Små blogs #2

Skrevet d. . Uploaded i bloggen,blogland,mænd,mig,personligt,tip,visdomsord.

Da jeg for noget tid siden gik totalt i usikkerhedspanik, fordi der var momentan læserflugt, og bad om hjælp til at finde ud af hvorfor, var der en læser, der skrev følgende til mig: “(…)det er jo bare et psykologisk faktum at folk søger mod glade, positive mennesker og væk fra negativitet.” Den kommentar er blevet hos mig, har naget mig lidt, og jeg er kommet frem til, at jeg er uenig.

Det er ikke meningen, at det her skal blive det store, filosofiske indlæg, så jeg prøver at gøre det kort:

Jeg har en teori om, at der, når det kommer til kærlighed, overordnet findes to typer mennesker: Dem, der er ved at dø af hjertesorg efter et brud og på en eller anden måde alligevel har en ny kæreste et par måneder efter, og dem, der er ved at dø af hjertesorg efter et brud og skal kæmpe for at holde sig selv bare nogenlunde oven vande på ubestemt tid derefter. Ubestemt, lang tid, forstås.

Jeg hører til gruppe nummer to. Det tog mig flere år at komme mig over min sidste kæreste, og jeg er stadig ikke totalt på toppen. Ikke på grund af ham, men på grund af hans handlinger. Og på grund af det, vi var.

Fordi jeg har det sådan, kan jeg godt lide at følge de såkaldte hjertesmerte-blogs. (Og med såkaldte mener jeg, at det er noget, jeg kalder dem.) Det betyder ikke, at jeg ikke stadig læser de glade, sjove og finurlige blogs, men at jeg engang imellem godt kan lide at minde mig selv om, at der findes folk som mig ude i verden. Genopdage gamle følelser. Mærke, hvor langt jeg er nået. Mærke, hvor langt jeg har igen.

Dette er min top fire over den type blogs:

Det handler om. Hudløst ærligt.

Aner ikke hvad jeg laver. Ditto.

De siger det tager to år. Når der også er børn involveret. Og han allerede er seriøs med en anden.

Med mere. Hjertesmerte og andre løse og faste nederenheder.

Related Posts:

Kommentarer (22)

  • Elisabeth - fyrstenogfruen.blogspot.com

    Jeg elsker bare de ærlige blogs, og der giver man også los, når verden stinker – og det gør den bare nogle gange!! Men jeg er sgu glad for at min blog er blevet mere happy-go-lucky. Jeg har virkelig skrevet nogle ynkelige indlæg nogle gange. Andre prøvede jeg at pifte op med lidt humor, men det er sgu i virkeligheden ikke så sjovt at ose sæddonorer på nettet.
    Hurra for at verden kan være fantastisk i helt samme kaliber som den kan være brutal:)

  • Alexia Dahl

    Hvis folk absolut kun vil høre positive ting må de finde nogen af de der mere falske bloggere derude uden nogen form for personlighed – dem er der (u)heldigvis masser af, jeg tager stadig en personlig som din any-day.

  • Line

    Skulle lige til at anbefale den samme blog 🙂 Bloggeren opdaterer ikke så hyppigt mere, men hun skriver sindsygt godt og selvironisk, og har lavet nogle pisse gode og tankevækkende indlæg om “hjertesmerte” og hverdagsliv.

  • Miriam

    Der skal selvfølgelig være balance i tingene. Helst. Men ind imellem er det bare dejligt at se, at ikke alle er jublende lykkelige døgnet rundt!

  • Rebel Against Yourself

    Wow.. Jeg har lige brugt et par timer på at læse “de siger det tager to år” igennem og jeg er virkelig imponeret over alle de følelser hun fik op i mig! Muligvis er det fordi jeg er gravid og rimelig hormonella, men jeg føler hende virkelig ud fra den måde hun skriver på. Så tak for linket. 🙂

    //Charlotte

  • medmere

    “Nederenheder”; virkelig godt ord! Og pludselig forstår jeg det besøgsboost min lille blog fik i går. Tusind tak for anbefalingen.

  • Dines

    I er søde. Folk vil have balance, så de kan genkende sig selv, tror jeg. Jeg prøver at skrive så det passer til min sindsstemning den pågældende dag og ikke til et krav om, hvilken type blog jeg har. Det gør nok infotainer.dk noget skizo i sit udtryk, men jeg oplever, at folk hænger på, fordi de kan finde både traurige og morsomheder og alt muligt derimellem.

    Miriam, jeg synes din blog er skøn. Nyopdaget, men hastigt tilføjet i Bloglovin.

  • anerikkehvadjeglaver

    Hej Miriam! Tusind tak for anbefalingen af mit av-av-univers. Der er en fin, fin balance mellem det der med positivitet og negativitet, synes jeg. Ude i den ÆGTE virkelighed er jeg altid hende der siger 'bare husk de små børn i Afrika! Du har det sgu ikke så slemt!' / 'Der er ikke noget så skidt at det ikke er godt for noget andet' / 'Det er ikke hvor mange gange man falder der definerer en som menneske, det er hvor mange gange man rejser sig'. Og jeg lyver sgu heller ikke når jeg siger de ting, hverken til mig selv eller til andre. Og man har også virkelig brug for at få de ting banket ind i hovedet når man render og er ved at brække sig over at være ked af det hele tiden. Man har brug for at tage det modige ansigt på når man går ud i verden.

    Men man har også brug for at have lov til at synes det er noget lort, og til at være pisse ked af det. Jeg er selv elendig til at give mig selv den plads, så 'anerikkehvadjeglaver' er egentlig skabt i et forsøg på omvendt ikke at gå til i facader og positive sayings som jeg alligevel kun kan få mig selv med på halvdelen af tiden.

    Jeg ved ikke rigtig hvor jeg vil hen med det her – jeg er måske bare mest af alt rigtig glad for, at læsere kan få samme forløsende oplevelse ud af at læse det jeg har skrevet om hvad der foregår i mit lille triste hoved (hvad sker der for det?) som jeg får af at skrive.

    Og nu begynder længden på den her kommentar at blive pinlig. Over and out!

  • Teresa

    Jeg klapper i hænderne, for jeg er meget enig. Faktisk synes jeg ofte, der er mere substans i weltschmertz-blogge end i happy go lucky. Der er i hvert fald mere, jeg tager til mig, undrer mig over, tænker over eller forholder mig til på en eller anden måde. Særligt når det er velskrevet. Jeg læser mange forskellige blogs, og nyder diversiteterne og de varierende stemninger. Både de triste og de glade. Man har brug for det hele. Men jeg skriver selv oftest, når noget gør ondt eller forvirrer mig. Det er ganske enkelt det, der fascinerer mig mest og kræver mest bearbejdelse.
    Nå men jeg er i øvrigt ny her i dit univers, men nu er du på min bloglovin. Glæder mig til at følge med og læse lidt bagud.

Der er lukket for kommentarer.