Jeg er jo Bridget Jones #484

1. I security i lufthavnen på vej mod Dublin i onsdags, bippede metaldetektoren vredt af mig, da jeg gik igennem. Var først lidt forvirret, da jeg bestemt ikke mente at have noget metal på mig, indtil jeg kiggede på skærmen, der indikerede, hvor den var gal. Det var bøjlerne i min BH. #bigboobproblems

2. Vores hotel i Dublin var mere et town house end et traditionelt hotel, og derfor fik vi rigtige nøgler. En til hoveddøren og en til værelsesdøren. Vi sov der i to nætter og gik ret meget ud og ind. Hver eneste gang forsøgte jeg først at låse døren op med den forkerte nøgle – uanset hvilken dør der var tale om. Til sidst var det næsten helt imponerende.

3. Som noget af det første efter ankomst skulle vi finde noget at spise, og da vi havde planer relativt hurtigt derefter, havde vi ikke tid til at være alt for kræsne, så vi endte på et nydeligt, om end måske lidt mere high class sted, end vi var trygge ved. Det hjalp ingenlunde på det, da jeg som det første hældte min cola op i et glas, hvorefter det resolut bruste over og lavede en stor, brun plamage på den meget fine, hvide dug.

4. Jeg havde hjemmefra researchet, om de mon havde nogle Ben & Jerry’s i Irland, vi ikke har i Danmark, og vi havde held med både at finde en og få lov til at låne hotellets fryser, så vi kunne spise den, når det passede os. Da det blev tid, spurgte den utroligt venlige dame, om vi ville låne nogle skeer, hvortil jeg let flov kunne svare, at sådan nogle havde jeg selvfølgelig medbragt hjemmefra. Jeg ved ikke, om hun tænkte, jeg var gal eller genial.

5. Det var først efter en halv time i Primark med en kurv fuld af tøj til prøvning, jeg fandt ud af, at prøverummene var lukket pga Corona. Pyt med mundbind, afstand og alt det andet – det var det eneste tidspunkt, jeg oprigtigt var generet af, at Irland stadig kører med restriktioner.

6. På tredjedagen sov vi på et vaskeægte slot, hvor alting stadig var sindssygt autentisk og oldschool. Uheldigvis så oldschool, at jeg simpelthen ikke kunne finde ud af at slukke lampen på mit værelse, da jeg skulle i seng. Endte med simpelthen at skrue pæren ud.

7. Dagen efter skulle vi mødes med en guide, der skulle tage os med på en længere gåtur. Små veje og venstrekørsel er ikke en god kombi, og vi ankom desværre et kvarter forsinket, hvorefter en parkeringsmedarbejder trøstede os med, at vores guide slet ikke var kommet endnu. Så vi tog den med ro. Da vi endelig fandt guiden, var det en halv time efter aftalt tid, og det viste sig, at parkeringsmedarbejderen havde taget pis på os. Han kendte slet ikke vores guide, der havde stået og ventet i al den tid, den stakkels mand.

8. Gåturen var derudover helt vildt fin. Vi var blevet anbefalet at gå den med gode vandresko og vind- og vandtæt jakke, og jeg havde tilbragt to uger op til turen på totalt panisk jakke-jagt, kun for at Boozt til sidst smed min pakke væk, og jeg måtte tage af sted med en temmelig upraktisk trenchcoat. Held i uheld og ironisk nok var vejret mildt og dejligt, og jeg kunne faktisk snildt være gået turen helt uden jakke.

9. …På den lidt mere flabede siden fik jeg i forgårs en (autogenereret, bevares) mail fra Boozt, der fiskede efter en god anmeldelse på Trustpilot, selvom jeg stadig ikke har hørt et pip fra dem omkring den pakke, der skulle have været her for en uge siden.

10. Da jeg kom hjem fra min tur i går aftes, gik det op for mig, at jeg ikke lige havde fået afrundet oprydningen i køkkenet før afgang. Blandt andet ventede der mig en fuld (og ikke synderligt velduftende) skraldespand, og det müslistykke jeg havde været genial at købe til morgenmad i dag. Det skulle have været i fryseren, i stedet var det blevet en fin, blå-grøn farve.