7 yndlinge fra Normal

p3071278Det bedste (værste?), der er sket for mine shoppingtendenser de seneste år, er uden tvivl Normal. Hold kæft, hvor kan jeg bruge lang tid derinde, og hold kæft, hvor er det godt. Jeg kommer altid ud med alt muligt, jeg ikke anede, jeg lige stod og manglede. Det er sådan en slags IKEA-effekt helt uden den frustrerende samleproces, men gudskelov til samme type prisniveau. Det er farligt for både rygrad og pengepung, men fælt godt for både sjæl og humør!

Til min store overraskelse, er der stadig folk, der ikke har fået øjnene op for fantastiskheden, der er Normal (kom så, Nana!), men der er næsten altid folk, der spørger ind til, hvor jeg har købt de ting, jeg køber i Normal, så nu får I simpelthen et indlæg med nogle af mine favoritter. Vær dog obs på, at Normal ofte skifter ud i sortimentet, hvilket både er vidunderligt og røvirriterende.

1. Whiskas Sticks, 6 stk, 15 kroner. Selvsagt mest til kattedamerne, men Frank går amok efter dem her. AMOK.

2. Salvequick Frozen Plaster, 12 kroner. Jeg er klodset. Så er det sagt. Og jeg har altid hadet de der “hudfarvede” plastre, der på en eller anden måde gør alting værre i mine øjne. Så vil jeg hellere udsmykke mit nyeste snitsår med barnlig glæde. Kan vel i princippet også bruges til børn. 😉

3. Cadbury’s Mini Creme Eggs, 18 kroner. Jeg elsker især Normal for deres spiselige sektion. (Case in point: Ranch dressing). De formår gang på gang at hive alle mine yndlingssnacks fra andre lande hjem til Danmark til helt acceptable priser. De her er fra England, og selvom jeg synes, chokolade til fyld-forholdet ikke helt lever op til den originale størrelse creme eggs, så er det en kærkommen reunion.

4. Kinder Happy Hippo, 5 stk, 20 kroner. Jeg forstår ikke, hvorfor de her ikke fås i hvert eneste supermarked i Danmark. Shit, hvor jeg elsker dem. Både dem med hasselnøddecreme og dem med kakaocreme.

5. Maybelline Vivid Matte (i farven 02 Grey Envy), 55 kroner. Det var den her, jeg kaldte “Kylie Jenner-inspireret” og havde på til Hayu-event for ikke så forfærdeligt længe siden. I elskede den, og selvom den er noget uden for min farve-komfortzone, så gør jeg det også lidt.

6. The Curl Company Curl Creme, 28 kroner. Da jeg for nylig erklærede, at jeg virkelig gerne ville finde et billigere alternativ til mit yndlingsstylingprodukt til krøller, var der flere, der gerne ville følge med på den mission. Den her er ikke lige så god som Bumble & Bumbles (reklamelink), men det må jeg nok bare erkende, at intet er. Til en pris på sølle 28 kroner gør den det imidlertid virkelig godt, og den er blevet min nye favorit i dagligdagen.

7. Bomb Cosmetics Bath Bombs, 17 kroner. For evigt mine yndlings! Jeg går stort set altid efter dem, der har den der lille klat “frosting” på toppen, fordi det er shea butter, som gør, at jeg står op af badet med virkelig lækker hud.

p3071282p3071286

Kommentarer (47)

  • Yay for Normal! Jeg plejede at have heftige mængder Smash med efter hvert besøg i Norge, men Normal har fået dem mere eller mindre fast nu. Smash er bugles-agtige chips med mælkechokoladeovertræk. SÅ GODE og derfor også ret farligt, at jeg ikke længere skal flyve ud af landet for at få dem.

  • Som ansat i Normal er jeg virkelig glad for, at du understreger, at sortimentet ofte bliver skiftet ud – folk bliver uendeligt hidsige, når de kommer efter noget, de købte for et halvt år siden, som ikke længere kan fås 😅

  • Jeg er vild med det her indslag! Kan det blive en fast ting, “Månedens favoritter fra Normal”? Med mindre det allerede er det, og jeg af uransagelige årsager ikke har opdaget det..

