den dag. Min hjerne kørte stadig på fuld tryk for at finde ud af, hvad i alverden, der var gået galt.

Jeg fandt ud af det kort tid efter, da en pige fra festen skrev til mig, at vi burde tale sammen. Hun var et lidt perifært bekendtskab, som jeg mægtig godt kunne lide, men ikke kendte voldsomt godt. Hun viste sig at være personen, der kunne give mig svar.

Hun fortalte, at hun også havde været kærester med Redaktøren. Men ikke før mig. Samtidig.

Det tog mig ret lang tid at få stykket hele historien sammen – fra både ham og hende – men den lød nogenlunde sådan her: Redaktøren og jeg blev kærester natten mellem en lørdag og en søndag. Om mandagen, mens jeg gik rundt i min glædesrus, gik han på date med en ny pige. Og blev kort tid efter også kærester med hende. Han var klar over, at vi faktisk relativt ofte talte sammen og gjorde derfor meget ud af, når han var sammen med den ene, at diskret nedgøre den anden. Hun var nem at skjule for mig, eftersom de begge boede i København, men han havde lidt et hyr med at forklare hende, hvorfor jeg så ofte var i hans lejlighed. Til sidst besluttede han sig for, at det nok var bedre kun at have én kæreste. Han slog op med hende og fortsatte ufortrødent med mig.

Men hun var ikke dum. Da hun fandt ud af, at vi var kærester, lagde hun to og to sammen og konkluderede, at vi nok hele tiden havde været det. Til festen, før det hele eksploderede, havde hun konfronteret ham. Hvis han ikke fortalte mig sandheden, så ville hun gøre det. Det var derfor, han havde været så kold over for mig. Og det var derfor, han slog op. Han ville hellere afslutte vores forhold, end han ville stå til ansvar over for sine handlinger.

Jeg vil altid, altid være hende dybt taknemmelig for, at hun havde min ryg i den sag. Hun tacklede det på aldeles imponerende vis, og hvis jeg havde haft bare en snert af fornuft i kroppen, havde jeg cuttet al kontakt med Redaktøren lige der og aldrig set ham igen.

Men det gjorde jeg ikke. I stedet blev jeg glad. Ja, nærmest lykkelig. For uanset hvor absurd det var, at jeg lige havde fundet ud af, at min (eks)kæreste essentielt havde levet et dobbeltliv, så betød opklaringen af breakup-mysteriet for mig to ting: 1) Jeg var ikke blevet dumpet, fordi han holdt op med at elske mig, og 2) jeg kunne endelig hive ham ned fra den helt absurd højde piedestal, jeg havde placeret ham på. Han var menneskelig. Han var fejlbarlig. (Bevares, temmelig fejlbarlig!) Måske var vi alligevel ligeværdige?

Man skal have ret lavt selvværd for at tænke sådan. At man først bliver ligeværdig med sin kæreste, når han har været utro over en halvlang periode og ikke engang kunne være mand nok til at stå ved det. Men jeg var stadig så forelsket, at jeg kunne tilgive alt, og Redaktøren var jo ham, der fjernede mit lave selvværd. Han validerede mig.

Så jeg ringede til ham og konfronterede ham med hele historien. Og han bekræftede alt. Derefter blev han helt stille og hviskede: “Jeg tror, jeg har lavet mit livs største fejltagelse”, og før jeg vidste af det, sad jeg atter i et tog på vej mod København.

Han kom gående imod taxaen med lange skridt og alvorlige øjne, da jeg ankom til hans lejlighed. Jeg nåede at tænke, at han mindede mig forfærdeligt meget om min forestilling af Mr. Darcy. Og så knugede han mig ind til sig, og hele verden forsvandt. Jeg var tryg igen.

For nu.

   

22 kommentarer

  • Mette

    Åh, Miriam, hvor kan jeg bare relatere til denne forfærdelige historie. Det er enormt hårdt at rive op i sådanne følelser igen. Min eks fik mig også til at føle mig utilstrækkelig, han var ældre, rig, havde en spændende vennegruppe og et spændende liv. Men det hele var løgn. Han havde løjet omkring sin alder, og det barn på 8 år han havde. Han var mig utro konstant, manipulerede, løj og han kørte mig psykisk ned. Han vendte mine veninder imod mig, og var mig endda også utro med min (daværende) bedste veninde. Jeg hader ham af hele mit hjerte. Åh gud hvor jeg hader hvad han gjorde mod mig. Og for søren hvor jeg stadig tænker meget på ham her to år efter kontakten blev brudt. Han har lige været i Dubai og købt lejlighed med sin nye kæreste. The winner takes it all..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Han er sgu da ikke en vinder, når han har så rådden en sjæl. Jeg var også en del år om at komme over min eks, men jeg kan heldigvis sige i dag, at karma kom og bed ham i røven. Jeg vil næsten vædde på, det samme sker for din!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Wow…. Det løber mig koldt ned af ryggen, så mange ting jeg genkender og som alligevel er så langt væk….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er også ved at være nogle år tiden, så det krævede også noget at hive det frem igen! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Det gør mig så ondt at læse din historie.
    Og se så lavt et selvværd også lav en respekt for sig selv at du kunne finde dig i det der.
    Godt du har ranket ryggen siden da.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I

