Sandheden om at få en kattekilling: Det gode, det dårlige og det destruktive!
Annonce for Royal Canin
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke skal have børn. Det har aldrig været et ønske, og der er intet, der tyder på, at det kommer til at blive det. Jeg har altid mere været til kæledyr, og efter mange år med kanin gik jeg over til kat. Katte er nice og chill. Eller, katte var nice og chill de første syv år af mit katteejerskab, hvor Kong Frank regerede med sit rolige seniorvæsen og altid lidt mopsede udtryk. Da kongen gik bort, og det blev tid til en efterkommer, faldt beslutningen på en killing. Jeg havde ikke umiddelbart tænkt, at det ville blive den store omvæltning.
Åh, jeg tog så grueligt fejl! 😀
Af frygt for at få mormafiaen på nakken, vil jeg starte med at understrege, at jeg selvfølgelig på ingen måde siger, at det er det samme at få en killing, som det er at få et barn. Det siger jeg ikke. Jeg siger bare, at der unægteligt er enkelte sammenfald. Som fx at få væltet alt ned fra alle højder, der kan nås af små hænder/poter. Eller at blive vækket faretruende tidligt hver eneste morgen. Eller ikke at kunne få lov til at gå på toilettet i fred.
Frank var ligesom færdigbagt, da jeg fik ham. Han var 10 år gammel dengang og tilbragte allerede det meste af døgnet småslumrende på sit tæppe i sofaen. Men Herbert? Herbert var helt nyt og ubeskrevet blad, og det var min opgave at skrive noget godt. Jeg følte mig faktisk lidt på dybt vand, for selvom jeg efterhånden vidste ret meget om at have kat, så vidste jeg meget lidt om at have killing.
Hvordan opdrager man på en kat? Hvad er den bedste form for aktivering? Hvornår skal de steriliseres? Hvad skal de spise?
Sidstnævnte lagde jeg mig relativt hurtigt fast på. Frank fik alle dage Royal Canins seniorfoder, og han levede et godt og langt liv og beholdt både sin flotte pels og sit gode helbred (minus et par manglende tænder) til det sidste. Så jeg vidste, at det var et brand, jeg ville gå efter. Da jeg hentede Herbert, fik jeg en slags goodiebag med fra hans første hjem, der blandt andet indeholdt en pose af Royal Canins killingefoder, og da jeg ugen efter skulle have ham vaccineret, talte jeg også med dyrlægen om det. Jeg ville virkelig være sikker på, jeg kom godt fra start med det lille nye væsen, så jeg læste en del op på det med killinger, og selvom der var mange specifikke ting, jeg ikke vidste, så vidste jeg selvfølgelig det grundlæggende: Det er som med katte, som det er med børn, som det vel i virkeligheden er med levende væsner af alle arter; det er drønhamrende vigtigt at få den rigtige ernæring, mens man vokser.
Royal Canins killingefoder er sammensat, så det har alle de ingredienser, der er vigtige for en killing. Det er fx et højere indhold af protein og energi – sidstnævnte er vigtigt, når dine farlige, farlige tæer skal angribes i én uendelighed. Det betyder også en balance af vitaminer og mineraler samt næringsstoffer, der styrker et immunforsvar i udvikling. Når en killing er blevet steriliseret, ændres dens energibehov, og det er en god idé at skifte foder til noget, der netop er beregnet til steriliserede killinger. En af de ting, jeg ikke anede. Pønser man på at tilføje en killing til husstanden, eller er man bare nysgerrig, kan man læse meget mere lige her.
Herbert fik (og nød) killingefoder, til han var et år gammel, hvor han gik over til voksenfoder, nærmere bestemt den fodertype, der er specialudviklet af Royal Canin til hans race, British Shorthair. Der burde imidlertid være nogen, der fortalte Herbert, at han officielt er voksen nu. I hvert fald får jeg stadig med jævne mellemrum angrebet mine tæer, ligesom jeg ikke forventer at kunne tisse i fred nogensinde igen, hvis han får sin vilje.
