Hvordan dumper man bedst?

WIN_20151214_144302

Okay, vi kan godt blive enige om, at “dumpe” er et virkelig ærgerligt ord, men vi taler altså om, når man fortæller en mand (eller dame), man har været på en, to, mange dates med, at man faktisk nok ikke har supermeget lyst til at se dem igen. Ømt område. Hvem har lyst til at få at vide, at man ikke er god nok?

Da jeg først kastede mig ud i datinggamet sidste år, havde jeg alle følelserne uden på tøjet og synes ligesom, jeg burde gøre opmærksom på, at jeg altså er ret skadet. Ikke den bedste salgstaktik, og jeg blev dumpet allerede før den første date. Shit, det gjorde naller. I dag synes jeg, det er en ret fjollet ting at blive ked af, men dengang var mine følelser virkelig ømskindede, fordi det hele var nyt og farligt. I dag tager jeg dumping pænere. Nok mest fordi jeg ikke har oplevet at blive dumpet af en mand, jeg virkelig godt kan lide.

I går skulle jeg så dumpe. Serienørden skrev. Igen. Han er stædig, det må man give ham, men jeg har erkendt, at jeg bare ikke har interessen. Han er skidesød, men han er ikke for mig. Jeg plejer selv at bitche over, at man ikke kan få et ærligt svar, så det besluttede jeg mig for at give ham. At skrive direkte, at jeg ikke syntes, vi skulle ses mere. Men hvordan filan gør man det? Jeg ville ikke skrive: “Du er skidesød, men…”, for selvom det er rigtigt, så klinger det virkelig hult og nedladende. Det er også nederen at skrive: “Jeg er ikke nok tiltrukket af dig.” Nederen og unødvendigt. Men hallo, det er jo nederen at skrive alt! Det er nemt at være kæk med sine afvisninger på rådne Tinder-scorereplikker, det er straks sværere med folk, man rent faktisk bryder sig om.

Jeg stirrede på min telefon det meste af en time og endte med at skrive, at jeg ikke følte, jeg havde hjertet med i det, og at jeg derfor ikke syntes, vi skulle ses mere. Vi var for forskellige. Han læste den efter en time. Han svarede efter tre: “Nå”. Det var det eneste, han skrev. “Nå”. Jeg ved ikke helt, hvad det betyder. Det må vel betyde et eller andet, siden han havde behov for at svare overhovedet.  Men i det mindste skrev han ikke, at der er masser af andre tykke piger at vælge imellem! 😀

Jeg håber ikke, det bliver nødvendigt at skrive en lignende besked igen i den nærmeste fremtid. Det var ikke særlig sjovt, og min konfliktskyhed var lige ved at koge over. Øv. Så er de decideret dårlige dates faktisk bedre. Hey, lad os aldrig ses igen. No muss, no fuss.

Hvordan dumper I bedst?

Kommentarer (32)

  • Selvom det gør nas at blive dumpet, så vil jeg meget hellere have en afvisning end den der silent treatment. Den er bare pisse tarvelig!
    Derfor prøver jeg virkelig også selv at være ærlig, når jeg en gang imellem skal fortælle mænd at vi ikke skal ses igen/overhovedet ses første gang. Og det er simpelthen så svært! Men jeg tager udgangspunkt i hvad jeg selv ville have den anden vej rundt 🙂 Nogen tager det pænt. Andre knap så pænt. Men det er nok bare en del af hele datinggamet.

      • Det er så svært! Sidste gang jeg måtte fortælle en fyr, at jeg efter en del skriveri altså ikke havde lyst til at mødes (jeg havde fra start gjort klart at jeg i den periode holdte datingpause og derfor ikke var klar til at mødes med nogen), spurgte han hvad det var ved ham der gjorde at jeg ikke havde lyst. Tænkte bare “har du seriøst lyst til at vide det?!” og prøvede at snige mig lidt uden om med nogle vage svar. Så ville et “Nå” sgu næsten have været bedre!