    Må altså lige komplimentere: Det er første gang jeg har kunnet scrolle ned til kommentarfeltet på din blog i mange måneder. Fedt der er kommet styr på det….nu har jeg så bare lige et par indlæg eller tredive jeg skal have læst op på:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg tror desværre ikke, der er helt styr på det endnu. Det har været et problem længe – er det også for mig på alle andre BD-blogs, men de kan simpelthen ikke finde fejlen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Det er fandme velskrevet hjertesmerte, det der. Den sidste del, der hvor han går mod dig og knuger dig ind til sig… Ej, men jeg kan mærke de der arme omkring mig, den der mærkværdige tryghed, som det er når man egentlig godt ved at man nok ikke burde føle sig så tryg.
    Store krammere til dit fortids-jeg og alt det der. Men mest kæmpe highfives til dit nutids-jeg, for hvordan du formår at omsætte sådan en lort til så fin tekst!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg gør mit allerbedste, men shit, det trækker også tænder ud at dykke ned i det igen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er fantatsik til at skrive; Kunne godt udgives som bog. Hvor mange dele kommer der?! Venter i spænding på næste del….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Tusinde tak! Jeg ved faktisk ikke, hvor mange indlæg, der kommer. I hvert fald tre mere. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Redaktøren minder om Foldboldfyren fra mituperfekteår.dk … og det er ikke en god ting. Mine veninder og jeg joker tit med, at der burde være en trustpilot over mænd – typer som redaktøren og fodboldfyren er så meget en del af årsagen! 💩

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      Bedste idé jeg nogensinde har læst!!!!!!!!!!! 😍🎉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det minder alt for meget om Fodboldfyren, ja. Har også haft både flashbacks og ondt i maven ved hvert eneste afsnit. Er totalt med på ideen på Trustpilot for Mænd, by the way! Det ville gøre livet såååå meget lettere. Og måske også en smule kriminelt, kan ikke helt finde ud af lovgivningen på det område 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      De skulle rende rundt med et stort P i panden for psykopat!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Av, sidder helt med tårer i øjnene – og det er ikke engang, fordi jeg har prøvet det samme. Åh, hvor har jeg bare ondt af (dit yngre) dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Åha sikke en historie kære Miriam. Det er gør helt ondt at læse..

    Jeg har selv lidt været. Ikke at min daværende kæreste behandlede mig dårligt mens vi var kærester. Vi var sammen i 2 år, hvor han så slog op med mig. Det er nu 3 år siden, og 2 år efter han havde slået op, var jeg knust, og gjorde alt for at få ham tilbage. Jeg hoppede og sprang for ham, aflyste alle mine aftaler for at ses med ham når han kunne, og fandt mig i at han var sammen med den ene pige efter den anden.. Jeg kunne slet ikke kende mig selv i de 2 år.. Jeg var dybt ulykkelig. Hvordan kan en person man elsker så højt, og have været kærester med i 2 år og boet med i 1,5 år, ikke elsker en igen?? Jeg forstår det stadig ikke…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Meget genkendeligt. Der kommer mere af det i et af de kommende afsnit… Desværre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • VK

    Det er skræmmende bekendt. Min eks lavede præcis samme nummer med mig. Han fik mig til at føle mig som verdens heldigste samtidig med at han gang på gang var mig utro. Og jeg tilgav ham igen og igen fordi jeg ikke følte mig god nok til ham, fordi han ikke indrømmede det men sagde at det bare var nogen der var jaloux når de skrev til mig på Facebook og selv efter hans længste affære på et halvt år tilgav jeg ham fordi hun skrev til mig at han havde afsluttet det med det samme at hun havde sagt til ham at hun havde fået følelser for ham.. Jeg tænkte helt ærligt at han jo måtte elske mig alligevel når han gjorde det forbi med hende men stadig beholder mig. Naivt – ja! Spild af tid – ja! Føler stadig at jeg ikke er noget værd – ja!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er simpelthen sygt, hvordan nogle mennesker kan retfærdiggøre deres opførsel.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shhh... #161