Men ærligt talt, hvis der er et par af de der nuttede killingevaner, der sidder fast permanent, så er jeg okay med det. Så længe de mere destruktive tendenser bliver dæmpet lidt. Jeg har måttet ofre både mineralfoundations, tallerkner og potteplanter til Herberts skubbe-ned-fra-noget-begejstring, men toppen er alligevel, da det lykkedes ham at vælte mit (flytbare) helfigursspejl forover, så det eksploderede i tusinde stykker udover gulvet, og jeg måtte bruge en time på at sikre mig, at alle glasskår var væk, mens Herbert miavede af frustration fra badeværelset, hvor han var blevet lukket inde under rengøringen. Good times.
Hvad er mon det dummeste/dyreste/mest irriterende din kat (eller hund eller kanin eller papegøje) har ødelagt? Jeg kan afsløre, at Frank trak en klo ned gennem fronten på min Chanel-taske, så på den måde har Herbert stadig meget at leve op til… 😀
Afslutningsvis får I her et dugfrisk bonusbillede af Herbuladen, der måske ikke er så elegant en ambassadør, til gengæld er begejstringen autentisk!
Line Munk Mathiesen
Min hund åd min pung, og fik tygget i chip-enden af dankortet. Og så opdager man efterfølgende, at de der pengeløse banker er en ægte ting, så man må køre 45 km til nærmeste filial med mulighed for udbetaling. Det var en god dag…
MiriamsBlok
Nooooo! Dankort er simpelthen pissesmarte – indtil man ikke har et! Jeg har bank i Jylland og var også i jævnt store problemer, da jeg engang fik min pung stjålet! 😀
Gitte
Åh altså, jeg er helt forelsket i ham Herbert.
Hjemme hos os regere Thorkild og Max ??
Det har kostet en del i krukker og blomster, så nu er vi visse steder i huset gået over til kunstige blomster.
Julepynt bryder man sig heller ikke om, når man hedder Thorkild. Således måtte mine store fine gulvnisser i filt lade livet, da de gentagne gange blev udsat for voldsomme bagholdsangreb og hvor jeg den ene gang måtte klippe katten fri af skægget???
MiriamsBlok
Hahaha, Herbert har også den indstilling, at julepynt er kattelegetøj, men hvis vi skal være ærlige, så ligner meget af det jo også meget godt! 😀
Camilla
Min kære seniorkat har kun smadret en ting, og det var et rent uheld, fordi han åbenbart undervurderede sin størrelse. Det var en snekugle fra Disneyland Paris, som jeg købte som 14-årig og som jeg var meget glad for, selv i en alder af 26 år ? Han ville op på hylden og vupti, så lå der glasskår og glimmer på gulvtæppet ?
MiriamsBlok
Åh nej! Det er så træls, når de rammer noget med affektionsværdi! Jeg har ellers også gode erfaringer med seniorkatte som en tand mindre destruktive! 😀
Trine
En standerlampe med glasskærm, klokken tre om natten… Jeg er helt sikker på at underboerne var mindst lige så begejstrede som jeg.
MiriamsBlok
Hvorfor er det så tit klokken tre om natten?! 😀
Nina
Vores Speedy gnubber sig op ad ting, som katte nu engang gør. Men da han gnubbede sig op ad en kande vand, og væltede en liter vand ned i mandens stationære computer, var nok toppen. Siden da drikker vi kun vand af flaske ved computerne ??♀️
Manden måtte heldigvis kun skifte ram. Fandme heldigt!
MiriamsBlok
Fuuuuuck, jeg havde været presset!
Lise
Et toilet! Min kat Vega præsterede under et besøg hos mine forældre at skubbe en glasflaske ned fra vindueskarmen over toilettet, så flasken ramte og knuste toiletkummen….
MiriamsBlok
Oh shit! Det er fandme imponerende!
Fru Meyer
En af mine katte (har 4) gnasker mine elskede tåsandaler i stykker! … men kun dem der er lavet i EVA-materiale (Crocs og efterligninger). Hun bliver snart 12 år og har gjort det hele sit liv, så det er blevet til adskillige par hun har ødelagt, både den ægte vare og de billige. Om hun synes de er så grimme, at hun prøver at forhindre mig i at gå i dem vides ikke, men jeg er simpelthen nødt til at gemme mine sko når jeg ikke har dem på … finder hun dem, kan jeg være sikker på at de er blevet dekoreret med bidehuller!
