Jeg er jo Bridget Jones #541

Skrevet d. . Uploaded i Jeg er jo Bridget Jones.

1. Fredag eftermiddag var jeg lige nået i bund i indbakken og skulle til at lukke computeren. Mellem 15.45 og 16.00 fik jeg syv nye mails. Var tydeligvis ikke den eneste, der havde ambitioner om at blive færdig med den del til weekenden.

2. Der er kommet et hak i skærmen på min telefon, og det er ikke andet end kosmetisk, men jeg bliver irrationelt irriteret, hver gang min finger mærker det. #topmåletaffirstworldproblems

3. I denne uge er Herbert hoppet op i min bogreol tre gange kun for at konstatere, at han ikke tør hoppe ned igen. Og så sidder han der og råber ad mig, som om det er min skyld.

4. Det der akavede øjeblik, når man sætter sin lydbog på i toget og lidt for sent finder ud af, at høretelefonerne ikke er ordentligt tilsluttet, så hele vognen lige får lov til at lytte med.

5. Denne uge så jeg ordet “granvoksen” på skrift og blev pludselig i tvivl om, hvorvidt jeg har stavet det “grandvoksen” hele mit liv.

6. Tre dage i streg kløede min venstre ankel. Sådan virkelig meget. Jeg ved ikke hvorfor. Nogle gange tror jeg, min egen krop troller mig bare for sjov.

7. Hver gang man kører i S-tog forbi hovedbanen, bliver man mødt af en virkelig stærk lugt af McDonald’s, og hver gang har jeg lidt svært ved at finde ud af med mig selv, om det er ret ulækkert, eller om jeg faktisk bliver lidt sulten.

8. Var i Aldi i dag og overvejede at købe en bunke af deres genanvendelige poser. Normalt bruger jeg ellers stofnet, når jeg handler, men man burde vel demonstrativt blive ved med at stå ved sin kærlighed – også efter de er væk. Ja, jeg er stadig lidt bitter.

9. I går var der Melodi Grand Prix, og jeg var hjemme hos mig søster for at se det, og vi stemte selvfølgelig aktivt. Eller, vi forsøgte i hvert fald. Jeg var i app’en omkring klokken 21. Jeg modtog koden, jeg skulle bruge til at stemme med, kl. 00.26. Kun lidt over to timer efter, vinderen var fundet.

10. Nogle gange drømmer jeg om at være sådan en, der er ligeglad med at smide skrald på gaden. Men det er mest, når jeg kommer til at tabe noget, og det begynder at blæse væk, og jeg kaster mig ud i nogle voldsomme bevægelser, der minder om en form for moderne dans i et forsøg på at fange det, før det er for sent. Føler mig seriøst aldrig mere kikset, end når jeg stamper aggressivt i jorden i forsøget på at stoppe en pose, kun for at se den hoverende flyve længere ned ad vejen.

Related Posts:

Kommentarer (6)

Der er lukket for kommentarer.