Jeg går i terapi, og jeg er vild med det.
Annonce for GoMentor
Jeg har altid været enormt åben omkring min psyke herinde. Jeg synes, det er det åndssvageste tabu i verden. Hvorfor er det alment acceptabelt at gå til lægen, når noget ikke fungerer i ens krop, men pinligt eller skamfuldt, hvis det mentale helbred trænger til hjælp? I sin tid (den meget mørke tid) fik jeg af min læge en psykologhenvisning, der betød, at jeg fik tilskud fra det offentlige. Det var stadig dyrt; især fordi jeg på daværende tidspunkt var studerende, og mine forældre endte faktisk med at samle den resterende regning op. Stadig faretruende mange hundrede kroner for en enkelt time om ugen. Det er jeg dem meget taknemmelig for, for det gjorde en markant forskel for min bedring, at jeg fik talt med en professionel.
Det er ved at være nogle år siden, jeg sidst så en psykolog, og jeg har længe været opmærksom på, at det nok ville være godt for mig at få kørt nogle ting forbi en erfaren, uvildig ekspert. Jeg bakser stadig noget med at finde, acceptere og sågar elske den person, der er kommet ud på den anden side af alle de års voldsom sygdom. Hvis man altså nogensinde kommer helt ud. Jeg har svært ved at tackle, hvordan jeg nu er begrænset i enormt mange aspekter. Hvordan mit selvværd, humør og aktivitetsniveau er påvirket, og hvordan jeg ligesom finder mig selv igen på trods af/grund af alle ændringerne.
For et par uger siden indgik jeg derfor et samarbejde med GoMentor. Jeg lod dem vide lidt om mig, samt hvad jeg ønskede at tale om og få ud af mit forløb, og derefter blev jeg matchet med en af deres 350 psykologer, terapeuter og coaches, som tog kontakt til mig. Jeg har prøvet det, der hedder GoMentor 24/7, hvilket betyder, at jeg kan voldspamme stakkels Rikke (som min terapeut hedder) lige så tosset jeg vil, og hun vil altid svare mig inden 24 timer.
Det hele foregår online, hvilket jeg synes er en slags genialt. Dels fordi jeg (som I nok er klar over) er en meget skriftlig type, og jeg er bedre til at formulere mig og udtrykke mig klart, når jeg har tid til at reflektere ordentligt over et svar. Det hjælper også, at jeg har al Rikkes respons sort på hvidt, hvis jeg har behov for at genlæse hendes tanker, råd eller øvelser. Og så kan jeg bruge hende, uanset hvor jeg er. Det havde været en enorm fordel for mig for fem år siden, hvor jeg adskillige gange måtte aflyse psykologaftaler, fordi min angst holdt mig inden døre stort set døgnet rundt. Det var så voldsom en overvindelse overhovedet at komme ud af døren, at jeg nærmest ikke orkede mere, når jeg først kom frem.
Helt konkret lagde Rikke vores samtale ud med at spørge mig, hvad, jeg gerne ville ønske, var anderledes i mit liv, når vores samtaleforløb sluttede. Så spurgte hun ind til de emner, jeg gerne ville tale om, og jeg gav hende et hurtigt overblik over min situation. (Always leave them wanting more…) Og derefter kom vi så lige så stille nærmere ind på de forskellige ting. Hver gang jeg har sendt en miniroman af sted til hende, vender hun tilbage med tanker og spørgsmål og hjælper mig til at forstå, hvorfor jeg synes, mit problem er et problem, hvordan det kan være opstået, og hvordan jeg kommer ud over det.
Det mest fantastiske ved den her slags hjælp er, at man for sig selv alt for hurtigt kommer ind i en tankegang, der hedder, at “der er noget galt med mig.” Og det første, Rikke gjorde, var at fortælle mig, at jeg ikke er mit problem. Der er et problem, og der er mig, og problemet har effekt på mig, men vi er to separate ting. Hun arbejder meget med kognitiv terapi, som min gamle psykolog også gjorde, men hun arbejder også med narrativ terapi, som er nyt for mig, men meget effektivt. At man ligesom italesætter problemet som noget eksternt, så man får det fjernet fra det her ømme sted, hvor alt er for betændt at røre ved. Jeg har en tendens til simpelthen at tænke mig selv i stykker. Jeg får fat i fligen af en negativ tanke, og det sætter gang i en dominoeffekt, som til sidst efterlader mig i fosterstilling under dynen, før jeg har set mig om. Det kan være, fordi jeg er kommet forbi en racistisk Facebook-debat og blevet virkelig trist over, hvor skod folk er over for hinanden. Det kan være, fordi en sød mand, jeg har talt med, pludselig har ghostet mig. Det kan være, fordi der er kommet en ondskabsfuld kommentar til et indlæg. Og objektivt ved jeg jo godt, hvad der betyder noget, og hvad der burde ryge ind ad det ene øre og ud ad det andet. Men det er mine følelser bare pisseligeglade med.