MiriamsBlok
Hahahaha! Crocs-haderen, jeg er vild med det! Herbert vil gerne ligge oven på mine sko, men han gnaver heldigvis ikke i dem. 😀
Stine
Jeg havde været i havecenter og købt en ny Og skide flot urtepotteskjuler, som jeg var jævnt begejstret for. Efter at have gennemvandet alle blomsterne og sat dem på plads gik jeg tilfreds rundt og nød synet. Det var så lige indtil Kattrine i stor begejstring jagtede en flue og sprang op ad vinduet og landede hvor plante iført ny potteskjuler stod. Den faldt selvfølgelig på gulvet i 1000 stykker.. lige der var vi ikke skide gode venner..
MiriamsBlok
Okay, det er megatræls, det er ikke for tage noget fra din historie, men hedder din kat Kat-trine? Det er jo genialt!! 😀
Freia
Kæmpe genialt!
Stine
Min ene kat synes godt at hun kunne være på nogle hylder, hvor jeg havde vaser og andet nips stående. Det betød en smadret Kähler vase (fået i gave, da min hest fik føl og jeg på den måde nærmest blev “mormor” ?), en buket blomster, der ikke havde det godt, samt vand fra blomsterne, der alt sammen havnede i kattebakken og gulvet. Kl. 4 om morgenen ?
MiriamsBlok
De gør det der med midt om natten med vilje, jeg ved det bare!
Sofie
Haha, adopterede en 3 år gammel kat, netop fordi vi ville uden om de værste killinge-unoder… men, men… hun er tydeligvis ikke klar over, at hun ikke er killing længere, der er tågnaskning, daske-alt-på-gulvet og toiletakkompagnering for alle pengene ? heldigvis er mine, og hendes, yndlingslysestager af horn og kan derfor tåle maaaange gange på gulvet.
MiriamsBlok
Hahaha, jeg føler dig! Jeg tror heller aldrig, Herbert vokser fra mange af de der ting. 😀
Nina
Mine katte elsker at bide i (tynde) ledninger – så der er røget et par dyre(!) headsets og diverse opladere, når jeg glemmer at gemme dem godt nok væk..
Men man elsker jo de små fjolser alligevel, når de kommer der med deres fine poter og søde miav <3
MiriamsBlok
Alt kan tilgives med de der øjne!
Heidi
Min hund har ikke gnavet i meget, men hun havde en ting for læder, da hun var yngre. Det endte med at koste mig i alt 4 par støvler + et tæppe. Støvlerne gnavede hun bare lidt i, men tæppet, som var et kludetæppe, bare med læderstrimler i stedet for stofstrimler, endte hun med at nå at spise små stykker af inden jeg opdagede det… Heldigvis kom de hele vejen ud i den anden ende også.
Jeg savner sgu stadig de støvler…
MiriamsBlok
Hahaha! Åh, jeg ved ikke, om jeg kunne bære det, hvis Herbert ødelagde mine sko! Indtil videre har han klaret lænestolen, men den trængte heldigvis til en udskiftning i forvejen!
Jasmin
Det eneste jeg lige kan huske de har smadret som var vigtigt for mig, var tuden på min elskede tekande. Omend jeg faktisk er usikker på, om det var katten eller ekskæresten der reelt smadrede den. Til gengæld kan jeg fortælle dig at mine 3 katte nu er næsten 8 og 9 år gamle, og jeg får stadig ikke lov til at gå på toilet i fred, hvis det står til dem xD
MiriamsBlok
Du er velsignet med ikke-saboterende katte! Men det med toilettet er altså lidt hyggeligt, synes jeg… Bortset fra når man har gæster! 😀
Jasmin
Jeg kan godt finde på at kalde på kattene når jeg skal på toilettet mens jeg har gæster – så bør man jo lukke døren, forstås! Så hvis det er folk der forstår det sjove i det så kalder jeg som regel “Er der nogen der skal med på toilettet?” og hankatten kommer forbløffende ofte travende fordi det skal han da! Toilettid er jo mama-og-Alfi-kvalitetstid ? Arh, men for helvede, jeg dør en lille smule af grin hver eneste gang!
MiriamsBlok
Ej, det lyder fandme hyggeligt!
Anne
Min ene kat tissede på min Chloetaske(tak Artemis) og den anden maltrakterede min Monstera, på trods af, at han havde 2 bøtter med kattegræs til rådighed.
