Jeg er jo Bridget Jones #534
1. Fik nogle skrabelodder fra YouSee, hvor man angiveligt kunne vinde præmier. Problemet er, at de faktisk ikke rigtigt kunne skrabes uden også at skrabe papiret i stykker, og det gjorde mig irrationelt vred. Også selvom jeg ikke engang havde undersøgt, hvad det var for nogle præmier, man kunne vinde. Det er bare princippet, ikke?
2. Jeg mangler stadig ønskesedler fra halvdelen af min familie, og jeg skal købe gaver senest i næste uge. Hvis de ikke sender dem i tide, så donerer jeg bare penge til New York City Ballet på deres vegne ligesom i Venner.
3. Havde i øvrigt lykkeligt glemt, at når man googler folks ønsker (for at tjekke prisen), så bliver man efterfølgende spammet med reklamer fra virksomhederne bag. Burde blive bedre venner med inkognito mode.
4. Gad vide, om der kommer en dag, hvor jeg kan fylde min peberkværn uden at hælde en halv pose peberkorn ud over køkkenbordet?
5. På det sidste har jeg faktisk været lidt bange for, om nogen kunne finde på at bryde ind i min lejlighed, fordi jeg virkelig forsøger at spare på elektriciteten og det derfor lidt ser ud, som om jeg aldrig rigtigt er hjemme.
6. Det er ved at blive virkelig koldt, og jeg burde investere i et par vinterstøvler. Problemet er, at det nu er tredje år i træk, jeg leder efter et par, der er nogenlunde pæne, og det kan bare ikke lykkes for mig!
7. For nogle dage siden overvejede jeg kraftigt at lave en bolognese, fordi jeg så havde en god undskyldning for at åbne en flaske rødvin. Så gik det op for mig, at jeg er voksen og ikke behøver en undskyldning.
8. Da jeg skulle vaske, glemte jeg at smide vaskeposen med mine BH’er i maskinen. Så nu er jeg stuck med dem, der niver under armen.
9. …Joeh, jeg kunne da vaske dem i hånden, men 1) jeg synes ikke, det er lige så effektivt og 2) så ville jeg ikke have noget at brokke mig over.
10. Det er kun 4. december, så jeg gemmer lidt på de rigtig gode julefilm. Det gør jeg hvert år, og hvert år betyder det, at jeg til sidst ikke når dem alle sammen. Måske burde jeg lære af mine fejl og sætte The Holiday på i aften.
Sascha
Argh nr. 1, vi havde en, som bare ikke ville skrabes! Jeg var også ret irriteret og bliver ved med at tænke “hvad nu hvis det var koden, som udløste en præmie” 🙈😅
MiriamsBlok
Men hvorfor har de ikke lige teste-skrabet, før de sendte dem i trykken?!
Majbritt
Kan 100% relatere til den med julefilmene — det sker hvert år 😄
MiriamsBlok
Hvert år!!
Hope
Man kan sagens se the Holiday 2 gange
MiriamsBlok
Du siger noget!
Nana
Eller tre!!
Anne
Fuck dårlige bh’er . Hvorfor beholder vi dem ???
MiriamsBlok
For mit vedkommende fordi jeg ikke har nok gode! 😀
Sine
Måske du har listet dem før, men hvad er dine ynglingsjulefilm? 🎄
MiriamsBlok
Jeg har lavet et blogindlæg med dem, som der er link til i indlægget lige før det her. 🙂
Liv
Den med vinterstøvlerne… jeg er gået grim-fed vejen med Moonboots. Alle ungerne i børnehaven taber mæglet i beundring (Dinosaurstøvler!!) og jeg fryser aldrig!
MiriamsBlok
Åh, jeg ville så gerne have Moonboots som teenager! De ser så behagelige ud! Men de rimer dårligt på resten af mine garderobe, desværre.
Line
Jeg er også på vinterstøvlejagt for andet år i træk! Hvorfor skal det være så svært? Put nu bare noget for i nogle af de pæne støvler så jeg kan holde varmen 😫😭
MiriamsBlok
Det er alt, vi beder om! 😀
Line
Det er skønt når det går op for en, at man er voksen! Der er mange ting man kan føle er forkerte, fordi man er vokset op med andres vaner og regler. En af de bedste ting jeg ved (som ikke var okay derhjemme), er at spise rester af aftensmad til morgenmad. Lasagne, boller i karry og gullasch er simpelthen en fantastisk start på dagen 😊
MiriamsBlok
Mine smagsløg har brug for noget lidt mindre avanceret tidligt på dagen, men det er vildt normalt i Asien, ved jeg!