Hvis jeg var anonym…

Engang imellem kunne jeg godt ønske, at jeg havde valgt at gøre bloggen anonym. Eller, nok ikke så meget bloggen som mig selv. Så var der ligesom lidt mere frihed til at skrive. Ligesom fx Frøken Rodebutik, der har en hel stribe indlæg med analsex som tema. Ikke at jeg ser det som et emne, der sådan kritisk mangler i udvalget herinde, men I ved, hvad jeg mener.

Det værste er næsten, at ca. halvdelen af alle mennesker, jeg har mødt igennem hele mit liv, følger med herinde. Og til et vist punkt er det pissehyggeligt, indtil jeg ikke kan få lov at bitche over, at min veninde er nederen, og min ekskæreste er en røv. Og jeg kan jo mægtig godt lide at bitche. Men den går ikke. De lurer mig altid, uanset hvor meget jeg prøver at sløre, hvem de er, og så får jeg skideballe pr sms. (Der er jo for pokker ingen, der reelt ringer længere!)

Og så er der de andre ting. Hvis jeg nu fx var anonym, så ville jeg fortælle jer om i lørdags til en fest, hvor en mand spurgte, om han måtte låne noget. Vodka, var det vist. Og jeg var fuld og glad og flabet og svarede ca.: “Ja, men så vil jeg også have komplimenter! Masser af komplimenter!” I ved, fordi jeg er et så charmerende og ydmygt menneske. Jeg havde regnet med: “Du har pæne øjne” og: “Du har pænt hår”, for det er ligesom klassikerne, når man er mig. I stedet sad jeg i fem meget akavede, meget lange minutter og lyttede til, hvad manden gerne ville gøre ved min krop. I deltaljer. Fuldstændig ude af stand til at bedømme, om han mente det eller bare spillede med på joken.

Men jeg er ikke anonym. Og jeg tror alligevel, den slags ville være lidt for meget at læse om for min mor… 😀

Kommentarer (6)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.