Tak for komplimentet, men…

Skrevet d. . Uploaded i visdomsord.

Jeg oplever med jævne mellemrum, at mænd føler behov for at give (mig) udtryk for, at de godt kan lide kvinder med lidt mere sul på kroppen. I og for sig er det rart at vide, for selvom vi hylder diversitet mere i dag, end vi nogensinde har gjort, så er idealet stadig uopnåeligt for mange af os. Jeg synes, det er dejligt, at der også er forskellighed, når det kommer til smag i det modsatte køn. Jeg er fx ikke tiltrukket af det meget muskuløse look, selvom jeg er med på, at et vaskebræt objektivt er meget imponerende at opnå. Se, hvor kæden så hopper af for mig er, når man vælger at udtrykke sin personlige smag ved at sende en sviner med til alle de andre.

Forleden havde jeg et mindre meltdown, fordi jeg på Facebook faldt over en video med en smuk, dansk plus size-model. Det var et af de her klassiske spots, hvor hun i bund og grund bare gerne ville holde fast på sin ret til at eksistere i en større krop på lige fod med alle andre. Samme debat jeg har taget alt for mange gange efterhånden. Mit meltdown kom sig af, at jeg begik den kæmpefejl at læse med i kommentarfeltet. Som bugnede af hadefulde kommentarer. Det gør mig opgivende og mundlam hver gang. Når fx nogens bedstemor proklamerer, at hun i hver fald er glad for, at ingen af hendes børnebørn ser sådan ud. Prøv at forestille dig at blive værdisat af din egen bedstemor ud fra din vægt. Shit mand.

But I digress. For i dag skal det nemlig ikke handle om de hadefulde mennesker, det skal tværtimod handle om de andre. For heldigvis er der selvfølgelig også gode mennesker i de kommentarfelter. Folk, som orker at tage kampen på vegne af de af os, som ikke har mere energi tilbage. Og det inkluderer altså førnævnte mænd, som godt kan lide former. Uheldigvis vælger mange af disse mænd at udtrykke det med en formulering á la: “Det er sådan her, en rigtig kvinde skal se ud!” Gerne tilføjet nogle farverige gloser om, hvorfor slanke kvinder er nedtur. Jeg forstår det ikke. Hvem er det, der tror, at de skal fortælle mig, min krop er mere værd end alle andres, fordi jeg er ked af konstant at få at vide, at den er mindre værd? Så sætter man jo bare de slanke kvinder i den position, jeg forbander langt væk. Jeg vil op på ligeværdig og blive liggende der. Det er hul i hovedet at tro, at man skal nedgøre nogen for at opløfte nogle andre.

Det er en generel tendens, jeg oplever. At i stedet for at sige “du har megameget værdi”, så er der et behov for at sige, “du har mere værdi end de andre”. Og det kommer fra et kærligt sted, ingen tvivl om det. Men dem, der bliver nedgjort i processen, de har jo også øjne og ører. Og følelser.

Lad os tage et andet eksempel: Jeg føler mig ofte udenfor i blogland. Ikke af de fantastiske damer, jeg har glæden af at kalde kolleger, men fordi hverken mit liv eller min blog på mange måder rigtigt passer ind. Forleden blev jeg fx afvist til et affiliatesamarbejde med begrundelsen, at min blogs kvalitet ikke var tilstrækkeligt høj. Vi snakker ikke tal her, for mine tal er rigtig fine, så det er altså en pæn måde, hvorpå at sige at min blog ikke er kommerciel nok. Der er ikke nok pæne billeder eller reklamevenligt indhold. Branchen er stadig meget ny, og den udvikler sig heldigvis hurtigt, hvorfor det her ikke er så stort et problem, som det var engang. Der er heldigvis mange kunder, der godt kan se en værdi i det, jeg laver. Nu. Men der var et tidspunkt, hvor jeg nærmest konsekvent blev valgt fra, fordi jeg er en single kattedame, der er mere fucked up end de fleste og aldrig har ejet et Daniel Wellington-ur. For at sige det ligeud vurderede man, at jeg ikke var en god reklamesøjle. Ikke noget, man havde lyst til at associere sit brand med.