        • Åh ja, der har jeg også prøvet at sidde i begge ender, for på den ene side vil man jo gerne vide, hvis man har en side, der er mega ucharmerende, og på den anden side, så vil man nok hellere være fri! 😀

  • Selvom det gør nas at blive dumpet, så vil jeg meget hellere have en afvisning end den der silent treatment. Den er bare pisse tarvelig!
    Derfor prøver jeg virkelig også selv at være ærlig, når jeg en gang imellem skal fortælle mænd at vi ikke skal ses igen/overhovedet ses første gang. Og det er simpelthen så svært! Men jeg tager udgangspunkt i hvad jeg selv ville have den anden vej rundt 🙂 Nogen tager det pænt. Andre knap så pænt. Men det er nok bare en del af hele datinggamet.

  • Elsker din “jeg er aldrig blevet dumpet af en, jeg rigtig godt ku li” – BURN til potentielle tidligere dumpere 🙂
    Jeg synes det er godt, at du har dumpet Serienørden, han har længe været en hat i mine øjne, og hans svar bekræfter det til fulde. You go, girl!

    • Haha, det er jo heller ikke aldrig-aldrig, bare ikke siden jeg begyndte det der datingværk sidste år. 😉

  • Jeg ved ikke, hvordan man dumper bedst, men én ting er jeg nødt til at fortælle dig.
    Da jeg startede på dating-løgnen lagde jeg også alle kort på bordet – hvor fucked up single livet havde gjort mig. Trods det fandt jeg altså den sødeste kæreste.
    Hellere det end at snige en lort ind af bagdøren, når man først har vist alle de mindre grimme sider.
    Men hey! Fantastisk blog. Du er en vild skribent og et awesome menneske ✌

    • Jeg synes ikke nødvendigvis, det er enten/eller. Det, jeg gjorde, den første gang, var jo at overvælde den stakkels mand så meget med mine ar fra tidligere forhold, at han ikke rigtigt havde mulighed for at se resten af mig, fordi det var det, der blev fokus helt fra starten. At jeg var skadet. Men det er jo ikke hele mig. Selvfølgelig skal man ikke skjule noget, men man kan jo hellere ikke fortælle alt på én gang, og man bliver ikke seriøse kærester ved første blik. Det er okay at vente med de tungere ting, til man ved, om man i det hele taget gider hinanden.

  • Jeg har heldigvis jordens sødeste kæreste. Men da jeg var single og datede, var jeg meget lige ud med mine tanker. Hvis jeg var sikker på jeg ikke kunne li en fyr efter første date, sagde jeg det med det samme og hvis jeg var i tvivl sagde jeg ja til en 2. date hvor jeg afgjorde det der. Man kan lige så godt være ærlig med sine tanker, det gavner altid i det lange løb. Hvis man er i tvivl om man kan li en fyr, syntes jeg det er tarveligt at lade ham ‘hænge rundt’ med håbet om at han kan få en, så hellere sige det med det samme. Miriam jeg mente ikke at du har været tarvelig med “serienørden”, for du har jo været meget i tvivl omkring ham og jeg syntes det er flot at du fik fundet mod til at dumpe ham. Jeg mente kun i forhold til hvordan jeg plejede at dumpe en fyr 🙂

    • Jeg har mest oplevet, at begge parter efter første date ikke synes, der var kemi, og så taler man bare ikke sammen. Jeg synes ikke, der er grund til direkte fortælle den anden part, at man ikke er interesseret med mindre vedkommende giver udtryk for, at de er det. Den slags samtaler er ret ubehagelige, så kan man slippe for dem, så synes jeg ikke, der er grund til andet. Men ja, jeg er overordnet enig ellers. Jeg oplever også en del, at fyre forsøger at holde mig hængende, fordi de godt gider knalde mig, men ikke være min kæreste, og det der med ikke at være ærlig med sin hensigt, det synes jeg også er lavt og respektløst. 🙂

      • Jeg har tit været på dates hvor fyren godt kunne li mig, men hvor jeg ikke følte det samme og så følte jeg mig nødsaget til at sige det, gad ikke sådan noget hvor de ville blive ved med at skrive og spørge om 2. Date

