Jeg har sluppet instahadet

Skrevet d. . Uploaded i visdomsord.

collagenjmlkJeg har haft et meget ambivalent forhold til Instagram i al den tid, det har eksisteret. En del af mig er overbevist om, at det oprigtigt kommer af en bekymring omkring det problematiske i at fremstille sit liv gennem urealistiske pænhedsfiltre og den effekt, det har på især unge mennesker, men også granvoksne kvinder som mig selv. En anden del af mig er stensikker på, at jeg bare er bitter, fordi æstetik på ingen måde er min stærke side, mit liv er relativt uinteressant, og jeg derfor aldrig har været i stand til at tage Instagram med storm. (I finder mig her, hvis I vil prøve at ændre på det. Shameless plug. 😀 )

Jeg har sikkert også skrevet indlæg om det herinde. Det problematiske ved at sammeligne hele sin egen person – på godt og ondt – med alle andres glansbilleder. Man vil jo altid tabe, når de andre er pænere, tyndere, har mere velopdragne børn, ingen nedture i deres forhold og generelt er store smil indkapslet i perfekt lagt læbestift. Sådan sat lidt på spidsen. Jeg har hidset mig en del op over det, selvom jeg jo udmærket godt vidste, at det ikke er en ny problemstilling. Instagram har måske ikke så mange år på bagen, men det har dameblade og Hollywood og catwalks i Paris. Vi har altid sammenlignet os selv med det urealistiske og slået os selv i hovedet over ikke at være gode nok. Måske ikke os allesammen, men nok af os.

Og så en dag gik det op for mig, at jeg kunne gøre noget aktivt selv i stedet for at forvente, at mit brok på et eller andet tidspunkt ledte andre mennesker til at ændre deres måde at gøre tingene på. Så jeg tog det famøse råd, der altid dukker op, når en læser bliver sur på en blogger over, at hun driver sin blog på en måde, som læseren synes er forkert: Lad være med at læse med. Jeg gennemgik de Instagram-profiler, jeg fulgte, med en tættekam og fjernede alle dem, der ikke gav mig noget positivt. Dem der fik mig til at føle mig utilstrækkelig eller grim eller som om mit liv bare burde være federe. Og pludselig var Instagram et meget rarere sted for mig at være.

Jeg har holdt fast i den fremgangsmåde lige siden. Hvis en profil, jeg følger, regelmæssigt får mig til at føle bitterhed eller misundelse eller nogen anden form for negativ følelse, så tager jeg konsekvensen og unfollower. Jeg gør det velvidende, at det ikke betyder, der er noget galt med hverken mig eller personen, jeg ikke længere vil følge. For det kan godt ske, at jeg kan få lidt nedtur på over at se en kvinde med et væsentligt mere priviligeret liv end mig, men for andre er det måske inspirererende eller et sted, hvor der er plads til at drømme. Det gør ikke nødvendigvis profilen dårlig, det betyder bare, at jeg ikke er en del af målgruppen. Folk er forskellige.

I samme åndedrag begyndte jeg at prioritere at følge profiler, der gjorde mig i godt humør. Der bidrog til andet end et ønske om også at tilbringe 50% af mit liv på private bountystrande. Fx har min kropsaccept haft sindssygt stor glæde af at følge plussize bloggere og modeller, der sparker røv med både udseende og personlighed.

Kort og godt: Er du træt af den til tider überpolerede verden, der er Instagram, så overvej at gøre noget ved det selv. Der findes et utal af profiler, der kan andet end bare Chanel-tasker i hobetal og perfekt bølget hår. Måske er det værd at gå på jagt efter nogle af dem også?

