Økonomiske tømmermænd
Som I måske eller måske ikke har opdaget, så har Zara startet udsalg. Jeg fik mailen engang midt om natten i sidste uge, og fordi jeg på daværende tidspunkt havde forsøgt at falde i søvn i godt tre timer, havde jeg enormt ondt af mig selv, og min fornuft var derfor svækket. Zaras tøj er smukt, men stensikkert ikke designet med min kropstype in mente, så på den front har jeg efterhånden givet op. Til gengæld er deres sko noget af det allerypperste high streeten har at byde på, og denne sæson er nærmest latterligt lækker.
Jeg besluttede mig for, at med penge tilbage i SU kunne jeg godt retfærdiggøre et enkelt par. Gudene skal vide, at jeg ikke har købt nye stiletter i månedsvis, og engang imellem må man altså godt – også selvom man ikke just trænger. Jeg brugte meget lang tid på at vælge, hvilket par skulle i kurven, og det endte med at blive et af de viste ovenfor. Så, lad os lege Kend din blogger: Shoe Edition! Er der nogen, der har nok styr på min skosmag til at gætte, hvilket par det blev? 😀
Skoene dukkede op for et par dage siden, og jeg blev helt blød i knæene af at åbne æsken og blive ramt af den karakteristiske new shoe-duft. Det er vist det tætteste, vi kommer på mænd og deres new car. Når engang himlen holder op med at spytte vand ned over Østerbro, så skal jeg nok vise dem frem, selvom det nok bliver for en kort bemærkning. Weekendens eskapader var nemlig så hårde ved min bankkonto, at det ser ud til, de bliver nødt til at ryge tilbage igen. Det er den allerværste form for moralske tømmermænd, der findes; de økonimiske af slagsen. Hyl.
Malou
Gætter på de røde 🙂
Anonym
De sorte. Men det er kun fordi dem ville JEG have købt.
Anonym
Gætter på de “grå-brune” i venstre hjørne.
Louise H.
Hvor sjovt at vi der kender dig bedst (læserne) gætter helt forskelligt, for jeg tror nemlig det er de nude 😀
Sardrup
Du har helt klart købt dem nederst til venstre!
Anonym
Flere indlæg om sko, pleaaaseeee 🙂 !
Sofie-Amalie
Jeg tror at du har købt de grå-brune i nederste venstre hjørne 😉
Charlie
Jeg gætter på sorte…føler mig næsten sikker på at det ikke er de røde…
Alt og Ingenting
Uh, spændende lille quiz! Jeg gætter altså også på de sorte! 🙂
Anonym
Gætter på de nude i nederste højre hjørne 😉