MiriamsBlok
Nooooo! På en skala fra 1-10, hvor svært er kattetis så at få af en lædertaske? Det ligger i den høje ende, kan jeg forestille mig…
Karina
Årh jeg elsker Herbert! ? Frank er før jeg kom ombord på instaskibet, så ham har jeg desværre ikke så stort kendskab til, men han lyder til at have været en dejlig herre. ❤️
Vores kat har primært tygget et par potteplanter i stykker og så har hun sat kløer i læddersofaen… Men det mest trælse er nu den afbrudte nattesøvn – det er lidt som med små børn. ???? Og den manglende forståelse for at vi måske ikke skal op kl. 6 på en fridag for at fylde madskålen. Hvilket resultere i tendens til zoomies i stedet og afsæt fra min blære eller solar plexus hvorefter sprinten fortsætter lejligheden rundt ??? men så er det jo heldigt at hun er max cute døgnets resterende timer, lige efter jeg har fået morgenkaffe i hvert fald.
MiriamsBlok
Åh ja, Herbert er også god til det der med at kravle på min blære, når jeg ikke vil vågne. Og så bliver man pludselig meget opmærksom på, at man skal tisse – også selvom man ikke skulle det før. Det er fucking snedigt! 😀
Anne
Svært. Det var en længere proces med lædersæbe og pleje men det lykkedes til sidst.
Karina
Min Mondi hærgede dørkarmen i min lejlighed, da han som killing brugte den som klatretræ. Da jeg skulle fraflytte var jeg nødt til at slibe karmen ned og lave en make-over, så man ikke kunne se hvor hans kløer havde været. Han blev i øvrigt 22 år, og fin Royal Canin foder.
MiriamsBlok
Årj, 22 år er virkelig en flot alder! Man bliver lidt ekstra hys med deres helbred, når de når derop ad. Jeg havde også jævnligt Frank til dyrlægetjek for at være HELT sikker på, alting fungerede, som det skulle, og det gjorde det. Jeg er 100% overbevist om, at en stor del af det skyldes hans foder.
Anne Eg
Vores Fyrkat væltede en vase ned fra overskabet og smadrede kogepladen på vores tre måneder gamle komfur ? Nu er vi flyttet på landet, og han har fået kattelem, så klatreturene foregår nu i frugttræerne – det reducerer unoder og skader kraftigt ?
MiriamsBlok
Fuuuuuck mig, det lyder dyrt!!
M
Herhjemme har vi Gin og Lillebror. Gin er smooth og balancere let og elegant omkring alt i vindues karme og andre steder. (Han bringer så mus ind næsten hver nat). Men Lillebror derimod….. Der er evigt bøvl med ham! Som at smadre min STORE kähler vase, dagen efter jeg havde fået den… Eller da han slæbte en LEVENDE rotte med ind i sofaen og jeg først fandt den der 5 timer senere, fordi jeg sad på den!
Heldigvis er han MEGET nuttet, og derfor bliver han tilgivet… (på daglig basis)
MiriamsBlok
Prøvårhør, jeg tilhører den meget lille procentdel, der synes, rotter og mus er nuttede, men jeg ville dø af skræk, hvis jeg satte mig på en rotte I MIN EGEN SOFA!!
Camilla
Vores families hund åd alle dørkarme op i 30 cm højde, så min far måtte bøje nogle stålplader og montere på karmene ? Det var en hyggelig måned, hvor alle døre kun kunne stå på klem – syntes 18-årige jeg ?
MiriamsBlok
Hahaha, jeg antager, at hunden selv var i den lavere ende? Så kunne man måske tænke, at det heldigvis ikke var en grand danois, så havde I da først været på røven! 😀
Ida
Vores kat dræbte og spiste engang vores relativt store papegøje. Vi troede, vi havde lukket katten ud, da vi tøj afsted. Da vi kom hjem, lå der blot kløer og næb tilbage ?
MiriamsBlok
OMFG! Du vinder! Holy shit!
Simone
Jeg tror det værste er, at vi på et tidspunkt havde en hund, der åd min fugl – altså åbnede buret, slap fuglen ud og på en eller anden måde fik fat i den? vi kom hjem til fuglefjer på gulvet, intet blod, men vi tror hun må have spist ham. Derudover har en anden hund smadret noget antikt julepynt som var gået i arv i flere generationer fordi han ikke lige kunne komme forbi det pyntede juletræ. Så deeet …
MiriamsBlok
Nej nej nej! Fuglene har det ikke for heldigt i det her kommentarfelt!
