Del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6, del 7, del 8, del 9.
De første par dage var uendeligt hårde, men vel ikke som sådan unormale, når ens kæreste lige er skredet. Jeg spiste ikke, og jeg sov ikke, men jeg græd, til jeg troede, jeg skulle dø af dehydrering. Min krop var i undtagelsestilstand, som jeg sad foran min computer det meste af døgnets timer i håbet om, at han ville komme
Del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6, del 7, del 8.
Jeg kan ikke huske præcist, hvor lang tid der gik efter den mail, før det for alvor gik galt, men vi snakker dage eller uger. Jeg satte verdens mest kunstige smil på 24/7 i et forsøg på at minde Redaktøren om, at vi ikke kun var skænderier og frustration,
Der er ting, jeg er dårlig til, som jeg er virkelig ligeglad med at være dårlig til. Jeg kan ikke lægge et stræklagen pænt sammen. Jeg kan ikke drikke snaps. Jeg kan ikke huske mere end de første fem decimaler af pi. Og helt ærligt, jeg kunne ikke give en fuck, om nogen så betalte mig for det. Andre ting irriterer det mig, at jeg er dårlig til. Jeg kan fx ikke pifte. Eller rulle på
Vi kom ind i en svær periode. Langdistanceforhold er på mange måder en sær størrelse, fordi man enten slet ikke ser hinanden, eller også ser hinanden virkelig intenst. I starten, da den vilde forelskelse rasede, var det ikke det store problem, og jeg fnøs højrøvet af folk, der fortalte mig, at langdistanceforhold aldrig holder. Hvad vidste de? Afstand er en lillebitte hurdle, når
Del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6.
De dårlige ting betød ikke noget. Redaktøren elskede mig, og jeg elskede ham, og det var det eneste vigtige. Alle har jo problemer i deres forhold, ikke? Men engang imellem var der alligevel tydelige tegn på, at noget var rivende galt. Jeg husker især en bestemt episode uendeligt tydeligt, fordi den sad i mig flere måneder efter.
Redaktørens bedste
Bonus-Frank, der elsker vores vindueskarm.
Teknisk set ejer jeg min andelslejlighed. Teknisk set. Men det føles ikke helt sådan. Da jeg i 2010 rykkede fra Århus til Kbh, opgav jeg ret hurtigt at finde noget at leje. Jeg kan simpelthen ikke bo med andre mennesker, og der er rift om alle lejligheder til SU-venlige priser i hele Københavnsområdet, hvorfor det er noget af en ulempe at sidde
Vi kan lige så godt lukke ‘Gift ved første blik’-snakken i dag, og det kræver lige, at jeg svarer på ovenstående spørgsmål, som jeg har fået en del på det seneste. Faktisk får jeg det hver sæson. Og jeg har overvejet det seriøst. Jeg er ret vild med konceptet, selvom succesraten mildest talt er lidt skuffende, for jeg tror, man lærer sindssygt meget om sig selv. Desuden
Del 1, del 2, del 3, del 4, del 5.
I en tid efter vores genforening var det rigtig godt. Vi talte enormt meget sammen for at få genopbygget tilliden, og det lykkedes også til dels. Jeg var så lettet over, at jeg ikke havde mistet Redaktøren alligevel, at jeg ikke så så meget andet, og vi fortsatte ufortrødent i samme spor som før. Han gjorde meget for at bevise, at det var mig
Jeg har løbet rundt som en hovedløs høne det meste af ugen. Det er dejligt at have travlt, når man laver ting, man mægtigt godt kan lide, men jeg trængte også lidt til at komme ned i gear og mærke mig selv, da jeg klokken 8 i morges steg på et tog mod Jylland.
Næste kapitel i Hele historien er blevet
Jeg tog på uni dagen efter. Det var helt hul i hovedet, men jeg var så ude af mig selv, at det slet ikke faldt mig ind, at jeg bare kunne være blevet hjemme. Jeg må have lignet et spøgelse, for der gik ikke to minutter, før flere fra mit hold forsigtigt spurgte, om jeg var okay. Det var jeg ikke, og jeg blev næppe heller meget klogere på fonologi den dag.