Bloggen fylder selvfølgelig meget i mit liv, og derfor gør det her emne også. Og jeg har luftet det en del, når jeg har følt mig utilstrækkelig. Og hver gang er jeg sikker på at blive overfaldet med kærlighed og opmuntring, fordi I er awesome på den måde. Men i den forbindelse falder der også som regel en kommentar eller to, der går på, at min blog er så meget bedre end andre blogs, for de er da røvsyge. Og når den slags kommentarer dukker op, får jeg altid en klump i maven. Det er svært at finde en passende reaktion, for jeg vil heller ikke virke utaknemmelig eller nederen irettesættende, men jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har læst netop den type kommentar hos en anden blogger, hvor det så bare var mig og min blog, der faldt i den røvsyge kategori. Og det er ikke en rar følelse. Jeg forventer selvfølgelig ikke, at alle folk vil kunne lide min blogtype, men jeg ville sådan ønske, at vi generelt blev bedre til at komplimentere uden i samme åndedrag at degradere nogle andre. Guderne skal vide, at jeg før i tiden var om muligt en af de værste syndere på det her område, men i sidste ende lykkedes det mig alligevel at lære, hvad der i dag virker dumt åbentlyst: En blog er ikke dårlig, fordi jeg finder den uinteressant. Det betyder bare, at jeg ikke er målgruppen. Min smag er ikke den evige sandhed.

Kort og godt: Let people enjoy things. Også selvom de ting ikke er noget for dig.

Related Posts:

Kommentarer (39)

  • Camilla

    Jeg kommenterer sjældent på noget, da jeg ikke gider den dramatik der er blevet normal i dagens verden. Men flere gange har jeg haft lyst til at smide en kommentar her til dig, for du tager fat i emner som er så relevante og personlige. Og det elsker jeg! Jeg er vild med din ærlighed, ægtehed (det er der vist ikke noget der hedder) og reelle tilgang til tingene. Alt er ikke altid fint og lyserødt, nogle gange er ens liv bare rodet og bæ-brunt. Men det er okay! Og det i talesætter du, på en fantastisk dejlig måde. Dette indlæg, og måden du får formidlet din mening på, gør mig glad! For nej, der er ingen grund til at andres værdi skal degraderes når vores hæves. Vi har alle forskellige interesser, ønsker, drømme og mål, og hurra for det. verden ville da være et kedeligt sted ellers 😉

  • Kirstine

    Kære Miriam
    Jeg har fulgt nogle forskellige blogs de sidste år, og lige netop din blok har holdt min interesse bedst. Jeg læser enkelte indlæg på andre blogs med jævne mellemrum, men kun her hos dig,, sluger jeg alt råt. Din blok er netop mit perfekte match. Sådan apropos komplimenter og målgruppe. ? Jeg værdsætter at være i din bloks målgruppe. ?

    • MiriamsBlok

      Målgrupper kan være en sær ting, men jeg er glad for hver og en, der ind imellem ramler ind i min!

  • Michelle

    Super godt indlæg. Og skønt med en lille husker man også kan bruge i det private liv

  • C

    Preach, Miriam!!! TAK for dette indlæg!! Det er SÅ spot on (som altid). Som slank kvinde beskriver du lige præcis mine følelser. For med alle de degradernede kommentarer, jeg læser på nettet om slanke kroppe for at løfte andre op, ja, så har jeg virkelig perioder, hvor jeg er så ked af min krop. ALLE kroppe skal hyldes og elskes uden at bringe andre ned for det!! Keep being you <3

  • Skalotteløg

    En af grundene til, at jeg faldt pladask for dig og din blog var, ud over fine edderfine øjenvipper (det var det med den der mascara med dobbeltbørste…), at du tager fat i de her emner ❤️
    Jeg havde i øvrigt samme tanke, da jeg fik hørt efter, hvad hun synger i sangen “All about that bass”, og har ikke kunne døje den siden.

  • Vestjyden

    Har gennem de sidste år, ligesom Kirstine fulgt nogle forskellige blogs, men det er kun din jeg kommer forbi hver dag. Din blog og din instastories, i looove it. Er netop vild med dit fordi, at det hele ikke er opstillet, vi får dig som du er, glad, sur, ked og alt midt imellem. Dine emner er relaterbarer og er så alsidig.
    Tak, bare tak Miriam.