    • En månedlig ting bliver nok svært. Så meget kan jeg næppe nå at afprøve på en måned, men en regelmæssig ting – helt sikkert!

  • Hvor finder man de butiker? Det lyder hyggeligt…. men nok ikke så tilgengeligt for os på landet… med mindre der er net handel…

    Og til de normal ansatte der læser her… I start 90’ene fik jeg nogle fantastisk chips i Polen… lidt som pants kugler og ostepops fra Kims. . Men kæmpe store kugler (begge typer) som små blommer. .. helt fantastisk at spise som barn, …. en ide til jeres hylder

  • Jeg kan seriøst slet ikke beskrive min glæde når jeg går ind i en Normal butik og ser de har Happy Hippo! De er himmelske og hvis Normal på et tidspunkt ikke længere forhandler dem, får jeg et nervesammebrud, så er det sagt.

  • Jeg arbejder for Schwarzkopf og kan fortælle, at got2b lige har lanceret to ret fantastiske produkter til krøller (de hedder Twisted).

  • Jeg havde hørt om cadbury creme eggs, og jeg havde sådan lyst til at smage dem. Derfor blev jeg også glad, da jeg sidste år ved påsketid fandt dem i Normal i mini udgave. Men jeg blev lidt skuffet over fyldet. Jeg troede det ville være mere flydende, ligesom i Skildpadder.
    Nogen der ved, om det er det samme med de store?

    • Fyldet i de store er væsentligt mere flydende, men ikke helt så tyndt som det i skildpadder. 🙂

  • Lad være med at bruge krølle mærket fra normal! Deres shampo er sulfatfrit – men alt indeholder silikone og de fleste sulfater. Silikone og sulfater er det væreste man kan udsætte krøller for, og dem kun mere Frizz, tørt og kruset. Hilsen en krøl’ top.

    • Krøller opfører sig meget forskelligt. Jeg har dårlig erfaring med sulfatfri shampoo og som skrevet rigtig fin erfaring med den her. 🙂

        • Der er ikke andet at gøre end at prøve sig frem. Forskelligt hår reagerer forskelligt på forskellige ting. Især med krøller er der meget stor forskel på, hvad der virker – men man har næppe den her succes med en hel linje af specifikke krølleprodukter, hvis den ikke virker rigtig fint på mange af os. 🙂

  • Er du synsk? Har seriøst nærmest ikke tænkt på andet den sidste uge end om man kunne få cadburys creme eggs i Danmark….

  • Jeg køber aldrig håndcreme andre steder end i Normal. De har en tysk variant, der er enten grøn eller blå (afhængig af om det er Sensitive-udgaven) til 12 kr., og den er fantastisk, diskret i duften og fugtende uden at være for fedtet.

  • Elsker Normal! 😁
    Ønsker til butikken:
    Kvikk Lunsj chokolade fra Norge.
    Milk Duds karameller fra USA.
    Urge sodavand.
    😍😍😍

  • Mangler virkelig Happy Hippo med hasselnøddecreme! Det var engang dem der kom med i kinder kalenderen, men det stoppede pludselig og jeg kan nu altid kun finde dem med kakaocreme. Kunne også kun finde dem med kakaocreme i Normal – nogen der har fundet frem til den anden slags??

  • De har Oreos med mintsmag i min Normal – og de er faktisk næsten bedre end almindelige Oreos 😀 😀

  • Jeg tror min kat er den eneste der ikke bryder sig om whiskas. Man er jo en diva, ikke? Til gengæld køber jeg alle mine shampoo, sæbe og creme produkter samt neglelakke i normal, da der virkelig kan være penge at spare på su!

  • Stop med de creme eggs! Jeg kan ikke finde dem nogle fucking steder. Kun med oreo. *Græde smiley*

Der er lukket for kommentarer.