Berlin-snapshots #2
I er en del, der har ønsket et indlæg med mine shoppingresultater fra Berlin, og det skal også nok komme. Jeg går bare lige og venter på en pakke først. Jeg var jo af sted med udelukkende håndbagage, så jeg valgte simpelthen at sende en del af rovet hjem til mig selv for at kunne købe mere. Hvor grådig er man så?
I mellemtiden kan I få en omgang snaps mere fra turen. (Det første indlæg er lige her.) I Berlin har jeg nemlig også…
…Taget et nydeligt selvportræt i spejlet.
…Fået klaustrofobi af at være i Primark, der er konstant er proppet til randen på trods af at være enorm. Det er ikke for sarte sjæle.
…Besøgt min gode ven Alex. Rigtig meget. (Det er der, førnævnte Primark ligger.)
…Undret mig over verdens mest sukkerglade hveps på en restaurant. Da vi satte os ved bordet, åbnede jeg selvfølgelig låget, så den kunne komme ud, men den fløj glad tilbage ned i glasset igen, hvor den lykkeligt boltrede sig videre i det hvide guld. Det var lidt ligesom at se Joakim von And i sin pengetank.
…Set på enorme mængder chokolade. (Og til sammenligning faktisk næsten slet ikke købt noget!)
…Været superkulturel og taget billede af en pæn kuppel, der garanteret er vildt vigtig.
Heidi Haahr
Ja, das ist der Berliner Dom! Tror jeg… Måske.. Ved det faktisk ikke helt. Ville bare lige flashe mit tysk (det der 4-tal var vist velfortjent).
Du giver mig sådan en trang til at tage til Berlin, bare for at besøge Rittersport butikken igen!
Nina Høfdinghoff
Haha, årh dine billedtekster, genius. Og hvis jeg var en hveps, ville jeg også bade i sukker. Hvis flere hvepse gjorde det, kunne det være de ikke var sådanne bisser, som stikker uskyldige sjæle.
Jeg har faktisk tænkt på, det kunne være en sjov idé til indlæg, enten at køre et “pinlige historier” ala de genius hemmeligheder, hvor folk anonymt kan sende pinlige historier ind, som du kan dele. Både korte og lange. Jeg har i hvert fald et par, som jeg godt ville sende ind, hvis det var..;-) Men som jeg ikke helt kan overskue, at mit navn står ved, haha. Kunne være en sjov idé. Jeg kan huske du snakkede om ideer til nye indlæg i dit “standby” indlæg. Men det har vel ikke rigtigt noget, at gøre med dit fine Berlin indlæg, men jeg er hæmningsløs og invadere dit kommentarfelt, haha, det er vel fredag?
ulvehulen
Er det bare mig, eller er der ikke en ret uhyggelig øjenkontakt med pigen midt i billedet fra Primark? Det ligner noget taget fra et spil, hvor man bliver spottet af en eller anden vildt uhyggelig fjende, og den første tanke, der løber gennem hovedet er noget i retningen af “Fuck, fuck, fuck!”, inden man vender om og løber for livet. Det kan selvfølgelig også bare være mig, der spiller for mange spil… 😉
Anonym
haha, det er ikke engang løgn scary pige!!!
Anonym
hvor er det en fed og sjov idé!!!
Cindi
Der ligger en Primark mere her, som er i et knap saa turistfyldt omraade. Der kan man somme tider väre heldig, at der ikke er helt saa fyldt. Jeg gläder mig til at se, hvad du köbte der! Det nederste billede er i övrigt Berliner Dom… Näste gang du ligger vejen forbi Berlin maa du endelig give lyd, hvis du kunne have lyst til at mödes. Saa giver jeg varm kakao i byt for et tidligt kig paa det näste hemmelighedsindläg! 😉
/Cindi
http://www.cherriesandsunflowers.blogspot.com
Miriam
Det er det skam. 😉
Miriam
Den idé har Charlotte (skalotte.dk) skam allerede nuppet, så I må smutte over til hende og dele!
Miriam
Hahaha!
Miriam
Spooky!
Miriam
Åh ja, den magtede jeg bare ikke at skulle finde hen til… Næh, Alex, det ved man, hvor er! 😀 Haha, kakao for hemmeligheder, det lyder som en fair handel!
Nina
Øv!
Anonym
Hej Miriam.
Ok, jeg ved godt, at din blog ikke er en decideret “spørg-mig-om-alt-katterelateret-blog, men men men. Nu har jeg endelig besluttet mig for at få en kat i min lejlighed til at holde mig og min kæreste med selskab og vi har været ude og besøge de fineste killinger, hvor vi (med meget besvær) fik valgt en lille hvid klump, som skulle blive vores. Nå, men nu står jeg så med et par spørgsmål, og da jeg ikke lige kender andre med indekat end dig (som jeg jo egentlig bare bilder mig ind, at jeg kender…), så tænkte jeg, at du måske kunne hjælpe mig. 1) Hvor stiller du franks kattebakke? Kan simpelthen ikke finde ud af det. Har overvejet brusekabinen, men så skal man jo rykke den hele tiden.. 2) Hvad gør du med vinduer? Kan du godt lufte ud uden at være nervøs for, at Frank lige tager turen ud over?
Miriam
Hæhæ, altså jeg kan ikke ligefrem prale af at være ekspert på området – Frank er jo min første, men jeg skal da gladeligt svare så godt, jeg nu kan. 🙂 1) Jeg har Franks kattebakke stående i stuen. Det er upraktisk og til tider lidt klammo, (når han fx beslutter sig for at tisse, mens jeg sidder med en flok gæster og spiser aftensmad,) men der er simpelthen ikke plads til den på badeværelset. Jeg har dog en af de kattebakker med låg og lugtdæmper, og katte dækker jo pænt deres gerning til med kattegrus med det samme, så det er ikke så galt. Men ja, hvis I har plads på badeværelset, er det naturligvis det mest ideelle. 2) Jeg bor på anden sal, og min primære udluftningsmetode er min altandør. Han går nogle gange derud, og et par gange har han givet mig et mindre hjerteanfald ved at hoppe op på selve kanten ud, som er ret bred, men han virker klog nok til ikke at gøre mere ved det. Er man dog virkelig nervøs, kan man gøre det, at man sætter noget trådnet op foran vinduet, så man kan lufte ud uden kvaler. Line Sofie har fx gjort det med sin Ono, ved jeg (http://miconfesion.dk/2013/03/room-tour/)
Håber det hjælper og tillykke med din kommende status som kattedame! Du bliver aldrig den samme igen! 😉