  • Ann

    Amen! Din blog er den eneste jeg følger trofast, fordi jeg føler den er lige fra hjertet og JA nok fordi målgruppen passer på mig, selvom jeg er hundedame 🙂

  • Maria

    Jeg har hørt det udtrykt som “Don’t yuck people’s yum”. Man støder på det alle vegne, desværre – film, musik, bøger hvor man typisk ser folk rakke andres smag ned, bare fordi de ikke er enige. Hvorfor kan man ikke bare være uenig og så er det det? Man er ikke mindre/mere værd bare fordi man hader/elsker Twilight / Fifty Shades of Grey / . Det er ikke et “zero-sum game”, hvor man er nødt til at rakke noget ned for at hive noget andet op.

    … sorry, det er tydeligvis en af mine kæpheste 😛 Jeg skal nok hoppe ned af sæbekassen nu.

  • Sarah

    Du er så dygtig til at skrive sådanne indlæg (og altså også de andre slags!), Miriam! Det er fedt, at du skriver ting, så de er til at forstå, og samtidig sætter tanker igang. Jeg synes, at din blog er enormt værdifuld og hvis jeg havde et brand, så ville jeg være stolt over at kunne samarbejde med dig. Go you ?

  • Marlene

    Jeg læser ikke andre blogs end din, så selv hvis jeg ville, kunne jeg ikke udtale mig om deres indhold og på den måde sammenligne. Men jeg tænker der er en grund til at jeg kun læser din, og det er fordi jeg på så mange måder kan relatere til hvad du skriver. Og så fordi du har en fantastisk humor. Tak for dig!

    Jeg har det helt fantastisk med min plussize krop, men jeg har tynde bekendte der undrer sig over at jeg ikke skammer mig. At jeg kan være tilfreds med overvægt og ikke konstant har behov for at være på kur. For det forventes jo af mig.
    Det kan være fuldstændigt ligegyldigt hvor meget man vejer og hvilke former man har, bare man selv har det godt?

  • Trine

    Jeg er helt vild med det her indlæg. En supergod pointe, som vi alle skal blive bedre til at huske, og som også ramte mig. Jeg er og har altid været en af de slanke, der ikke har en ‘rigtig’ kvindelig figur, og det har sgu gjort ondt at få at vide. Så stort hep til at lære at sige ‘du er dejlig’ etc uden at sige ‘meget dejligere end…’
    Miriam, du er skøn. Punktum.

  • Stine

    Målgrupper er en sjov ting og reklameværdi endnu mere.
    På de ydre parametre er der mange ting vi ikke har til fælles. Bevares vi er lige gamle og har begge en humanistisk kandidat og en svaghed for B&J (men hvem har ikke det) og en fælles glæde med det trods alt er blevet lidt lettere på BH – markedet selvom man har store bryster.
    Men jeg er gift med min ungdomskæreste, har to børn, er indtil nu sluppet for store psykiske nedture, har ingen dyr og går ikke i byen osv.
    Alligevel følger jeg din blog og har faktisk 5 års jubilæum i dette forår. Du er nemlig sådan en, som jeg fornemmer jeg virkelig gerne ville sidde ved samme bord med til en fest og at der kunne blive en god snak og en god tur i baren bagefter.
    Så netop fordi du er sådan helt nede på jorden så er der for mig stor værdi i dine anbefalinger.

    Der synes jeg nu forresten også der er i flere af dine kollegers. Nogle gange af andre årsager.
    (og så er der naturligvis en del hvor jeg slet ikke passer ind. Men hurra for diversitet)

    Tak for påmindelsen om at huske at tale tale op uden at tale andre ned <3

  • Lisa Th.

    Endnu en gang så enig, så enig i dine synspunkter! Er også fast læser, og det er jo på grund af det, du skriver, og måden, du gør det på. Er simpelthen afhængig af dine gode indlæg, især når du folder dig ud sprogligt, og med masser af humor. Og der er du altid leveringsdygtig, også når livet gør ondt. Så bare ærgerligt for de der kommercielle samarbejder, der ikke kan fatte det. Jeg er fan!

