Datingstatus


Blev lige photobombed.

Jeg skylder næste indlæg i rækken af datingside-anmeldelser og har vist gjort det noget tid, så det er på tide at krybe til korset: Jeg fik aldrig oprettet en profil på hverken single.dk eller sugardaters.dk. Der kom en Happn-mand i vejen og derefter en Serienørd, og jeg er ikke amerikanofil nok til at synes, det er helt vildt fedt at date flere ad gangen. Så jeg tænkte, jeg ville vente med at videreføre eksperimentet, indtil tingene var afklaret med de to.

Det er de imidlertid stadig ikke. Efter den lidt ynkelige dumping er Happn-manden vendt tilbage, og Serienørden har stadig ikke ladet sig skræmme væk oven på mit dumpingforsøg, så lige nu er jeg lidt i ingenmandsland med dem begge. Og skeptisk. For den ene forekommer mig lidt for hård og den anden lidt for blød. Den ene er lidt for højtflyvende og den anden lidt for langt nede på jorden. Bevares, det er selvfølgelig kun mit førstehåndsindtryk, for det der med anden date er åbenbart ikke noget, der skal ske i min livstid, og så er det altså svært at komme videre.

Men hvorom alting er, så tror jeg også, jeg ville have godt af en lille pause fra datingcirkusset, så nu går jeg på juleferie og nøjes med lidt tidsfordrivsswipen, når jeg venter på bussen og sådan. I det nye år kan jeg så vende tilbage til eksperimentet, hvis det altså er lykkedes mig at “sortere i mine mænd”, som instagram-folket (@miriampoulsen) var vidne til, at min mor lidt kækt skrev til mig forleden. Ja ja, det er let at være ovenpå, når man har været gift i over halvdelen af sit liv!

Kommentarer (13)

  • Åhh de mænd der! Det er fandeme op ad bakke med dem! Jeg har lidt gang i flere, men synes at de alle er lidt besværlige – meen det er jo også meget sjovt alligevel. Til gengæld har jeg fået noget mere action de sidste par måneder, end de seneste år tilsammen. Det er heller ikke så dumt. Bare kald mig skank – in the making…

  • Er der ingen af de to mænd, der kan lokkes med på den famøse tur i Tivoli? 😉

    Når du poster indlæg som disse, hvormed omtaler mænd (selvfølegelig ikke ved navn), så popper der altid ét spørgsmål op:
    Du har tidligere skrevet, at dine dages har googlet dig, og at de rimeligt sikkert er klar over, dunham en blog. Er Happn manden og Serienørden klar over hinandens eksistens, og hvis ikke, er du så ikke bange for at “afsløre” det i dette indlæg?

  • De har (så vidt jeg har forstået) været på en dag hver, så det er jo ikke lige frem fordi der er noget at afsløre eller noget hun decideret skylder dem?

  • Næh, jeg har hintet ualmindeligt kraftigt, men de er jævnt sløve i betrækket!

    Happn-manden kender godt til Serienørden, jeg ved ikke med den anden vej rundt. Men som S skriver, så har jeg været på en enkelt date med hver af dem, så jeg synes ikke, det er noget, der er nødvendigt at dele. Hvis de spørger ind til det, så svarer jeg ærligt. Jeg har ikke noget at skjule på den front. 🙂

  • Ahmen – det tager jo SÅ meget tid. Eller måske i virkeligheden mest tid til at tænke over det. Jeg kan godt mærke at jeg har været ude af det game læææænge, jeg er jo fuldstændig hjernevasket! Har nærmest kun mænd på hjernen. Jeg kan åbenbart ikke finde ud af at gøre det på et fornuftigt plan!

    Glæder mig i øvrigt til at høre afrapportering efter din date i aften!

Der er lukket for kommentarer.