Jeg har svært ved at sætte ord på, hvor gavnligt det har været for mig at hælde alt mit tankeskrald over på Rikke. Og hvor meget hun har givet mig tilbage. Og der er kun gået to uger! Det er lidt ligesom at få en mental makeover. Man slipper selvfølgelig ikke på magisk vis for alle de ting, man kæmper lidt med, men man får vendt problemet om og set det fra en masse andre vinkler, der gør det lettere at forstå. Og dermed også angribe. Og så får man tricks til at angribe det.
Så hermed min oprigtigste, varmeste anbefaling af GoMentor. Det har (indtil videre, jeg er ikke færdig endnu) gjort en markant forskel for mig, og jeg føler mig i disse dage bedre klædt på til at være mig selv, end jeg har været længe. (Hvis det giver mening?) I oktober kan man desuden spare 37% på et 24/7-abonnement, hvilket betyder, at man er nede i 249 kroner om ugen, hvis man betaler for en måned. Nogen vil sikkert stadig synes, det er mange penge, men hav in mente, at det jo ikke bare er én session, det er potentielt en god håndfuld. Man kan også bare nøjes med at teste en enkelt uge af og se, hvordan det virker.
Klik her for at læse mere, hvis du tænker, du kunne have gavn af GoMentor. Det er virkelig værdifuldt.
Tina
Godt for dig Miriam.
Jeg går også i terapi – for 3. gang. Det er fantastisk, og alle burde prøve det på et tidspunkt i sit liv. Det kan være sindssygt hårdt, psykisk, at gå i terapi, men man lærer bare så meget om sig selv.
Nu er jeg så heldig at bo i Tyskland, hvor terapien bliver betalt af ens sygeforsikring, så længe man har en henvisning fra sin læge.
Mvh Tina
Tina
Sejt – går selv hos psykolog med stress relateret depression. Face to face, og det synes jeg er mega rart, at jeg kan se ham jeg taler med. Jeg tror ulempen for mig, ved skriftlige konsultationer vil være, at jeg ville sende et “glansbillede” afsted, altså en roman der beskriver problemet OG løsningen… Men fedt at høre, at det hjælper dig videre.
MiriamsBlok
Der er også fordele ved face to face, men enhver erfaren terapeut ville jo nægte at acceptere et glansbillede. Det er det, der er hele deres arbejde. 😀
Livsnyder
Det her indlæg er så meget med til at konsolidere min lyst til at blive ved med at læse din blog. Jeg er vild med din måde at fortælle, forklare og på den mest geniale måde forsimple svære emner.
Selvom ovenstående indlæg er tagget som en annonce for en tjeneste, så går du ikke på kompromis med det,der giver den her blog dens pondus. Nemlig det hudløst ærlige indblik i Miriam! Jeg er fuld af respekt for din evne til at give “ondskaben” og sygdommen en stemme så den kan nå ud til os andre! Glæder mig til at følge din rejse!
De bedste ønsker
MiriamsBlok
Det er jeg glad for at høre! Tak!
Louise
Jeg har selv gået i Narrativ terapi for snart 8 år siden. Det reddede mit liv. Jeg fik styr på både angst, spiseforstyrrelse og kom på den lange bane ud af et destruktivt parforhold. Jeg ELSKER den form for terapi… den er så skyld og skam opløsende.
Jeg er nu selv på 3. Året (ud ad 5) på uddannelsen som Narrativ psykoterapeut. Det giver så meget mening så jeg næsten ikke har ord for det ? Jeg har arbejde med mennesker i snart 20 år og jeg mærker tydeligt den forskel jeg gør nu fremfor tidligere. Gennem uddannelsen får jeg arbejdet med mig selv og tudet igennem hvilket bestemt ikke er en dårlig ting.
Terapi FTW
God fornøjelse med det ❤️
MiriamsBlok
Årh, det lyder jo helt fantastisk, at du faktisk fandt dit kald i livet den vej. Også selvom det havde et dystert udgangspunkt. Sejt!
Gitte
Det lyder smart. Og billigt! Og overskueligt. Dejligt at du er åben omkring det hele. Du er guld værd ❤️ Tak.