  • Tine

    Åh, déjà vu til mine teenageår og 20’ere, hvor jeg havde det så skidt med fra naturens side at være splejset uden bryster og med smalle hofter, for i stort set ALLE kvindeblade fra 1990’erne og 00’erne, når mænd blev interviewet om kvinder, fik man den der: “kvinder skal have former” og “man gider jo ikke have sex med en pind” serveret lige i hovedet. Måske de der udvalgte mænd bare var ærlige ift. deres personlige præferencer, men det kom hurtigt til at blive fremstillet, som om det eneste attraktive var at være en kvinde med Jessica Rabbit-form :-/

  • Mia

    Det her er så rigtigt! Og så vigtigt!
    Jeg har alle dage været i den tynde ende af skalaen (ligesom min mor og resten af familien, så det er nok genetisk og ingen stor bedrift), og da min veninde tog et par kilo på (uden dog at blive overvægtig overhovedet), “bearbejde” hun det ved at komme med kommentarer som “hvor er det dejligt, at jeg ikke har sådan nogle små, tynde børnelår” (.. som jeg så har) og “det er så grimt at have en lille numse” (..som jeg også har). Generelt kommenterede hun bare vildt meget, negativt, på tynde kvinder vi så på gaden.

    Og selvom jeg da godt kunne regne ud, at hendes nyfundne kropspositivisme nok ikke var så oprigtig og at det nok mest handlede om, at hun egentlig var lidt ked af at have taget på, så blev jeg sgu alligevel ret harm. For jeg har “på trods” af min modelmåls krop alle dage støttet stort op om større kropsdiversitet og anti fatshamings kampen, og kunne aldrig drømme om at sige noget grimt om hendes krop, om hun så havde taget tre gange så meget på.
    Og jeg skal da også være den første til at sige, at det ikke er ligeså slemt at hetze mod tynde kvinder som mod tykke, for det er det ikke på et større, generelt plan. Vi tynde har trods alt en kæmpe industri bag os. Men det gør ikke at det er i orden alligevel.

  • Simone

    Det er lidt svært for mig at formulere det ordentligt, men hold nu op hvor er du/dit arbejde bare en evig kilde til mere tiltro til mennesker og alt det gode, der heldigvis også er (og kan komme) en masse af. Tak?

  • Anette

    Jeg elsker din evne til at nuancere og til formulere dine synspunkter sagligt og sensitivt – svær balance.

  • Josephine

    Well said. Desværre gør jeg det også sommetider. I mean well. Men det er ikke pænt. At tale nogen ned for at tale andre op. Hvorfor skal vi måle 1:1. Jeg kan jo også både lide risengrød og sushi, det giver slet ikke mening at sammenligne.

  • Alice

    Jeg ved ikke om jeg kan skrive denne kommentar uden at ryge i “nederen-kategorien”, men giver det et forsøg….

    Din blog er den eneste jeg læser! Blogs har aldrig sagt mig noget – indtil jeg læste din. Gider ikke polerede billeder, og alt for meget “in-your-face”-reklamer. Og så er jeg vild med WTF og hemmelighederne – og Herbert.

  • Natascha

    Jeg læser ikke med hos dig, fordi du er bedre end de andre. Jeg læser med hos dig, fordi jeg elsker diversitet. Det er rørende, hvordan der er plads til det hele, for det er der, bag ved hadefulde kommentarer og subjektive meninger. Det er jo derfor det både kan køre for dig, for boligbloggere, modebloggere, mommybloggere og alle de andre.

    Jeg er trofast følger af din blog for at få opfyldt ét “behov” og trofast følger af nogle andre for andre behov. Lidt som at vælge regntøj i regnvejr og bikini i hedebølge. Ikke at du er det ene eller det andet, men at du er noget, der er vigtigt i en sammenhæng, mens nogle andre er noget andet i en anden. Det synes jeg er vigtigt. For mig står din blog, eller instagram for den sags skyld, ikke alene, men i et netværk af influenter, der rammer mig på forskellige dage, følelser og behov. Jeg vil ikke undvære dig, fordi du er god til det du gør. Ligesom de andre er gode til det de gør. Jeg ville heller aldrig kræve, at en lærer skulle udføre en læges job eller omvendt. Jeg bruger dem efter behov, og et dybt taknemmelig for diversiteten i interesser, liv, følelser og engagement. Det er sgu da det der er udviklende og lærende i det store billede.

    • MiriamsBlok

      Det er lige præcis sådan, jeg har det med blogs! Nogle giver mig noget, og andre giver mig noget andet.

  • Cecilie

    Du rammer virkelig hovedet på sømmet her! Jeg ser og hører også ofte denne ekskluderende måde at fremhæve noget på. Det skaber lidt en “os mod dem”-mentalitet i stedet for bare at give et klap på skulderen.

