Emmys 2018 ifølge Miriam
Traditionen tro lægger vi ud med mine to favoritter. Jeg kunne sikkert godt finde noget sjovt at sige om halvcirkel‐temaet på Jessica Biels kjole, men jeg synes i al oprigtighed, at det er originalt og gennemført på en rigtig fin måde. Tommel op! Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor Poppy Delevingne er inviteret, men jeg er tosset med farven på hendes kjole. Meget atypisk og meget smuk. Nu kan jeg ikke se ryggen på kjolen, og noget kunne tyde på, at man har valgt at give hende vinger, hvilket er topmærkeligt, men forfra er det altså en vinder i min bog.
Arh ja. Hvem iblandt os kan påstå, at vi aldrig har drømt om at have frynser hængende fra vores bryster? Maika Monroe udlever vores drøm! Rory, nooooo! Why u do dis?
Når det begynder at se ud, som om der hænger en kæmpestor lunge henover din overkrop, så er det måske værd at begynde at over veje en ‘less is more’‐approach, Tracee Ellis Ross? Michelle Wolfs kjole har horn. Straight up. Og man kan også ane en mund omkring hendes navle, og hendes bryster kunne snildt være øjne, og nu ser jeg bare et ansigt i stedet for en kjole.
Jennifer Lewis har været i gamet for længe til at give en fuck for dresscodes (edit: jeg er klar over det politiske statement, deraf kommentaren om, at hun har været i branchen for længe til at give en fuck. 😀 ), mens Tatiana Maslany har opdaget, at en vikle ikke bare kan bruges til babyer, den udgør også et fremragende Emmy‐outfit.
Jeg ved godt, det er ufint at påtale bryster, men hvornår fik Kirsten Dunst dem der?! Hvad er jeg gået glip af? Plejer hun ikke at være med i, hvad mine mindrebarmede veninder kalder A‐klubben? Felicity er ked af, at hun får mindre opmærksomhed, efter hun har droppet sit signaturhår (WHY??), så hun bad i stedet om at få en masse gøgl på sin kjole. Fjer‐miniskirt er sjældent en god idé.
Nu skal jeg passe på med at fornærme nogen, for Tiffany Haddish’ kjole kunne godt tænkes at være noget LGBT‐shoutout (minus et par farver), men i sekundet jeg så den, begyndte jeg at nynne “Cirkus er i byen”‐sangen fra Dumbo, og det er ikke et godt tegn. Ellie Kemper er iført, hvad der bedst kan beskrives som en light‐udgave af Lady Gagas kødkjole. En kødpålægskjole, om man vil. Jeg ser parma, jeg ser mortadella, jeg ser næppe det samme, som designeren havde i tankerne.
Alle billeder fra people.com
Malene
Kirsten Dunst har vist fået et barn for ikke så længe siden, hence hendes større bryster! 🙂
Charlotte
Haahahahaha Miriam, du er så god ??????? Tak for en meget underholdende emmyoutfitanmeldelse ??
Pernille
Kirsten Dunst har lige født. Det er ren mælk?
Signe
Nike-outfittet er vel et politisk statement?
MiriamsBlok
Helt sikkert, men det ændrer jo ikke på dresscoden. 😀
Lise
Det er for at støtte Nike og deres nyeste kampagne med Colin Kaepernick 🙂
Syntes personligt det er fedt at folk skider højt og flot på dress codes og viser deres støtte til en sag de tror på 🙂
MiriamsBlok
Ganske enig, deraf min kommentar til outfittet. 🙂
Lis Y
Mon Kirsten Dunst’s barm kan tilskrives den baby hun fik i maj? Jeg tænker et godt spændt mælkebryst 😀 😀 😀
Mette
Nike outfittet er helt klart et politisk statement, da de pt benytter en sort football player som frontfigur, som ikke rejser sig til nationalsangen af protest mod sortes rettigheder. Det har fået visse grupper af befolkningen til at boykotte Nike og brænde deres produkter
MiriamsBlok
Yes, jeg lagde et billede op af kampagnen på Instagram så sent som i går. 😀 Kommentaren til hendes outfit er skrevet ud fra viden om kampagnen; hun vælger at give pokker i dresscode og sende et statement i stedet. 🙂
Marie S
Jeg elsker alle de indlæg, hvor du tilkendegiver din mening om forskellige ting 😀
…Hvilket den anden dag fik mig til at tænke på: Har du fuldstændig droppet af kommentere på “Gift ved første blik” i år? Eeeelskede de indlæg <3
MiriamsBlok
Jeg var i USA, da det første indlæg blev sendt, og det virkede lidt sært første at udgive det nogle dage senere, så jeg kom aldrig rigtigt i gang. 🙂
Nina
Håber du kommer i gang – bedre sent end aldrig 😉
De var så nice, de indlæg du lavede om “Gift ved første blik” 🙂
Marie S
Nooo slet ikke sært!