Stine
Vores hund kradsede sig igennem døren ud til bryggerset, og da vi så satte en metalplade på, lavede hun da bare hul i gipsvæggen ved siden af?.
MiriamsBlok
Hahaha! Altså, ret træls, men også ret genialt!
Tanja
Min gamle kanin, Bunny, var frithoppende i min lejlighed og det gik for det meste fint, men hun lærte aldrig at holde bisserne fra min sofa. Ååååh det var lækkert sådan at lege hule under og bagved sofaen og så lige trevle stoffet op i kanterne 🙁 Det var heldigvis en billig IKEA-sofa, men kønt var det ikke.
I dag har jeg ikke længere Bunny og sofaen er blevet skiftet ud, men jeg har beholdt et par bøger, hvor hun har efterladt tandmærker i hjørnerne af omslaget.
MiriamsBlok
Arh ja, det lyder velkendt fra min tid med kanin. De gnavede også ledninger over, så det baskede, hvis man ikke var opmærksom!
Anni
Argh – Fritgående kaniner!!! Der var et par på kollegiet som havde er par stykker til at gnaske rundt. Godt nok på deres eget værelse, men resten af gangen var liiiiidt trætte af at sikringerne sprang lidt oftere end normalt….. ?
Louise
Min hund har ædt det eneste par dyre sko jeg nogensinde har købt 2 dage efter de kom ind af døren…. Bella var ligesom ikke i kridthuset i laaang tid efter… når jeg kom i tanke om det og skulende på hende, så kravlede hun helt op ad mig og gav mig “krammer”, hun vidste godt noget var galt, og at jeg ikke var tilfreds… men hendes krammere hjælper altid og gør mig så glad, så dum er hun ikke ?????♀️
MiriamsBlok
De ved altid lige, hvordan de bliver populære igen!
Astrid
Mine tamrotter pillede ædelstenen af min venindes forlovelsesring mens hun nussede med dem o.o Lidt af min umiddelbare panik blev dæmpet af at hun selv har haft tamrotter i mange år, og derfor kendte risikoen, men stadig – fuck!
MiriamsBlok
Holy shit, jeg er helt imponeret! Det anede jeg ikke, de kunne!
Janne
Min ene kat Coco faldt ned fra sit kradsetræ kl 1 om natten og smadrede i faldet mit galileo termometer. Termometret indeholdt en blanding af olie og noget der stank af rensebenzin. Coco var gennemblødt så ud over jeg skulle prøve at redde mit trægulv og holde de andre katte væk, måtte jeg også vaske Coco hele 3 gange før hun ikke var fedtet mere og holdt op med at stinke. Coco kan ikke lide vand hvilket ikke gjorde det nemmere. Det var en meget lang nat!
MiriamsBlok
Hahaha, åh, det minder mig om dengang, Frank fandt en bøtte karamelsauce og gik til den. Katte og bad er ikke en god kombi!
Laura
Min kat, Fluffy (ja. Det hedder hun) smadrede min fine nye VINTAGE Murano glaslampe. Betalte 3000 kr. for den af min hårdt optjente SU. Og nu er de så fucking populære, at de er svære at finde OG endnu dyrere…
MiriamsBlok
Åååh, det gør ligesom lidt mere ondt, når man er på SU…
Line
Elsker Herbert ❤️
Min kat Freja, ligner den sødeste engel!
Men tag ikke fejl. Hendes leg er ofte, at maltraktere min arm, eller bide mig i anklerne, gerne når jeg står og ligger mascara, og løbe alt hvad hun kan fra gerningsstedet.
Og så må hun ikke sove i soveværelset. For ellers ligger hun under sengen og krattet højlydt i sengerammen, eller får fat i madrassen og slipper så det giver højt dunk! Klokken 3-4 stykker om natten ??♀️ da hun var killing elskede hun at sove ved mig og sov hele natten… nu er hun nød til at sove i stuen.
Hun har smadret lysestager, vaser og glas…
Og så er hele isoleringskanten på ALLE mine vinduer, hun kan komme til, og den på dørkarmen til badeværelsesdør krattet helt op… flænset ??♀️
Men jeg elsker den lille skid ❤️
MiriamsBlok
Hun lyder som noget af en sabotør! Men i sidste ende er man jo ligeglad – eller okay, ikke HELT, men de er besværet værd!
