Jeg har haft et meget ambivalent forhold til Instagram i al den tid, det har eksisteret. En del af mig er overbevist om, at det oprigtigt kommer af en bekymring omkring det problematiske i at fremstille sit liv gennem urealistiske pænhedsfiltre og den effekt, det har på især unge mennesker, men også granvoksne kvinder som mig selv. En anden del af mig er stensikker på, at jeg bare er
Sponsoreret af Ellos
Indtil for et par år siden var jeg helt holdt op med at gå i jeans. Jeg kunne simpelthen ikke forlige mig med, at moden blev ved med at diktere ting, jeg ikke følte mig tilpas i. Super skinny ben eller lave taljer, der skreg “TA-DAH!” om min muffintop. Ved et totalt tilfælde fik jeg en dag kastet et par gratis jeans i nakken. Jeg prøvede dem ikke engang,
Jeg har aldrig fulgt meget med i Keshas karriere. Jeg er som sådan egentlig ret glad for masseproduceret popmusik, men hendes sagde mig alligevel aldrig forfærdeligt meget. Faktisk syntes mine ører, den grænsede sig til irriterende. Og så for nogle uger siden blev jeg tilfældigt præsenteret for hendes nye single, “Praying”. Vi er ovre i en helt anden boldgade her. Der er
Jeg er overordnet set ret vild med det, det barnløse liv. Ingen bleskift, morgenvækning eller meltdown i Netto i ulvetimen. Væsentligt færre mængder vasketøj og uforklarlige pletter på samtlige ejendele. Nærmest uendelige mængder frihed. Men når man har ramt de 30, medfører barnløsheden også, at man føler sig en del udenfor. Især hvis man ikke bare er barnløs, men oven i købet
Eller måske bare bruskhård. I hvert fald hårdere end nu. Det er målet.
Det er ikke nogen stor hemmelighed, at jeg synes, det sjoveste ved at leve af bloggen er at blogge. Det siger måske lidt sig selv, for jeg startede jo ikke ud med en formodning om, at jeg en dag skulle gøre det til min levevej. Jeg kunne bare godt lide at skrive. Og det kan jeg stadigvæk. Derfor har jeg også lagt
I dag er det 10 år siden, Redaktøren og jeg mødte hinanden og blev kærester. Det ved jeg, ikke fordi han stadig fylder, men fordi han fyldte i så lang tid, at datoen er ætset ind i min hjerne. Jeg havde egentlig planer om, at det sidste kapitel i historien skulle udgives i dag. Det ville være en poetisk
Man kan selvfølgelig ikke skrive et indlæg om, at der også er enkelte aspekter af det at være blogger, der kan være lidt sucky uden at få at vide, at man tuder og skal tage sige sammen og “det må man forvente, når man skriver offentligt.” Nuvel, jeg havde netop forventet et par af den slags reaktioner,
“..Gad vide, om jeg er en af dem?” Sådan synger (siger? rapper?) Nik i ‘Novembervej’. Jeg bliver spurgt om det ind imellem. Om jeg kunne finde på at flytte tilbage til Jylland. Og som det ser ud lige nu, bliver det et klart nej. Jeg elsker Århus. Det er byen, hvor jeg voksede op. Den er fyldt med oplevelser og minder, og med undtagelse af
Jeg er træt af, at jeg ikke blev chokeret over, hvad nogle har udsat Lortemor for. Fordi jeg ved, at enkelte mennesker, når de ser sig sure på en blogger, i stedet for bare at unfollowe, bliver ved med at følge med, så de kan nyde at blive forargede og samle ammunition til et angreb.
Jeg er træt af, at der stadig er folk, der ikke forstår, at sociale medier, inklusiv blogging, er en
Jeg får en del mails af den her type for tiden, fordi ansøgningsfristen (for kvote 1) nærmer sig med hastige skridt. Hvordan valgte jeg? Overvejede jeg andre studier, før jeg traf en beslutning? Fortrød jeg nogensinde mit valg?
Til dem, der ikke ved det, færdiggjorde jeg sidste år min kandidat i engelsk med fokus på litteratur på Københavns Universitet. Forud for det tog jeg en bachelor