Årets første indlæg
Vi er tre dage inde i 2016, og jeg er allerede håbløst bagud med alting. Blog og inbox og læsning og træning. Godt nytår!
Man skulle egentlig tro, at jeg ville være kæmpe fan af nytårsaften. Jeg drikker ikke voldsomt tit og har aldrig gjort det, men når jeg gør, så skal det også gøres med maner. Lægger man den mentalitet sammen med min kærlighed til pæne kjoler, god mad og champagne, så får man lidt fornemmelsen af, at nytår er skræddersyet til mig. Men nej. Jeg afskyr nytår. Det er for stor opbygning og for lidt indfrielse, og man hygger sig altid gevaldigt, indtil en eller anden tumpe råber op om, at man skal i byen, og så ender man på en bar, hvor man skal kæmpe med 100 andre mennesker om et bord til fire. Øv.
De sidste par år har jeg, som nogen af jer måske kan huske, derfor boykottet nytårshejset og spenderet aftenen i slappe af-tøj sammen med min mor og Frank og ikke ret meget andet. Det er som regel også tiltrængt efter julens hårde program, og jeg har endnu aldrig siddet kvart i midnat og ønsket, at jeg var spritstiv iført alt for stramme spanx.
I år bed juleprogrammet mig imidlertid ekstra hårdt i røven. Der var nonstop program og mennesker hele ugen, og da vi kom hjem om aftenen den 30. fra den sidste omgang juletamtam, var min krop så småt begyndt at stå af. Det sker ind imellem, når jeg bliver for stresset. Mit immunforsvar forvandler sig til en to-årig i trodsalderen og smider symptomer som synsforstyrrelser og hovedpine min vej, indtil jeg bukker under og kravler i seng. Denne gang fik jeg desværre ikke gjort det hurtigt nok, og den følgende nat vågnede jeg flere gange badet i sved. Sådan nogle nætter giver mig altid kræft-paranoia, for har man nogensinde været indlagt med bare den mindste mistanke om kræft, så ved man, at spørgsmål om natsvederi er the cancer question.
Anywho, da jeg vågnede den 31., var jeg ret ringe. Jeg havde egentlig planer om på vaskeægte bloggerlemmingemaner at lave et indlæg, hvor jeg dybt og ærligt reflekterede over 2015, men jeg var ret bitter over, at året tilsyneladende skulle afsluttes med narko og selvmedlidenhed, så jeg droppede den idé. Der er helt ærligt heller ikke sket det helt store… Løgn. Stor, fed løgn. 2015 blev jo faktisk det år, jeg havde ventet på. Året hvor jeg endelig gav slip på bitterheden og tilgav min ekskæreste. Året hvor jeg kom videre. Ikke bare på overfladen, men helt ind i hjertet. Fuck, det har jeg ventet længe på. Og jeg har enorme forventninger til 2016 nu, hvor jeg endelig er fri!
Men tilbage til nytårsaften: Jeg lavede noget mad med noget åndssvagt lækkert kød. Det var latterligt godt, og I skal nok få en opskrift ved lejlighed. Så røg jeg i seng med Grey’s Anatomy og førnævnte selvmedlidenhed. Klokken midnat foretog jeg et virkelig ynkeligt hop fra sofaen og ind i det nye år. Så på det fine fyrværkeri et par minutter, før jeg lokkede en skrækslagen Frank ud fra inde under sengen og overraskende succesfuldt fik ham distraheret fra de farlige lyde med godbidder i hobetal. Da larmen var stilnet af, gik jeg i seng og sov 13 timer. Bum. Jeg var stadig lidt dvask, da jeg vågnede, men det var fremskridt, og jeg er næsten helt på toppen igen nu.
Så, hej 2016! Du skulle lige snige dig ind, mens jeg var optaget af andre ting, men jeg er sikker på, vi bliver ganske fine venner alligevel.
Anonym
Godt nytår.
Jeg er enig med dig i nytårs hejset, og de store forventninger. 🙂
Og god bedring.
Selv begyndte mine dumme – uforklarlige men tilbagevendende – symptomer allerede før jul, og jeg har derfor nægtet at der findes jeans, og nytårsaften var den eneste hvor jeg holdt til midnat. Men tilgengæld har total overgivelse til kroppens symptomer været den rigtig kur, for i dag har den kun stået på panodiler (winn!) og måske kan jeg holde det sådan når studiestart kommer i morgen.. morfin og skole er bare en dårlig kombi!
Siri
Hi hi, det ser ut som om Frank the man kommer opp av en do-rull (toalettpapir på fint dansk;)). Men Hei, godt nytt år til deg og Frank, måtte året by på masse godt stoff du kan nedfelde her på bloggen! Det er de blogger, hvor ikke alt kjører på skinner, og hvor bloggerne på en eventyrlig morsom måte, kan formidle både lidelse og latter, man virkelig gidder lese! De såkalt perfekte damer med blogg konto og andre fete kontoer, med støvfrie hjem og veldresserte, trente dyr, med mav er så tynne som pølseskinn, og et ansikt som uttrykker samme lidelse man så fra Biafra på 70-tallet; ærlig, de er virkelig ikke morsomme å besøke! Det er derimot du; du er vakker, morsom, har verdens nydeligste øyne og katt, også er du helt og fullt deg selv;) Jeg fortsetter forfølgelsen av Miriamsblok; ) Godt nytt år!
