Man kunne jo også købe sig et slot på Lolland?

Skrevet d. . Uploaded i mig,tilfældigheder.

Når folk spørger mig, om jeg kunne finde på at flytte fra København, svarer jeg altid nej. Og det svar står stadig. Jeg er vild med at bo tæt på alt. At jeg kan cykle alle steder hen og ikke behøver en bil. At jeg har et kæmpe udvalg af butikker, mange med lange åbningstider. At der er et hav af forskellige restauranter at bestille mad fra. Stemningen, menneskerne, livet.

Men jeg begynder at forstå, hvorfor folk vælger at flytte herfra. I lang tid troede jeg, det handlede om, at man måske blev træt af livet i byen. Af at det er hektisk og larmende. Og så begyndte jeg at drømme om en større lejlighed og blev brutalt konfronteret med, hvor nedtur det københavnske boligmarked er. Altså, det vidste jeg selvfølgelig godt, det var. Jeg har da snakket med folk, der giver en formue for et lillebitte værelse i Dragør. Set desperate opslag fra mennesker, der søger ny bolig og har verdens mest beskedne krav og stadig sidder med følelsen af at skulle finde en nål i en høstak. Der er på mange måder noget absurd over, hvor normalt det efterhånden er at være 30+ og skulle have en håndfuld roomies for at få det hele til at hænge sammen. Og det er jo ikke bare i København, det er helt almindeligt i enormt mange storbyer verden over.

Hvis jeg flyttede mit søgeområde fra hovedstaden til Lolland, kunne jeg bo i et fucking slot. Kæmpe hus, kæmpe have. Jeg kunne få noget nyt og moderne for nærmest en brøkdel af, hvad en lille, faldefærdig lortelejlighed i København koster. Jeg kunne slippe for at høre alt, hvad mine naboer laver. Jeg kunne holde fødselsdag for alle dem, jeg orkede. Have overnattende gæster, uden der var luftmadrasser involveret. Jeg kunne have specialindrettede værelser til alt, hvad der står mit hjerte nært. Et til sko, et til puslepil; Herbert kunne fandme få sin helt egen etage. Og en lillebror. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, der ikke er en del af mig, der synes, det lyder som himlen.

I mit regnestykke er det dog stadig ikke nok. Hvis jeg laver en oldschool pro/con-liste á la Rory Gilmore, er det stadig København, der vinder. Nogle gange kan jeg stadig sidde i et S-tog på vej hjem fra en aften ude og stirre på byen, der farer forbi i vinduet og være helt på røven over, at jeg bor her. Og så kan det måske godt være frustrerende, at mine ret overkommelige boligønsker, som i bund og grund er bare lige ti-femten kvadratmeter mere, skal være så lang tid om at gå i opfyldelse. Det er stadig det hele værd.

Det skal også nok ske på et tidspunkt, og jeg skal ikke nå noget. Men efter jeg traf beslutningen om, at jeg var klar til at flytte, har dagdrømmene selvfølgelig fyldt noget mere. Nogle gange stikker de lidt i nogle sære retninger. Og der ville jeg lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke ind imellem tænker over, om det kunne være sjovt at lave en helt radikal ændring og flytte på landet… Men så kommer jeg i tanke om, hvor meget mine rode-tendenser kunne stikke af, hvis jeg havde tre gange så meget plads, og hvor usandsynligt store hus-edderkopper er i forhold til lejligheds-edderkopper, og så bliver jeg enig med mig selv om, at jeg nok har valgt rigtigt.

Related Posts:

Kommentarer (27)

  • K

    Jeg kan virkelig godt følge dine tanker. Men så kommer jeg i tanke om hvor uhyggeligt det kan være at sidde i et kæmpe hus en mørk aften og høre en mærkelig lyd, som enten er vinden eller en øksemorder 🙈

  • Julie

    Fy fan! Hvis jeg vidste, at hus-edderkopper var en ting, så havde jeg ALDRIG købt hus!! Overvejede kraftigt, at brænde huset ned første gang jeg så én… 😱😖

  • Christine

    Lolland er nu ellers ret dejligt. ❤️ Vi tog ‘springet’ fra København til Lolland sidste år.. Og vi har ikke fortrudt et sekund. ☺️

  • Anonym

    Har det præcis lige som dig! Boligmarkedet er ødelagt pga. griskhed. Er faktisk meget glad for min lille chabby lejelejlighed, men drømme om at få noget lidt større er helt urealistiske, medmindre jeg vil bruge dobbelt så meget på husleje. Det vil jeg ikke. Økonomisk frihed vægter højere end et nyere køkken, og jeg vil ikke betale så meget i husleje. Købe vil jeg så heller ikke. Been there, done that, for stor risiko for ekstra udgifter og medejere, der pludselig vil have elevator, tagterrasse. Har overvejet at flytte, fordi jeg arbejder hjemme permanent, men København vinder. Hver gang.