  • Jeg prøvede for snart tre år siden at’dumpe’ en fyr, fordi jeg syntes han var for gammel til mig. Han tog ikke et nej for et nej, og nu har vi snart været sammen i tre år.. Det der med at dumpe er heller ikke lige mig. Heldigvis viste han sig at være den perfekte fyr for mig

  • Jeg synes ærligt han er en smule fej, når han bliver ved med at prøve selvom der ligesom bliver afvist og så er man nødt til at være direkte. De fleste kan altså godt forstå en hentydning, om end nogen har brug for en liiiidt tydeligere hentydning end andre. Det er aldrig sjovt hverken at dumpe eller blive dumpet, men når det “kun” er dating, så ved man vel også det kan gå begge veje, at et par dates ikke nødvendigvis betyder at lige om lidt skal man være kærester?

    • Som du selv skriver, så skal nogen have en tydeligere hentydning end andre. Jeg synes jo, jeg var tydelig i mit hint, men hvis han vitterligt bare har opfattet det som, at jeg var travl med specialet, så er det klart, han bliver ved. Og så skal han selvfølgelig have meldingen direkte, så han ikke går og venter. Men jo, selvfølgelig er det en del af gamet, at man ikke altid bliver kærester, bare fordi man dater. Ofte tror jeg også, det er stoltheden mere end følelserne, der bliver såret. 🙂

      • Ellers må du jo ud og invistere i bogen “fifty ways to leave your lover”. Det kan være den er blevet opgraderet og der nu er et afsnit, hvor der står fifty ways to loose that tindermatch who won’t go away 😉

  • Hej Miriam!
    Ved ikke om du har noget med det at gøre, eller noget… Men dine indlæg er stoppet med at komme frem i min bloglovin, selvom jeg følger dig! Ingen indlæg er poppet op i 10 dage nu 🙁 Fik helt abstinenser, men heldigvis var der lidt at gå i gang med nu 😉

    • Hej Sofie. Jeg er klar over problemet – det er flytningen, der har fucket feeded op. Teknikholdet har gjort deres, så nu går vi bare og venter på, at Bloglovin’s kundeservice får rykket jer allesammen over på det rigtige feed. Forhåbentlig inden alt for længe! 🙂

  • Altså jeg ser sådan her på det: ham bliver jo ikke ked af ordene – men af budskabet ‘at du ikke vil ses mere’. Og så er ordene altså lidt ligegyldige.

    Og det skriver jeg efter at være blevet droppet af mange mænd. Som jeg blev ked af at blive droppet af. Ham der efter en måneds forhold, hvor vi sås hver dag næsten – han droppede mig i en SMS med ‘jeg tror ikke det her med os går’. Det gjorde mig mega ked af det. Men det jeg var ked af var jo at han ikke ville være min kæreste. Ikke formidlingen.

    Så konklusion. Så længe man prøver at være ordentlig (altså ikke fx skriver ‘der er andre tykke piger, der er mere spændende’) så er alt ok.

    • Ej, jeg synes slet ikke ordene er ligegyldige. I og med at det netop i forvejen er en ret nederen oplevelse at blive dumpet, så synes jeg godt, man kan gøre en indsats for ikke at hælde salt i såret med sine ord. Og det betyder ikke nødvendigvis bare svinere. Jeg synes heller ikke, den sms, du fik, var slem. Den sagde ikke noget om hans grundlag eller din person. Jeg er meget modstander af det der med at give et eller andet kompliment og så skrive MEN bagefter. Jeg gider da ikke have at vide, at jeg er super sød/sjov/fræk/klog, hvis det alligevel ikke er nok til, at han vil have mig hængende! 😀