Jeg er mega meget for, at du kan lave en opsamling på de første 3 afsnit og derefter kører dem, som du plejede hver uge ???♀️?
Marie
Det er muligt at vi er ude i mælkeboobs hos Kirsten Dunst, men ellers kan man komme langt med kyllingefiletter, har jeg hørt. Lever fint med min ammeslatne B/C så jeg har godt nok ikke de store erfaringer på den front 😉
Kristina
Åhhhh så enig ift Alxis. But why!? Når man er SÅ køn, og har dén figur…. og vælger dén kjole??? Suk.
Henriette
Meget muligt du var i USA. Men alle vi andre savner Gift ved første blik by dig. Det hele bliver så meget sjovere, når du er med! ?
Ida
Tracee Ellis Ross’ kjole er min yndlings! Men jeg vil gerne vide, hvad der sker med ‘lungen’, når hun ikke holder den oppe med hånden. Har ikke kunne finde billede-forklaring på dét.
AD
Elsker de her indlæg!!! Bare lige så du ved det.
P.s. jeg ville kun blive glad, hvis du kommenterede ‘Gift ved første blik’. Skidt pyt med, at du ikke gjorde det ved de første afsnit. Jeg ville klappe i mine små hænder alligevel.
Astrid
Jeg vil også have dine kommentarer til godt ved første blik! Er fuldstændig ligeglad, hvis du først starter med afsnit 3!
Monica
Kunne det ikke være fedt, hvis vi lige læste dine kommentarer til billederne, inden vi begyndte at belære dig om, at det (Nike outfittet selvsagt) er et politisk statement ? (Ikke Kirstens kasser.. høhø)…
Ja tak! Til kommentarspor til Gift ved første blik?
Kirstine
Det eneste, jeg kan se, når jeg ser Tracee Ellis Ross’ kjole, er Rachel som brudepige til Barry og Mindy’s bryllup ?
Iben
Jeg er så fan af de her indlæg!!
Men hende i den mørke fjerkjole hedder da ikke Felicity? Det er Keri Russell ? (Men hun har skam en del ligheder med Felicity Jones)
MiriamsBlok
Keri Russells gennembrudsrolle var i serien “Felicity”. 😀
Marianne
Også ja tak til kommentering af Gift ved første blik fra mig
Nadia
Jeg plejer ALDRIG at være enig når det gælder dine rødeløber kjole indlæg. Men her er vi rørende enige.
Hva’ sker der lige?
*kæmpe virtuelt high five*
Liv
Tiffany Haddish’s kjole minder mig mest af alt, om de der store runde “faldskærme”, man som barn stod rundt om sammen med en masse andre, og viftede op og ned, inden alle løb ind mod midten og satte sig på kanten 😀
Freja
Mortadella ? SÅ SPOT ON!
Line
Jeg er tro beskuer ved diverse awards shows, men jeg plejer at sove igennem kjolerne. Af den grund har jeg ikke tidligere, før i dette øjebliks overspringshandling, læst nogle af dine award outfit-posts… Jeg indser nu hvor meget jeg er gået glip af! Shit det er guld, Miriam!
MiriamsBlok
Haha, tak! 😀