MiriamsBlok
Det er genialt. Og tak. <3
isa
Hvis du har en tendens til at “tænke dig selv i stykker”, så vil jeg råde dig til også at undersøge det der kaldes “Metakognitiv terapi”. Der handler det ikke så meget om de tanker du har, men mere om hvordan man kan bruge mindre energi på tankerne. Det er oftest den energi vi bruger på at tænke over ting, som giver problemer, ikke tankerne i sig selv. Alle mennesker har negative tanker, men hos nogle løber de bare mere løbsk, hvilket giver symptomer osv.
MiriamsBlok
Jeg vil umiddelbart helst ikke have gang i for mange terapiformer. For mange kokke fordærver maden og alt det der. 😀 Men jeg er rigtig glad for dem, jeg har. 🙂
Elin
Jeg var i terapi for 7 år siden, da jeg var sygemeldt med stress. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Alle burde snakke med en psykolog, men desværre er det tabubelagt. Jeg var så glad for det, og vil ikke tøve med at gøre det igen, hvis jeg får behov for det.
Og hvor er det skønt, at du hjælper med at bryde tabuet – og at det hjælper dig.
MiriamsBlok
Enig!
Josephine L
Det lyder helt vildt smart. Jeg er solgt.!
Jeg har længe villet starte i terapi igen, men kan simpelthen ikke overskue det. Primært fordi det altid er så besværligt, at finde en tid der passer i mit skema, og så skal jeg bruge en masse transporttid. Det her løser jo alle de problemer. Derudover er jeg også langt bedre til at formulere mig på skrift. Det giver også bedre mulighed for at spørge idet man sidder med en tanke, og ikke skal vente til ugen efter.
Tak ❤️
MiriamsBlok
Det er genialt, synes jeg!
Mette
Jeg tester pt en app af. Woebot kan nok ikke erstatte gængs terapi – her vil jeg også lige slå et slag for metakognitiv terapi – men den overrasker positivt og er gratis. Den er udviklet af psykologer fra Stanford, så der er lidt ballast bag.
Marie
Hvor er det dejligt, at du har fundet noget, der virker for dig! Det under jeg dig virkelig.
Jeg har lige kigget på siden og jeg synes det er svært at finde -og jeg kan heller ikke søge efter- psykologer. Det er primært coaches, psykoterapeuter mv ikke?
MiriamsBlok
Jeg ved ikke, hvordan fordelingen er, men der er også psykologer. Man vælger dog ikke selv sin behandler, men bliver tildelt en ud fra, hvad ens behov er. 🙂
Trine
Kære Miriam
Hvor er jeg glad for at høre at du har gavn af din terapi. Det er skønt at du taler højt om det. Bliv ved med! Det betyder meget for mange.
Dit indlæg satte lidt tanker igang, som jeg vælgerat dele med dig og dine følgere her.
Når det kan opleves ‘dyrt’ at gå til psykolog, må det medtænkes at det jo ikke er offentligt finansieret. Som lægebesøg, fysioterapi osv. For det koster også, men er skattefinansieret. Med henvisning fra lægen til en psykolog med ydernummer, er der stadig en egenbetaling, ja. Det er politisk bestemt. Men hvad bruger man på frisørbesøg? Tandlæge? Jeg synes jo at pris skal afspejle kvalitet. Ved sundhedsydelser at man får løn efter uddannelse og kompetencer.
Ved brug af en psykolog med ydernummer er der er en offentlig kvalitetssikring af det arbejde, der udføres. Psykologen, der har ydernummeret er autoriseret (dvs ud over 5 års grunduddannelse fra universitetet, er der to års praksisuddannelse med supervision og offentlig godkendelse – og man kan forvente at psykologen har en dokumenteret viden om og erfaring med f.eks. behandling af klinisk depression og angst.
Jeg bliver nysgerrig på Gomentors lave priser for psykologarbejde? For terapi i det hele taget. Og om man som klient kan gennemskue, om det mon er en psykolog, psykoterapeut eller coach, man har brug for? Hvad er forskellen? Er den ene lige så god som den anden? Hvad kan den person, man taler med? Og hvorfor mon Gomentor ikke nævner samarbejde med Dansk Psykolog Forening?
For jeg vil som psykolog gerne være sikker på at I alle får en god behandling af en veluddannet fagperson. Og at der er rimelige løn- og arbejdsforhold for fagpersonen.
Det synes jeg er svært at gennemskue her. Men forhåbentlig er det sådan. At der er gode forhold. For både klient og terapeut. Jeg har bedt Psykologforeningen se nærmere på det.
Så pas på jer selv og se jer for, når I søger behandling, så I får den hjælp, I har brug for. De bedste ønsker til alle om god behandling.