Unknown
Godt nytår! Som skal fejres på lige den måde der gør en glad 🙂 Nøj det mad ser lækkert ud, glæder mig til opskriften!
Skille
Helt ærligt, så lyder din nytårsaften bedre end min. Forventningerne var i forvejen i bund, for jeg vidste at crowdet ikke ville spille som jeg ønskede det, men jeg havde da alligevel gjort indsatsen: kjole, sko, make-up, hår – det hele spillede. Natten endte dog med fejlslagen mad, skæld ud på teenagermanér, sygdom og en misset midnatsnedtælling. #røv
Har besluttet at holde post-eksamens-nytår med mine veninder i stedet for. Så kan vi få det, som vi vil have det, haha! 😀
Lusekofte
Har de samme stressymptomer som dig! Vildt ubehageligt. Synes din nyttårsaften lyder perfekt 🙂 Godt nytår!
Sacha
Hellere ikke en nytårsfan her og jeg var sammen med forældrene, fik god mad ude fra. Dog fik jeg svinget mig op til makeup, noget der ellers var en sjældenhed i 2015.
Hvis det ikke var fordi det var nytårsaften, så var jeg hoppet i seng kl. 22:30, var pænt mør.
Vil hellere svinge mig op til det helt store andre dage, synes forventningerne til nytårsaften er alt alt alt for store.
Godt Nytår til dig, håber at stresssymptomerne stilner af for de er bare ikke fede.
Cille
To skønne billedet i det her indlæg. Jeg er sikker på, at 2016 bliver dit år. Og det lyder som om du har haft en dejlig jul. Præcis som sådan en skal være. I afslappende selskab – trods det, at det måske lige blev for meget til sidst. Her har vi været i modsatte grøft og stort set ikke set andre end os selv. Det har på en sær magisk måde været helsende og fantastisk.
Anonym
de allerbedste fester jeg har være til har aldrig været nytårsaften, det har været de fester hvor man ingen forventninger havde. Nytårsaftener har 98% af gangene altid været skuffende – ligesom en stor fuser 🙂 jo mere rolige de har været med færre mennesker des bedre 🙂
Tina b
Jeg er på rejse med min søster i Bali og vi spiste tidligt og smuttede tilbage på hotellet inden 20. Vi lå i vores seng kl 22 og sov tungt kl midnat, da balineserne gik totalt amok med krudt – stod og kiggede lidt på det og sov derefter til kl 7, hvor vi skålede i vores morgen bananjuice og tænkte på alle de fulde folk derhjemme, der samtidig hoppede ind i det nye år (kl 7 her er kl midnat i DK) – bedste nytår ever��
Janni Christiane
Øv, hvor er det bare sur r*v at slutte året sådan. Så kan 2016 velsagtens kun slutte bedre 🙂
Jeg selv blev også herhjemme, selvom de andre tog videre. Jeg havde den hyggeligste aften i selskab med min kærestes venner og sushi. Ret meget som jeg godt kunne lide det 🙂
Jasmin
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Jasmin
Jeg sad hjemme med kattene og hunden iført pyjamas og åd mig en pukkel til i sushi og chokolademousse, mens jeg så lige hvad der passede mig på tv og spillede computer. Til midnat satte jeg mig hen i vinduet med bobler og en enkelt lille kransekage og kiggede på naboernes vanvittige brænden-penge-af mens jeg snakkede i telefon med min mor. Absolut hyggelig og rar nytårsaften, faktisk 😀
Franks nom-face er i øvrigt ren charme!
Miriam
Kæft, hvor er det godt at høre, at I andre også holder nytår helt på egne præmisser! Op i røven med rotteræset! 😀
Miriam
Haha, toiletrulle-Frank! 😀 Tak, hvor er du sød Siri! Jeg bliver altid lidt ekstra glad, når en svensk eller norsk læser giver lyd fra sig, fordi jeg trods alt ikke skriver på jeres modersmål. Så tak fordi du hænger ved! 🙂
Siri
Norsk søte Miriam, og by the way; jeg har bodd 8 år I byen som er best kjent for reb, laks og piger; altså ditt kjære Randers. Skriver dansk så det spruter;) men har valgt å kjøre morsmål til deg; education for danskere;) ps: håper Frank er bedre!
Miriam
Jeg havde luret, at du var norsk, det var mere for at understrege, at jeg både er glad for svenske og norske læsere, fordi I trods alt læser på et fremmedsprog. Men hvis du har boet i byernes by, Randers, så længe, så er du selvfølgelig også bedre stillet end de fleste. 🙂