Forbudt kærlighed

Skrevet d. . Uploaded i fuck,fugly,mig,personligt.

Man kan ikke gå op i alting. Men når man er bloglæser, er det rigtig nemt at få fornemmelsen af, at det gør alle de andre. Økologi og bæredygtighed og de nyeste trends og de vigtigste emner. Man skal vide noget om det hele, og man skal have en holdning på alle områder. Den rigtige holdning, sågar. Det er jeg ikke altid så god til. Jeg fylder lystigt min krop med E-numre (der smager virkelig godt!), og jeg vil hade Birkenstocks til den dag, jeg dør. Ja, uanset hvor behagelige de er.

Men mit svageste punkt er indretningen. Hele interiør-konceptet er gået amokko de sidste par år, og hvis man ikke svømmer i Ferm og marmor og kobber og det der virkelig grimme Pinnochio-kugle-tæppe, så er man bare slet ikke med på beatet. Undskyld beat, jeg forstår dig ikke. Jeg går i stedet og trommer lidt for mig selv omme bagved et sted. Mine møbler er lige dele IKEA og genbrug. Min sofa er efterhånden fuld af bittesmå huller efter Frank-klør, og der er kattehår på alt. Mine ruder er aldrig rene. Mit tv-bord har ikke noget tv og mangler i øvrigt en fod. På gulvet ovre ved spisebordet ligger indholdet af Illamasquas Pink Raindrops neglelak, som jeg aldrig fik prøvet, før jeg smadrede den i en salig brandet – og naturligvis ikke tørrede op efter mig. Det er dundrende utjekket alt sammen.

Min lejlighed er ikke stor – omkring 58 kvadratmeter. Men for mig er den et slags paradis. Før jeg flyttede ind her, boede jeg seks år i Århus i en etværelses med korkgulv og en alkoholisk overbo, der råbte om kap med sig selv hver nat. Her har jeg to altaner, et soveværelse og et badeværelse med karbad. Der er ikke nogle af delene, der er så imponerende i størrelsen, men de er her, og de er ikke lavet af kork.

Nogle gange ville jeg ønske, jeg gik mere op i min lejlighed. At min skosamling var lidt mere beskeden, mit klædeskab bugnede en anelse mindre, og jeg i stedet havde smidt penge efter pæne vaser og stole og kunst på væggene. Men jeg elsker min mormor-lampe, mine billedehylder og min bogreol, der indeholder alt fra Joseph Conrad til Twilight. Mit hjem er ikke så pænt, men det er hjem. Det er brugt og boet i og fuld af pletter og huller og minder. Og når man ser sådan på det, så er det jo faktisk ikke så forfærdeligt igen, at jeg ikke evner at få det til at ligne en side fra Bo Bedre. I sidste ende er det jo alligevel bare mit. Og Franks. Og her har vi det sgu egentlig meget godt.

Related Posts:

Kommentarer (38)

  • Anonym

    Herre meget feel-good indlæg! Og ih hvor befrirende at høre og se – et hjem skal netop være et sted hvor man kan se der bor nogen, der skal være rod og billeder, nullermænd bag sofaen og ikke mindst en vibe der bare overdøver alle boligbladenes Kähler vaser.

  • Kirstine

    Hahhaha, apropos mormor-lampe, så var min første tanke da jeg så den, at “sådan en har min mormor da stående!”
    Tak for et endnu et befriende indlæg, Miriam

  • Iben

    Hørt! Jeg bor også selv i en blanding af IKEA, arvestykker, genbrug og kat, og jeg elsker mit hjem og mine ting.

  • Anne Lotte

    Og sådan er vi, heldigvis, så forskellige. Og der er rigeligt plads til os alle.
    Mit klædeskab bugner af billigt HM tøj, min skosamling er betydelig, og virkelig billig, og mit hjem bugner af billigt Bahne/Sinnerup/Netto/Bilka/IKEA interiørbras, og jeg elsker det.

  • Sofie

    Jeg bliver først rigtig misundelig, når jeg ser kvinder med en flot garderobe, et flot hjem, en flot mand, et flot job, en flot tilværelse osv.! Jeg håber altid på, at deres bankkonto er grim 🙂

  • Corporate Mor

    Dejligt befriende at alt ikke skal være Kahler og kobber i blogland.. Og hvad er der galt med IKEA? Jeg elsker Ikea og glæder mig, som et lille barn, til de forhåbentlig får butik på Fisketorvet om små 3 år.

