Det her indlæg er en af de kladder, der har ligget i min backend i lang tid og er blevet skrevet og slettet og skrevet på med jævne mellemrum. Jeg har været lidt bange for at gå videre til udgivelsesstadiet, fordi det måske godt kan træde på nogle ømme følelser uden egentlig at være det, der er min intention. Så det her er jeres standard-disclaimer om, at hvis jeg får formuleret
JK Rowling er en røv. Desværre. Der har i lang tid floreret rygter med beviser af varierende troværdighed tilknyttet, men for fem dage siden udgav hun et essay på sin hjemmeside, der cementerer, hvad internettet i lang tid har sladret
Nå, men jeg er forarget. Det er eller ikke et ord, jeg anvender særligt ofte, fordi jeg efterhånden synes, det bliver brugt i let hysteriske shitstorms og derfor mest associeres med folk, der trænger til et stykke chokolade og en krammer. Men i dag er jeg forarget, og jeg er det sågar over Renée Toft Simonsens ord, på trods af at jeg ellers altid synes, hun er velovervejet og fornuftig
Jeg har aldrig fulgt meget med i Keshas karriere. Jeg er som sådan egentlig ret glad for masseproduceret popmusik, men hendes sagde mig alligevel aldrig forfærdeligt meget. Faktisk syntes mine ører, den grænsede sig til irriterende. Og så for nogle uger siden blev jeg tilfældigt præsenteret for hendes nye single, “Praying”. Vi er ovre i en helt anden boldgade her. Der er
Brunsvigerbillede fra Oh Happy Dane
Jeg bemærkede det første gang ved det, jeg på ganske uoriginal vis kalder “brunsvigergate”, selvom der ikke rigtigt er andre end mig, der ved, det fandt sted. Det var dengang, Netto netop havde introduceret brunsviger i deres bakeoff-sortiment, og jeg havde tilfældigvis været i en butik efter klokken 20 og derfor anskaffet mig en brunsviger
Jeg har oplevet det mere og mere på det seneste, og det er måske et lidt ømtåleligt emne, men jeg vil rigtig gerne forsøge at tale om det alligevel. Det handler om det der med at elske sin krop. Indrømmet, det kan godt være noget, jeg kæmper lidt med, og jeg er også virkelig stor fortaler for, at vi taler vores kroppe op og ikke ned, men det føles lidt, som om vi af og til går over
Jeg faldt over en video på Facebook i morges, der var ret interessant. Den gav mig en idé til et indlæg, men så forsvandt den igen (videoen, forstås), og det, kære venner, er grunden til, at min søgehistorik nu inkluderer ordene “Du trænger til at blive kneppet.”
Det var nemlig, hvad politiker Cecilie Roed Schultz fik at vide af et mandligt byrådsmedlem, efter hun havde
OBS: Indlægget indeholder både spoilers og snak om selvmord.
I har næppe kunnet undgå at høre om serien. “13 Reasons Why” eller “Døde piger lyver ikke”, som den hedder på dansk, er Netflix’ nye kæmpesucces baseret på romanen af samme navn. Helt kort handler den om Hannah Baker, der begår selvmord, men forinden vælger at indspille en række kassettebånd,
Jeg blev slået op med i morges. Af en læser. I går fik jeg lidt ufrivilligt sat gang i en større miljødiskussion, da jeg viste mit glimmerboblebad frem på bloggen. For glimmer er mikroplast, og mikroplast er et ret stort emne i miljødebatten for tiden. Jeg meldte ud, at det ikke var en debat, jeg ønskede at tage
Det har gået og gnavet i mit baghoved, siden Lortemor skrev lidt om det for en uges tid siden. Det med den hemmelige bloggerløn. Jeg synes egentlig, kommentarere på indlægget er meget pæne og sobre. Der er altid en enkelt eller to, der ville ønske, det kommercielle skred ud af blogmediet som helhed, og