Hokkaido-mos med parmesan
Det her er en fast favorit, så snart hokkaidoerne rammer de danske supermarkeder, og hver gang jeg flasher den, bliver jeg bedt om opskriften. Ret skal være ret (hvis I forstår sådan en lille en), jeg opdagede selv denne mos hos Jane Faerber, men har med tiden tweaket (og af-LCHF’et) den efter egne præferencer, så nedenstående er altså mit take på samme opskrift.
Jeg er personligt altid til grov mos, når det gælder grøntsager, men er man mere tilbøjelig til en glattere (og mere fotogen) konsistens, kan man blende hele herligheden i stedet for at bruge en manuel kartoffelmoser, som er min metode.
Til to personer skal du bruge:
Et halvt hokkaido-græskar af en pæn størrelse
En klat smør
3 dl mælk
En halv grøntsagsbouillonterning
4o gram parmesanost
Salt & peber efter behov
Evt frisk timian/rosmarin/lignende krydderurt. Smager dejligt, men er ikke nødvendigt.
Start med at fjerne kerner og snask fra græskaret og skær det i tern. Skrællen kan sagtens spises. Svits ternene i smør på en pande. Tilsæt mælk og smuldr bouillonterningen i. Dæk panden med et låg, skru ned for varmen og lad det koge i omkring 20 minutter – rør et par gangen ind imellem – til stort set al væsken er kogt ind. Hokkaido kan være mere væskeholdig end fx kartoffel, så er der for meget væske tilbage, ender du med grød frem for mos.
Blend eller mos hokkaidoen og tilsæt parmesan, eventuelle krydderurter og salt/peber efter smag. (Vær obs på mængden af salt – parmesan er også meget salt, så der skal nok bruges mindre end sædvanligt).
Mosen kan bruges som tilbehør på samme måde som en rodfrugtmos. Fx med kødsovs, tomatsauce, ristede svampe, etc.
Helle
Lækkert! Elsker græskar. Nogle gange laver jeg den samme ret, men skære kokkaido’en bare i 4 og bager stykkerne i ovnen. Bagefter er de lige til at røre rundt i en skål med en ske, mens man tilføjer olie og krydderier. Mums
MiriamsBlok
Hokkaido er seriøst det bedste!
Anonym
Tips fra den dovne (praktiske): lav stort batch hokkaidomos. Det kan fryses, og så kan man bruge det i risotto eller i cannelloni.
MiriamsBlok
Uhhh, det lyder ikke dumt!
Yasmin
Lyder så lækkert! Skal klart prøves ?
MiriamsBlok
Det bliver du glad for! 😀
Pernille
Nøj hvor lækkert!
MiriamsBlok
Det er virkelig også en favorit!
Karin
Jeg siger det bare: Hokkaido mos og groft hvidløgsbrød til (MASSER af hvidløg), så er jeg lykkelig.
Ja, jeg ved det, jeg er så nem at stille tilpas *englesmiley*
MiriamsBlok
Det lyder ikke dumt!