Næste WTF-emne

Efter glimrende forslag som jeg lige måtte tjekke, vi virkelig ikke har haft fat i, er det tid til at tage et kig på gamle (og måske også nuværende?) roomies, der har været mærkelige, sjove eller dødhamrende irriterende! Der kan være tale om roomies, man har haft i både længere og kortere tid, så længe historien er god! Måske var du engang på sprogskole i Spanien og boede sammen med en tysker, der insisterede på at drikke en øl til morgenmad? Måske bliver din nuværende roomie ved med at vaske alt sit tøj i én stor pærevælling og bliver sur, hver gang hendes strømper bliver misfarvet? Måske brugte din efterskole-rumbo konsekvent alle sine lommepenge på makrel i tomat, som hun spiste direkte ud af dåsen på jeres fælles værelse? Måske skred din gamle roomie altid fra lejligheden morgenen efter, han havde scoret, så du måtte fortælle de stakkels piger, at han sgu nok ikke kom tilbage, før de var gået? Hvad end det måtte være – indsend endelig alle former for historier i formularen ovenfor! 😀