  • Jeg plejer at skrive noget a la:” Tak for nogle hyggelige dates, men jeg tror, at stopper her for mig”. Jeg mangler den sidste gnist(den helt rigtige følelse eller lignende…), for at jeg synes, at vi skal fortsætte med at ses. Du må have det godt.”
    Jeg stræber så vidt muligt at få den til at handle om mig og mine følelser, frem for noget om ham. For hvem har brug for konstruktiv kritik i en dumping-situation. Og desuden er det jo også ofte ting, som vedkommende har absolut ingen muligheder for at ændre(kan nævne (for)forskellige interesser, for sær, for kedelig, for lille pik(!), havde været i Sunny Beach og kunne lide det)).
    Nogen gange, hvis det har været en del dates og en del kontakt, så tilføjer jeg noget med: “Om end jeg rigtig gerne ville, at jeg følte den der gnist…”. Dumping er kunsten at være ærlig, men ikke for ærlig.

    • Præcis! Det synes jeg er en rigtig fin måde at gøre det på. At fokusere på at gnisten mangler frem for HVORFOR den mangler. Den nakker jeg måske i fremtiden. 😉

  • Hallo, det der “nå” betyder SÅ meget noget! Han skulle enten slet ikke have svaret eller have skrevet en pæn det-var-ærgerligt-men-ok-besked. Men med sådan et tøsefornærmet “nå” så VED man bare, at Serienørden er temmelig såret på stoltheden og måske endda også ret vild med dig. Hvis jeg får sådan et svar, stopper jeg fuldstændig med at have ondt over at have dumpet dem.
    Han havde i forvejen tabt, da du dumpede ham. Men så forsøger han lige at skrabe sin værdighed sammen ved at virke cool og ligeglad. Nu har han dobbelt tabt.

  • Han havde nok håbet på noget mere. Lad ham om det.

    Hvis man skal dumpe én, tænker jeg, det er det bedste er at være ærlig. Det kan godt være det gør ondt, men hellere det end alt andet. Man kommer jo videre.

    • Helt enig. Det er mere det der med at finde balancen mellem at være ærlig og at være FOR ærlig. Jeg mener, jeg vil helst ikke have at vide, at jeg bliver dumpet, fordi han synes, hele min personlighed er nederen, for den er lidt svær sådan lige at lave om! 😀

  • Hej Miriam!
    Jeg er først lige faldet over din blog og synes sgu den er meget sjov og hudløst ærlig. Både i indlæg og respons til dem, der skriver herinde. Derfor håber jeg også, det er ok, at jeg er hudløst ærlig. For sådan som jeg husker mine teenage-år, hvor man for første gang dumper og prøver at blive dumpet, der var det sgu mildest talt dårlig stil, at slutte noget over en besked. Hvad er der lige sket? Nu virker det som om, at det er helt legalt? Man burde da have så meget respekt for hinanden, at man i det mindste kan sige det ansigt til ansigt eller sågar bruge lidt knaster på et opkald. Come on! Jeg er en enkelt gang blevet dumpet på sms, og jeg blev dobbelt så skuffet og gal, som hvis han bare havde smidt bomben de ti minutter før, hvor vi gav hinanden et farvel-nys.

    • Okke jo, det er helt fint at være hudløst ærlig – så længe man er det på en pæn måde, som du er her. 🙂 Jeg er langt hen ad vejen enig med dig, men jeg synes, det står og falder med, hvor godt man kender hinanden. I dette tilfælde er der tale om en mand, jeg har mødt to gange i mit liv, og så virker det decideret fjollet at mødes en gang mere bare for at dumpe ham, ligesom det virker virkelig sært at ringe ham op, når man aldrig har talt i telefon sammen før. Jeg synes først, der er tale om mangel på respekt, når man har udviklet eller er ved at udvikle et decideret forhold til hinanden. I min optik skylder man først hinanden noget, når der er følelser involveret. Da du var teenager (og jeg var det, for den sags skyld) var hele datingkonceptet ikke rigtigt slået igennem. Det er det nu, og der gælder bare nogle andre spilleregler på de der første dates, hvor man lige ser hinanden an. Og i de tilfælde synes jeg faktisk, telefon- eller in person-dumping bliver for overfamiliært – der er en sms ganske glimrende.

Der er lukket for kommentarer.