Line
Hun er helt klart en sabotør. Men så har hun også sine moments hvor hun er nuttet og faktisk gider og nusse. Og så glemme man det hele for en stund ?
Gitte Fejrskov
Mine katte har heldigvis ikke rigtig lavet ulykker, men min venindes hund, åd hendes nye gebis, da hun lige havde taget det ud fordi det gnavede ??
MiriamsBlok
Hahaha, fuck, det må være den særeste ting på listen indtil nu! 😀
Ida T
Min Preben er en meget forsigtig kat, og laver ikke rigtigt unoder, andet end at vække mig 10 gange hver nat, fordi han lige skal op og putte på min brystkasse. Dog har han formået at give mig det længste og dybeste ar lige mellem brysterne, fordi han sov på min brystkasse, og pludselig blev vanvittigt forskrækket, over et eller andet, og dermed satte kløerne i mig. Jeg ligner en der har fået en hjerteoperation. ?
MiriamsBlok
Haha, der har jeg også været! Heldigvis ikke i kavalergangen, men en forskrækket kat er virkelig ikke obs på sine klør!
Christina
Mine forældres gamle (afdøde) kat havde i en periode en mani med at tisse i alt, der mindede om kattebakker. Det resulterede i, at hun tissede godt og grundigt på den bibel jeg havde fået til min konfirmation ? satans kat
MiriamsBlok
Hahahaha! Solidt valg ellers! 😀
Sofie
Vi adopterede vores kat Tue da han var 8 år, så han havde heldigvis ikke rigtig nogle killingetræk tilbage. Til gengæld holder han fast i at gå med på toilettet, der prøver han sågar at hoppe op på mit skød! Det synes jeg måske bliver en tand for meget ?
MiriamsBlok
Det gør Herbert også ind imellem, og jeg er ikke fuldstændig solgt på det med bare lår og katteklør!
Jeanie Kruse Özcan
Min kat har ødelagt sofa x 2, 1lænestol, topmadrasser, dyner. Alt det er fordi han har pisset på det gentagne gange. Selv om jeg har vasket det og lugten forsvandt. Blev han ved med at tisse på de forskellige ting. Så måske var min kat billig 800 kr men i længden har han sgu været ret dyr.
MiriamsBlok
Det lyder træls! Herbert er heldigvis dedikeret kattebakketisser!
Maria
Min tidligere hund på 60 kg ligger i sofaen. Vi sætter os ind for, at spise aftensmad og midt i maden høre vi et mærkelig knæk.
Jeg rejser mig, går ind ved siden af og ser vores hund med en iPad i mellem forbenene og halvdelen af den i munden.
Den havde lige nået at tage en bid ??♀️
Vores søn havde købte den, for sine egne opsparede penge året før ?
MiriamsBlok
Fuck mand! Så kan man være sikker på at være upopulær et stykke tid! 😀
Tina
Vores hund fik fat i min datters fødselsdagskort med 500,- kr. i, som hun nåede at tygge i stykker inden jeg opdagede det ?♀️ ….Det var en dyr fødselsdag ??
MiriamsBlok
Åh fuck! Den er svær lige at acceptere! 😀
Nanna
Min kat fik løsnet gummi-tætningslisterne som sad i dørkarmen.. de blev dasket til hver nat, og senerehen begyndte hun at spise dem…
– jeg endte med at afmonterer resterne.
MiriamsBlok
Hahaha, det forstår jeg godt!
Maja
Mine forældres gamle hund, Nuser, havde en ting for genstande med skum. Det har flere gange resulteret i, at han har spist skummet på mine høretelefoner! Derudover stjal han alt mad, han kunne komme i nærheden af. En dag formåede han at lokke os + gæster ud i gangen, fordi han blev ved med at gø. Mens vi skulede ud af vinduet løb han ind i stuen og spiste hele den Riberhus ost, der lå på bordet. Undrer mig stadig over hvordan en hund på 8 kg både kan spise en hel ost og en bradepande drømmekage uden at kaste op.
MiriamsBlok
Han havde forberedt sig på det hele sit liv! 😀
Stephanie
Min gamle hund åd mine bh’er, det stykke lige mellem brysterne blev tygget over ?
MiriamsBlok
Det lyder fandme upraktisk!