MiriamsBlok
Jeg kan ikke svare 100% på dine spørgsmål, men jeg kan gøre mit bedste. 🙂
Jeg synes ikke, man kan sammenligne med frisør eller tandlæge, der på ingen måde er så hyppig en udgift. Selv efter tilskud er prisen for en psykolog i min optik helt urimeligt høj. Lidt i samme dur som tandlæger, men der skal man heldigvis ikke komme en gang om ugen. Jeg vil hellere sammenligne med fx hudlæger eller lignende, der har samme længde uddannelse og med tilskud fra staten og egenbetaling (samme som med psykologer) stadig tager væsentligt mindre for deres tjeneste. Hvis pris skal afspejle kvalitet, betyder det så, at de leverer en dårligere service? Eller at lavere lønnede sundhedsarbejdere som fx SOSUer eller sygeplejersker leverer lavere kvalitet? Det er et farligt argument, synes jeg. En psykolog har lov til at tage det, de vil, for deres service, men det er ikke rimeligt at sætte lighedstegn mellem pris og kvalitet. Jeg er heller ikke umiddelbart enig i din vurdering af kvalitetssikring. Man kan relativt nemt sjusse sig igennem både uddannelse og supervision eller simpelthen smide interessen og omsorgen efterfølgende, og jeg har eddermame haft en psykolog eller to, der vidste meget, meget lidt om at behandle depression. Yikes. Psykolog i sig selv er desværre ikke lig med kvalitet.
Man får som klient at vide, hvad ens mentors kompetencer og specialområder er. Ens mentor er udvalgt ud fra ens behov. Jeg vil tro, at priserne holdes lave, fordi der umiddelbart er mulighed for at besvare adskillige klienter i timen og der ingen praktiske udgifter er, men jeg kan ikke sige det med sikkerhed. Jeg ved ikke, om de samarbejder med Dansk Psykolog Forening, men det er umiddelbart heller ikke noget, jeg går op i. Det er ikke nødvendigt for mig, at min behandler er psykolog. Dine resterende spørgsmål her synes jeg er lige så relevante til enhver psykolog, som de er til en potentiel mentor. Er den ene lige så god som den anden? Sikkert ikke. Men hvis det ikke funker for en, så skifter man jo bare mentor. Ligesom man skifter psykolog eller anden behandler, hvis det ikke funker. Jeg oplever ofte en tendens fra psykologer til at se ned på fagfolk, der “bare” er terapeuter. Der menes ofte, at de ikke er lige så kvalificeres til at behandle, men som patient vil jeg gerne sige, at jeg har oplevet blandet kvalitet i begge lejre, så jeg synes personligt ikke, man kan udtale sig generelt om nogle af parterne. Veluddannet på papiret er ikke ensbetydende med kvalitetsbehandling. Der findes desværre også virkelig mange inkompetente psykologer. Så ja, jeg er helt enig i, at man skal vælge med omhu, når man vælge behandler, og der er nok rådne æbler de fleste steder, men jeg er meget tilfreds med den behandling, jeg har fået af min terapeut. Og jeg har RIGTIG mange forskellige tidligere behandlere at samarbejde med. 😀
Lønforhold og arbejdsforhold skal jeg blankt erkende, at jeg ikke kan udtale mig om, men jeg antager, at det er under kontrol, og at de lave priser primærk skyldes praktikaliteten i at have terapien online. Der er fx ingen udgift til husleje, sekretærer, osv.
Jeg håber, det besvarer dine spørgsmål, ellers er jeg sikker på, at GoMentor hjertens gerne vil hjælpe dig, hvis du kontakter dem. Personligt har jeg været glad for og tryg ved deres service. 🙂
Maria
Hørt! At være psykolog er meget langt fra at være lig med kvalitet. Der er en respekt omkring den titel, som desværre ofte ikke er velfortjent efter min mening (og erfaring – og jeg har også prøvet min del af dem).
Sofie
Psykologer og læger har IKKE samme læge uddannelse. 🙂
MiriamsBlok
Læger har ganske vist en længere uddannelse, men det ændrer jo ikke på min pointe. Tværtimod.
Heidi
Så startede jeg lige et forløb hos dem i dag, synes det lød så godt. Fik tildelt en terapeut men så kunne jeg ikke finde ud af at skrive til hende, så nu har jeg så sendt alt det jeg ville skrive til hende til deres kundeservice!! Shoot me now…
MiriamsBlok
Hahahaha! Åh shit! Mon ikke de er søde at sende det videre. 😉
JanniChristiane
Jeg er så glad for, at der er offentlige personer som dig, der tør at stå frem med deres psykiske sygdom. Det burde ikke være et tabu, men det er det. Jeg håber sådan en dag, at det bliver lige så normalt at snakke om, som diverse andre fysisk sygdomme.