  • Milla

    How do people live like this?

    Det er rigtigt at mange bloggere viser MEGET flotte billeder frem af deres hjem, en del er trods alt også interior-bloggere. Men jeg fatter ikke hvordan du kan have sådan en lampe stående? Jeg ville helt seriøst hellere sidde i mørke end at skulle dele luft med sådant et uhyre.

    Jeg troede egentlig minimalistisk, stilren, skandinavisk indretning lå i alle danskeres DNA? Desuden koster det virkelig ikke alverdens at bo fedt – jeg har hentet min sofa fra at dødsbo og min seng fik jeg gratis og kunne så opdatere den med et fedt sengetæppe. Nej, der findes ikke nogen undskyldning for at bo i en lejlighed, der ud fra din beskrivelse får mig til at tænke på tennissokker i sandalerne.

    Normalt er jeg sq helt med dig, men ikke på dårlig/manglende indretning af lejlighed – at være sluppet af med kork er ikke godt nok.

  • Julie Louring

    Jeg håber ikke det her er seriøst… Anyways – stil er sgu noget individuelt. Måske kan du ikke lide den lampe, men det ville min papmor (der i øvrigt har arbejdet som indretningsarkitekt) helt bestemt! Hvorfor skal vi alle sammen leve i et minimalisme-skandi-royal copenhagen-helvede, for at kunne betegne os som danskere? Who are you to judge? Lad være med at lege smagsdommer over hvordan andre vælger at leve deres liv – for det er usmageligt i sig selv. Øv.
    Om man så bor i et designerhylster eller ej, så er det jo stadig godt nok, så længe man er tilfreds. Det her svarer jo til at der er nogen udefrakommende der skal diktere hvorvidt ens tøj eller ens hår er fedt eller ej – det ville man ikke finde sig i, så hvorfor er det pludselig okay med ens bolig?

  • Anonym

    Haha jeg kan godt følge dig lidt i, at ens hjem er ens “helle” og at der gerne må være lidt rodet! Vi rydder altid mega meget op inden gæster kommer og bliver helt forundrede over, hvor smukt vores hjem kan være. Men med to fuldtidsjobs, så er det svært at opretholde den slags orden. Eller… vi gider altså ikke. Nogen af vores venner bruger virkelig mange penge på indretning, og vi forstår dem ikke. Men det er et holdningsspørgmål, der er mange, der er opvokset med lidt fattige kår og som nu sætter ekstrem værdi i materielle ting. Det gør jeg ikke.

    OG! En bonus ved ikke at eje RC i hele hytten det er, at man kan skride fra det hele. Vi er så så taknemmelige for, at vi på 3 år netop ikke har skudt vores penge i interiør, da vi nu flytter 2 år til USA. Vi kan smide det hele ud eller sætte det til opbevaring. Det er en større lettelse end man skulle tro, netop ikke at være bundet af sine ting.

  • Miriam

    Milla, jeg er bange for, at du fuldstændig overser pointen med indlægget, som er, at jeg 1) ikke går op i indretning og 2) de ting jeg trods alt går op i, er ting, som andre ikke nødvendigvis synes er pæne. Og det er okay. Der er sikkert ting, du ikke går op i, som jeg ikke forstår, du kan være ligeglad med. Jeg har ikke lyst til at bo i en minimalistisk, stilrent, skandinavisk indrettet bolig. Det signalerer ikke “hjem” for mig. Det gør min lejlighed til gengæld, og jeg er meget glad for den. Også selvom du ikke kan forstå det.

  • Anonym

    Det er ikke alle der gider gå med strømmen, selvom det om noget ligger i danskernes DNA at gøre netop dette.
    Ikke alle gider have det samme snorlige hjem som naboen (proppet med de samme designer-ting, forøvrigt!), eller rende rundt i præcis det samme outfit med præcis den samme midterskilning og bæltetaske (som for øvrigt bliver brugt helt forkert)…
    HURRA FOR FORSKELLIGHED!