    • MiriamsBlok

      Jeg føler heller ikke, jeg har behov for vild luksus egentlig. Men det virker også fjollet at være midt i trediverne og være nødt til at have sit klædeskab i stuen, fordi soveværelset er for lille. Så bare lige LIDT mere plads ville være nice! 😀

  • Nete

    Uhh…. Jeg kan sagtens følge dig mht mere plads. Til sommer har jeg boet i min andelsforening i 20 år. Først to år i en et værelses, så 11 år i en to værelses og nu 5 år i en to en halv værelses. Og man skal ikke kimse af 12 m2 ekstra, det er faktisk en del i en “københavnerlejlighed”. Og så to store altaner i dem alle.
    Men bare det at få en lidt større og bedre indrettet entré, badeværelse med opmurret bruseniche og et ekstra kammer…. Man er altså tættere på slottet, dét er man.
    Håber snart der åbner sig en mulighed i din forening ❤️

    • MiriamsBlok

      Ja, for fa’en, lige nu tænker jeg jo, at bare lige LIDT mere plads ville gøre mig lykkelig. Men mon ikke mere vil have mere til den tid? 😀

      • Nete

        Ork jo. Mere vil have mere, og jeg gad godt bo i min storebrors lejlighed på 185 m2 m altan på Frederiksberg. Meeen har ikke råd til den! Jeg ville snildt kunne finde noget at bruge alle de rum til, og ens møbler ville blive strukket ud over lidt flere m2. Jeg ville døbe et af værelserne: gaveindpakningsværelset…. Sådan et sted med gavepapir, bånd, tusser, papir, krea og hvor man kunne kaste med glimmer uden det skulle fjernes igen pga man skulle bruge bordet til sin aftensmad, eller fx plads til ens puslespil man lige var igang med. I min nuværende lejlighed er det halve værelse faktisk en vinkel på stuen, da der mangler en væg, men jeg har døbt et hjørne med min mormors gl skrivebord og mine krea og gavepapir mv for gaveindpakningsværelset. Gotta love it! Det var noget de engang sagde i Will & Grace og jeg var hooked!
        Jeg hepper på du får en større lejlighed i din forening. Lidt har også ret, og selvom mere vil have mere er det jo ikke sikkert ens økonomi vil det samme, og så kan man altså leve længe med et kammer ekstra 😉

  • Laura

    Signe Wenneberg har lige haft en serie på sin Instagram, hvor hun har vist billige huse fra det såkaldte “Udkantsdanmark”. Det er så vildt, hvad man kan få! Kæmpe hus med kæmpe grund for under en halv million. Så sidder man selv på 40 kvm lejelejlighed på Nørrebro. Lige nu ville jeg ikke bytte, men man føler sig da lidt dum på en måde.

    • MiriamsBlok

      Ja, det virker åndssvagt. Mine forældres kæmpehus, som endda gå inde i Randers by, gik også for under en million!

  • A

    I hear you! Vi tog springet til det jyske i januar og kæft, jeg savner kbh… Men der er noget, der hedder flexbolig, så man kan købe et giga slot på Lolland og så kun bo der noget af tiden, det kræver selvfølgelig man har råd til at beholde sin Københavnerlejlighed også.. Men så kan man både og, og det er jo en sjælden ting! Det er nok ikke det, du skal, men vil bare lige sige det findes 😊

    • MiriamsBlok

      Ja, men i og med, det er økonomien, der er lidt stram, så er det vist ikke heeeelt realistisk! 😀

  • Sara

    Eneste ulemper ved at bo inde i KBH (er flyttet herind fra vesteregnen), er at jeg bor på 4 sal, uden elevator – der eddermagme langt op fra kælderen af. Og endnu længere op, når man har vasketøj med.
    Og ellers de skidne duer/fugle. Nøj, hvor ens altan skal vaskes af i tide og utide.

    Ellers, elsker jeg det. Helt.vildt.meget.

    • MiriamsBlok

      Jeg har faktisk absolut ingen fugleproblemer, men det lyder træls! Og så har jeg elevator. Den er fra 1937, men den er der! 😀

  • Sarah

    Jeg flyttede ud af København, fordi jeg var træt af byen og larmen. Og jeg kommer aldrig til at flytte retur igen alene på grund af boligmarkedet – at gå fra 90 m2 for mig selv til et værelse i en delelejlighed igen, nope nope nope.

    • MiriamsBlok

      Jeg tror sgu heller ikke, jeg ville bo herinde, hvis jeg var tvunget ud i en delesituation. Det er jeg alt for glad for at være alene til!

  • Anonym

    Mikroboliger skulle jo ellers være det nye sort. Fra parisiske chambres de bonne til nybyggeri i Hong Kong. Har set en nybygget ejerlejlighed på Amager på 26 m2 til 1,7, hvilket så er en særdeles vanvittig pris, men jeg hæfter mig ved, at den overhovedet er blevet bygget! Lejelejligheder i gammel politigård i indre by på 35 m2 til vist 11.500 lagde jeg også mærke til. Jeg forstår dog godt, at klædeskabet i stuen er upraktisk. Jeg har også overvejet nogle kompromisser her, men faktisk kan jeg godt lide tanken om færre kvadratmeter. I Hamburg er det vist blevet forbudt at bygge parcelhuse, fordi det ikke er miljøvenligt nok, hvilket måske peger i retning af udviklingen. Der bygges rigtigt mange lejligheder i øjeblikket.

  • Tanja

    Jeg købte hus med min kæreste i Vestjylland for halvandet år siden. Vi sidder for mere end det halve af, hvad vores venner gør i København i en to-værelses på 65 kvadratmeter… At vi har rykket har givet os økonomisk frihed til kun at arbejde deltid, og når corona endelig letter, planlægger vi en 6 måneder lang orlov.
    Og vi har ingen husedderkopper 🙂

    • MiriamsBlok

      Det lyder dejligt, men det kræver selvfølgelig, man har lyst til at bo i Vestjylland. 😀

Der er lukket for kommentarer.