En dag i Herberts liv

Skrevet d. . Uploaded i Herbert.

Annonce for Royal Canin.

Det er ved at være et års tid siden, jeg sidst lavede et indlæg med en dag i Herberts liv, så jeg tænkte, det var på tide med en update. Jeg ved helt ærligt ikke, hvad jeg havde forventet. At der ligesom var sket voldsomme udviklinger i det år, der var gået? At han havde startet nyt job eller var begyndt at gå til badminton? I realiteten lever han jo stadig bare sit bedste liv, som mest går på at spise, lege og sove. Man skulle have været kat, hva’? 😀

Kl. 9.07. Jeg kom til at være lidt for længe oppe, så jeg vågner klokken ni og er små-groggy. Herbert har ved et mindre mirakel ladet mig sove. Nogle gange kravler han decideret op på mig og begynder at gnave lidt i min hage for at få mig til at vågne. Jeg tænder computeren for at danne mig et overblik over dagens arbejde fra sengen. Mit faste morgenritual. Herbert lægger sig på min højre arm, mens jeg gør det. Hans faste morgenritual.

Kl. 9.41. Jeg går i bad. Herbert placerer sig resolut på skamlen ved siden af for at være sikker på, jeg ikke dør i processen. Man kan ikke sådan stole på vand.

Kl. 11.00. Jeg har et onlinemøde. Herbert lægger sig på den kuffert fra min Irland-tur, der stadig indeholder snacks, jeg har købt til min søster og hendes familie. Jeg er bange for, at hvis jeg pakker dem ud, kommer jeg til at spise dem, så i stedet står kufferten stadig og blomstrer midt i stuen, hvorfor Herbert nu har erklæret den for sin og bruger den til middagslure, etc.

Kl. 12.11. Mit møde er slut, og jeg flytter min computer fra den opbevaringskasse, jeg altid finder frem og sætter den på, så den er den rette højde til videomøder. Herbert, der muligvis har set Star Wars i smug, vurderer, at kassen må være “the high ground” og hænger ud på den en halv times tid.

Kl. 12.39. Herbert råber til mig ovre fra sin madskål. Som enhver katteejer kan se, er den med en kats øjne gabende tom, så jeg finder pligtskyldigt madbøtten frem. Siden han gik fra killingefoder til voksenfoder, har Herbert fået Royal Canins British Shorthair-foder, der er specialfremstillet til hans race. Racekatte har hver især nogle specifikke kendetegn, som kan være ret fine at være opmærksom på, når man vælger foder. På billedet ovenfor kan I fx se, at foderstykkerne er buede, og det er de for at tilpasse sig britens brede kæbe og hjælpe til, at katten tygger mere, hvilket er godt for deres tandhygiejne. Briter er derudover kraftigt bygget og har meget muskelmasse, så foderet er fremstillet med en mængde protein, der hjælper med at vedligeholde den. Har man en kat af en anden race, er det måske andre behov, man skal være obs på, men det her foder er altså genialt til lige præcis Herberts race. Hvilket er ret heldigt, for han vil heller ikke rigtigt spise andet…

Kl. 13.02. Herbert er træt oven på frokosten og tager sig en velfortjent lur i den lænestol, jeg havde planlagt skulle være min og min alene, men sådan har det en tendens til at gå med ting, jeg forsøger at have i fred.

Kl. 15.17. Jeg tømmer Herberts kattebakke. Han er som altid overordentligt interesseret i, hvad i alverden jeg skal med hans bæ.

Kl. 16.10. Jeg lægger vasketøj sammen. Altid en interessant aktivitet, når Herbert er vågen. Først indtager han vasketøjskurven, derefter stikker han af med en strømpe. Heldigvis var det en strømpe uden makker, så ingen skade gjort, men jeg kan heller ikke lade være med at tænke over, om makkeren måske mangler, fordi han tidligere har foretaget samme stunt.

Kl. 16. 21. Bliver enig med mig selv om, at Herbert nok gik i sabotør-mode, fordi han har rigeligt energi i kroppen, og vi sætter gang i den klassiske boldleg, der går ud på, at jeg kaster med bolden, og Herbert løber efter den, hvorefter jeg går hen til ham og henter bolden, og han følger mig tilbage til udgangspunktet, så jeg kan kaste bolden igen. Jeg har prøvet at forklare ham, at det ville være væsentligt lettere, hvis han bare kom tilbage med bolden selv, men 9/10 gange er han jævnt ligeglad.

Det vigtigste er også, at han bliver aktiveret lidt. Det er noget, jeg prioriterer højt, fordi han er indekat og jo ikke trasker land og rige rundt på egen hånd. Så både hans krop og hans hjerne har godt af noget leg. Vi øver også tricks med mad som motivation (jeg bruger som regel bare hans almindelige foder), ligesom han er svært glad for både drillepinde og den lukkede løbebane med en bold i, han har haft, siden han var killing.

Kl. 17.14. Folk har fået fri fra arbejde, og der er myldretid nede på vejen. Biler, cykler og fodgængere i store mængder, og Herbert følger nysgerrigt med, som var han fru Jensen på 87 inde ved siden af.

Kl. 19.00. Jeg skal til at spise aftensmad, hvilket betyder, at Herbert skal til at spise aftensmad, så jeg kan spise min aftensmad i fred. Han får vådfoder hver eneste dag, og det er lidt af et højdepunkt. Mange tror stadig, at vådfoder er mere en forkælelsesting, som katte kun skal have i ny og næ, men der er mange fordele ved at fodre med både våd- og tørfoder, så det kan sagtens være en fast rutine. At mange katte synes, vådfoder både smager og dufter kraftigere, end tørfoder gør, er bare en ekstra bonus.

Kl. 20.34. Jeg kan ikke finde Herbert. Det viser sig, han har lagt sig i den (atter fulde) vasketøjskurv til et aftenbad.

Kl. 22.47. Jeg går i seng. Herbert går i seng oven på mig. Jeg kan ikke falde i søvn, når han ligger sådan der, men vi tilbringer lige lidt nussende kvalitetstid sammen, før jeg vender mig om, og han i stedet lægger sig ved siden af mig. Sådan falder vi i søvn hver aften. Det er edderamme hyggeligt.

Related Posts:

Kommentarer (90)

Der er lukket for kommentarer.