  • Milla

    Miriam, du er pisse cool – men den lampe… Ja, jeg skal heldigvis ikke bo sammen med den. Generelt synes jeg bare danskere bor ret flot. Netop derfor stikker din lampe ret meget ud (men det gør din blog også – og MEGA yay for det), men til Julie og Anonym: get with the programme; who am I to judge? Øh, velkommen til blogland 😀 Når jeg skriver at den lampe er lig tennissokker i sandalerne er det tilfældigvis min mening – og som sagt, Miriam, jeg knuselsker din blog, men jeg er virkelig også lykkelig for at jeg ikke skal bo med den lampe, haha 🙂

    (Jeg har altid undret mig over hvem der køber den slags i genbruget – nu behøver jeg da ikke spekulere mere på det 😉 )

  • Miriam

    Milla, jeg forstår nu, at du ønskede at komme med en humoristisk kommentar om, at du ikke bryder dig om min stil. Det er selvfølgelig helt okay – jeg er udmærket klar over, at min lampe deler vandene. Jeg kan rigtig godt lide mormor-ting. Jeg er også den lykkelige ejer af en gammel globus, krystalvaser og deslige. Jeg elsker røvballegardiner og sofaer med fryns. Det er ikke alles stil, men det er min, og jeg er glad for den. En anden gang vil jeg nok opfordre dig til at give dine ordvalg lidt mere overvejelse. Når du skriver ting som at “der ikke findes en undskyldning for” at bo som jeg bor og at “det ikke er godt nok”, så bliver det, som du kan se, ikke opfattet som sjovt, men som sårende og fordømmende. Og det er især malplaceret på et indlæg, der netop handler om, at det skal være okay ikke at gå op i de ting, som andre synes er trendy. Du har ret til din holdning, men hvis du ikke reelt er ude på at træde folk over tæerne – hvad det forekommer mig, at du ikke er – så ville det være en rigtig god idé at overveje ordlyden i en sådan kommentar en anden gang. Jeg blev i hvert fald ked af, hvad du skrev.

  • Milla

    Du blev ked af min kommentar? Ej, den køber den jeg helt ærlig ikke – din lampe er ikke tvivlsom-på-kanten-af-pæn. Den er hvad den er og du er glad for den. So be it. Men jeg synes altså ikke har skrevet et indlæg, som skulle gøre dig ked af det – når du selv langer det ene blog-indlæg ud efter det andet med et blink i øjet, så synes jeg måske ikke du skal falde ned af stolen alene af den grund at jeg ikke synes din stil er fed. Læs: lampe (er det her lampe-gate? Eller kunne det blive?)

    Du skriver selv “at du hader Birkenstocks” og “de der grimme Pinocchio-tæpper” – er tonen ikke rimelig meget det samme? Eller tar du formiddagsvagten og deler tudekiks ud til alle, der træder ud af Illums Bolighus i morgen? Nu hvor du iøvrigt har fanget min pointe så synes jeg nok din sidste kommentar er helt overkill – fedt for dig at du er vild med din stil, jeg skriver bare at jeg ikke forstår den – der er da absolut ingen personangreb fra min side? Så at give mig en moderlig opsang om tonen i mit indlæg er du liiiige 3 for tidligt ude med 🙂

    Jeg mente virkelig ikke noget ondt med min kommentar. Punktum.

  • Miriam

    Forskellen er, at du kender min jargon – jeg kender ikke din, og der er intet i din kommentar for mig, der indikerer sarkasme eller ironi. I din kommentar nummer to skriver du fx både “haha” og smileys, hvilket fortæller mig, at du skriver med et glimt i øjet – det gør du ikke i kommentar nummer et. Så jo, jeg blev ked af den. For jeg får masser af den type kommentarer, der er ment helt seriøst, og jeg havde ikke mulighed for at vurdere, om det var en i mængden. Jeg forstår, du ikke mente noget ondt med din kommentar, jeg fortæller dig blot, at det ikke var muligt for mig at læse det ud fra den og foreslår dig derfor en anden gang at gøre dette tydeligere. Om du tager det til efterretning eller ej er helt op til dig.

  • Miriam

    Hey, jeg har både grim bankkonto og ikke-eksisterende mand. Monstro man kunne slå to fluer med et smæk på den front? 😀

  • Miriam

    Jeg knuselsker IKEA. Bevares, jeg ville ønske, jeg havde lidt færre ting derfra, men jeg vil hellere have nye sko. 😉

  • Miriam

    Jeg er bange for, at jeg aldrig kommer til at forstå RC. Jeg synes bestemt, deres ting er pæne, men én tallerken koster jo det samme som et par nye sko?

  • Charlotte

    Miriam, dit hjem lyder simpelthen så hyggeligt! Jo flere hyggeting jo bedre og det er jo netop fornemmelsen af HJEM og tryghed. Ikke hvad andre synes og mener.

Der er lukket for kommentarer.