Jeg er jo Bridget Jones #335

1. I sig selv er det ikke det fedeste i verden at tilbringe 4,5 time i bus til Jylland, men når solen står på, og bussen forvandles til en sauna, er det endnu mindre fedt. Undskyld til mine sidemand, hvis jeg svedte på hende.

2. Det gør det heller ikke bedre, når nogen som madpakke har pakket en makrelmad. Jeg troede, der var love mod den slags. Om ikke officielle så i hvert fald uofficielle?

3. Da vi kørte ind i Randers, var det første, jeg så, en valmuemark. Så jeg tvang min mor til at køre forbi på hjemvejen, så jeg kunne få et billede til Instagram. Åh ja, jeg er simpelthen blevet alt det, jeg plejede at gøre grin med!

4. I går vågnede min far tidligt (uhumsk tidligt på en lørdag!) og besluttede sig for at lave noget langt fra lydløst havearbejde – lige ude foran mit åbne vindue.

5. Da jeg senere halvmopset konfronterede ham med at have vækket mig af min sødelige søvn, spurgte han, hvorfor jeg ikke var kommet og gav en hånd med. Røvhul.

6. Billedet til højre er kagebordet til gårsdagens familietamtam. Jeg er stadig på semiintens grøntsagskur efter min USA-tur, så det der, det er bare edderfeje hold!

7. Jeg var til barnedåb i dag og havde i dagens anledning lånt mine forældres bil. Alt gik fint ned til kirken, men da jeg skulle fra kirken til festlokalet, var bilen død. Stendød. Kæft, man føler sig dum, når man står med en bilnøgle i hånden og må ringe efter en taxa.

8. Jeg sværger i øvrigt, at det ikke var mig, der fuckede op, men da min far et par timer senere kiggede forbi, startede møgspanden med glæde. Det var sikkert noget med batteriet. Alternativt passiv-aggresiv jalousi over, at jeg har været den utro med fancy amerikanerbil.

9. I kirken sad jeg i øvrigt ved siden af en ældre dame, der gav mig mere end ét misbilligende blik, fordi jeg ikke havde taget en salmebog med mig fra våbenhuset hen til min plads. Hallo, de plejer da at være delt ud til bænkene af kirketjeneren? Nå, men jeg fik opstøvet en i sidste øjeblik, og damen måtte heldigvis trække sin misbilligelse tilbage, da jeg både kunne trosbekendelsen udenad og synge med på alle salmer. #præstedatter

10. Der er en nordmand, der har besluttet sig for, at vi er soulmates. Jeg kender ham ikke, men han sender mig flittigt beskeder på Facebook og kommenterer på mine instaopslag. Jeg burde nok blokere ham, men han virker aldeles harmløs, og han er ikke nærig med komplimenterne! 😀