Jeanett
Det kommentar felt er genialt!!! Og kan godt høre at jeg bor med en englebasse!!! Dog er Sylvester også en ihærdig toiletgæst! Ligegyldigt hvor dybt han sover, så går han altid med ud på toilettet. Jeg lukker aldrig døren når jeg er alene – så han kradser på den når den er lukket. Det er ikke alle gæster der syntes det hyggeligt… Ellers så er han bare en virkelig virkelig virkelig doven kat, har aldrig smadret noget, zoomies vare max 1 minut og en rigtig hyggefis! Eneste lille minus er at han æder alt! Alt han kan komme i nærheden af! You name it! Jeg kan ikke ligge en pose chip på sofabordet f.eks, eller gå fra min tallerken! Kan det spises, så forsvinder det hvis du blinker for langsomt!
MiriamsBlok
Han har simpelthen valgt at fokusere al sin energi på mad! Fornuftigt!
Rie Pedersen
Vores gamle hund, åd engang mine briller. Jeg er stære blind og ret afhænglig af dem, så han var ikke ret populær ??♀️
MiriamsBlok
Haha! Så er det vel kun fair, at han agerede førerhund efterfølgende??
Johanne
Da jeg var barn, var vores hund en tur gennem roserne og skar sig på spidsen af halen. Hun løb ind i stuen og logrede blod på alle væggene, før vi fik hende stoppet. Det så drabeligt ud, indtil der blev malet flere år efter.
MiriamsBlok
Hahaha! Åh, det lyder som en scene taget direkte fra en Tarantino-film! 😀
Kamilla
Vores hund Asta har gnavet sig igennem en del ting, men én af de bedre var en Kay Bojesen gravhund i træ, som hun maltrakterede fuldstændigt, da den nonchalant blev stillet indenfor hendes rækkevidde på sofabordet. Hun er selv gravhund og kunne åbenlyst ikke leve med en træ-konkurrent på matriklen ?
MiriamsBlok
Hahaha, det virker som en solid beslutning! 😀
Hanna
Jeg tror, jeg har hul på alt det tøj jeg ejer pga kattene, men værre er det med hundehvalpen vi har, han har spist af væggen, lavet mange mærker i gulvet, og tygget ca 7 høremikrofoner ?
MiriamsBlok
Åh, det der elektronik! Det kalder ligesom bare på dem! 😀
Karen
Kære Miriam
Jeg tænkte du ville nyde denne lille historie om hvad der sikkert kunne være Herberts hemmelige tvilling, mentale dobbeltgænger eller soulmate
https://www.seoghoer.dk/krimi/min-dumme-kat-gjorde-min-kone-gravid?fbclid=IwAR2Z_63E6Yp5pM5UvOnpEskBh6m9aRutkXeeequ2ST7A9RvlO7ED9VKvnew
MiriamsBlok
Hahaha! Det kunne Herbert så godt have fundet på!! 😀
Sara
Min Freddie har smadret en del planter + potteskjulere (hvorfor altid de dyre), og så har han haft en virkelig træls vane med at skide i bruseren. Det er en så mærkelig forklaring at give på, hvorfor man kommer for sent.
MiriamsBlok
Hahaha! “Undskyld, der var kattelort i brusenichen igen.” 😀
Maja
Genialt kommentarfelt. Især fordi man selv kommer i tanke om kattes totalt egenrådige personligheder.
Da jeg boede hjemme hos mine forældre valgte vores hunkatte konsekvent – i en længere årrække – at vælge min skuffe med undertøj som deres foretrukne killingerede. Det var en noget splittet følelse at åbne sin undertøjskuffe og finde ødelagt undertøj (fødsler er ikke gode ved undertøj), men til gengæld også en eksplosion af nuttethed. Plus at man havde et forspring foran alle andre hos killingerne!
En af dem blev så glad for mig, at den fulgte mig til bussen om morgenen og konsekvent ventede ved døren på mig når jeg kom hjem. Resten af familien berettede, at katten kom springende hver gang døren gik, og at skuffelsen var tydelig, når det ikke var mig der trådte ind. Den sendte sådan et “nårh, det var bare dig. Øv altså!”-blik, og så lagde den sig parat på sofaen til næste gang døren gik.
MiriamsBlok
Nurh, hvor nuttet! Lykken må virkelig være en skuffe fuld af kattekillinger!