    Vi er kommet rigtig langt, men vi mangler stadig noget og jo mere vi italesætter det, jo bedre bliver det. God weekend <3

  • Jeppe

    Jeg følger/læser/interesserer mig ikke for blogge, der blogger for at blogge om noget alle andre har, kan og ejer… Det er mit liv for kort til. Jeg følger din blok, fordi den har noget på hjerte – DIT hjerte. Har været med længe og har altid nydt dine indspark… Okay, indrømmet, der er et par enkelte indspark, hvor det bliver lidt for “tøse-fnidret” til min smag… Men ellers… Så er jeg stor tilhænger af netop din evne til at navigere rundt i den her verden af “influencers”, trendsetters, reality-tv-aspiranter og hvem der nu ellers fylder derude i det store blog-verse. Jeg kan godt lide din autenticitet, at når du laver product-placement, reklamerer eller laver affilliate-links, så gør du opmærksom på det.
    Jeg har kendt “Interwebset” siden det var en lille Gopher… Har set mange små komme ind i manegen, blive store på at sælge reklamer og formidle kontakt mellem produkt og penge, men jeg har også set stort set dem alle forsvinde igen…. Hustlerne rammer den spot on med deres “Det held der gælder når man sælger uden at sælge sig selv”. Og så kan det godt være, at du er en fucked-up single kattedame… Men Du viser jo med din blok, at det er der også “et marked” for… Ligesom der er for Wellington, Adiddash, Schkummel og alle de andre brands… Så ikke noget “…Men” – bare fortsæt, tak 🙂

  • Julie

    Jeg startede med at læse blogs, fordi jeg kunne lide personligheden i mediet, og det faktum at udgiveren var på øjenhøjde. Dermed virkede reklamer også langt mere troværdige.
    I dag er de fleste blogs så “professionelle”, at de ligner et hver andet dameblad og personligheden er forsvundet, fordi damerne bag er blevet så polerede. Selv når de deler sårbare ting, føles det bare ikke længere, som en veninde i øjenhøjde.
    Jeg er gået fra at følge “alle de store” blogs til i dag kun er følge 3 blogs i alt. Din er klart favoritten, da du formår at være personlig, ærlig, sjov, kikset og jordnær til trods for, at du skal leve af bloggens indtjening. Jeg håber, at annoncørerne for øjnene op for dette, og måske ligefrem forespørger det, så vi kan få de polerede damer ned på jorden igen 🙂 Ellers forsvinder det fine ved blogs som medie, og bliver bare et “enkeltmands magasin” på nettet. -Giver det mening?
    Dette er blot min egen mening. Jeg forstår godt, at “damerne” vælger at øge “kvaliteten” og gøre deres look mere ens. Det virker jo på læsertal og indtjening. Jeg, personligt, er bare ærgerlig over udviklingen.

    • MiriamsBlok

      Jeg synes ikke, vi er helt ovre i dameblad, men jeg vil give dig ret i, at det er en stigende tendens. Og jeg forstår det godt. Jeg synes også, jeg kæmper en til tider svær kamp for at holde en balance mellem en blog, jeg kan være stolt af og en blog, jeg kan leve af.

    • Julie

      Måske dameblad også blev en lidt for poleret sammenligning. Men du forstod, hvor jeg ville hen ? Jeg synes, du har fundet en rigtig fin balance. Jeg håber bare ikke, du i fremtiden møder alt for mange afslag fra potentielle samarbejdspartnere, fordi de efterspørger mere “kvalitet”. For så er du måske også (forståeligt nok) nødt til at ændre kurs, og det ville bare være så ærgerligt.

  • Anne Mette Holm

    Miriam, jeg elsker din blog.
    Jeg er også altid blevet værdisat på grundlag af min tætte, overvægtige krop med for stor barm – vorherre bevares. (endte med anoreksi i nogle år).
    Det er altid dejligt at læse om nogen, der bevarer positiviteten og selvværdet, selvom de er omgivet af alle de “rigtige” teenage-slanke kvinder med lille fin barm.
    Sommetider drukner man i sin forkerthed – men så er der Miriams blog.
    Tak for den.

    • MiriamsBlok

      Det er meget relaterbart! Vi skal tilsyneladende føle os lidt forkerte, uanset hvordan vi ser ud. Jeg er glad for, vi ikke er alene om ikke andet. <3

Der er lukket for kommentarer.