Related Posts:

Kommentarer (45)

  • Pernille

    Jeg freaking elsker dig og din blog 😍 Og Frank åf cårse..
    Men hvis du ikke kender ‘Studiomucci’ så skynd dig ind og se hendes instagramprofil! Hun er så uperfekt perfekt og de vildeste unicornfarver! Hun er fantastisk! Blot et lille tip 😅

  • Linda

    Og netop derfor er mit insta-feed en mormor værdig. Det er fyldt af folk der laver smukke ting i ler, snittere, tegnere, havefolk, smukke udsigter, bøger, porcelæn og hunde… Absolut ikke noget der giver streetkredit – men som gør mig inspireret, tryg og glad ❤️

  • Mette

    JA! Jeg er så enig med dig! 🙂 Jeg synes dog, at der er kommet (om ikke andet så liiidt ihvertfald!) mere fokus på det ‘uperfekte’ – det normale hverdagsliv om man vil. Flere der tager tykt pis på det polerede glansbillede. Tag fx Celeste Barber, hun er FAN-tastisk sjov i sine opslag! 😀 Ja og så kan jeg selvfølgelig ikke lige komme på flere her på stående (læs=halvt liggende) fod, men de ER der! 🙂
    Dog måtte kendisser som fx Kylie Jenner, Kim K – ja bare hele den dersens K-klan (no pun intended!) gerne oppe sig lidt og erkende, at de altså har en halv Jord af følgere – mange af dem unge, som ser alt for meget op til deres perfekte billeder og desværre æder alt, hvad de ligger op, råt. Der er lang vej endnu desværre, men man skal starte et sted!
    Tak for en fantastisk blog, snap OG insta! 😉 #hvemsagdestalker

    • MiriamsBlok

      Det er nok lidt ligesom med blogs. Der var også lang tid, hvor der kun var det pæne, og nu er der meget mere alsidighed. Det skal nok bare lige indfinde sig – og så tror jeg også, det hjælper, når man begynder at opsøge det lidt.

  • Dorte

    Det er også min taktik. Forhåbentlig kender du celestebarber. Skynd dig ind på hendes profil. Hun er skøn!

  • Skalotteløg

    Jeg vælger at tro på, at mine billeder gør digbi godt humør, og det ikke er fordi, jeg er tyk og bor rodet 😆 Det, jeg er mest træt af ved Instagram lige nu, er deres algoritme. Den gør, at jeg ikke har set noget fra dig i umindelige tider! Det går først lige op for mig nu – så hi ses om lidt til noget seriøst instalooove ❤️

  • Tina

    Jeg gir dig helt ret. Jeg unfollower også, hvis ik en profil gør noget for mig. Og har det super cool med når folk unfollower mig. Så er jeg bare ikke lige deres kop the, men det gør hverken dem eller jeg galt på den. Når man skal bruge tid på et socialt medie, så skal det være tiden værd. Jeg læser jo også kun blogs som jeg kan li at læse ik, alt andet ville være tåbeligt ☺️☺️

  • Lisbeth

    Min yderst skeptiske hjerne kunne i helt vildt lang tid ikke forstå, hvor det der pres alle taler om kommer fra. Hvorfor kunne folk ikke bare forstå, at det er tættere på fiktion end virkelighed? Så kom jeg en dag til at klikke ind på det der Explore (eller hvad det nu hedder?), og oh my God hvor er der bare meget vildt overdrevet crap derinde! Shit, hvis det er den slags folk bliver eksponeret for dagligt, så forstår jeg sgu da godt, at de føler presset – virkelighed eller ej! Det er helt klart en genial tilgang du har taget, kun at følge folk, der bidrager med noget godt. De sociale medier skal være sjove 🙂

    Kram

  • Sofie

    For et år siden, da jeg var 21, gjorde jeg præcis det samme. Også brands, der hele tiden lægger tøj op, jeg ikke har råd til – eller i det hele taget bidrager til forbrug. Det har gjort en kæmpe forskel!

  • Lene Olesen

    Jeg er i gang m det samme og det er så rart👍🏻 Dog er der nogle jeg stadig følger fordi jeg prøver at regne ud, hvordan en person, der bor lige så upersonligt som alle de andre, og som viser de samme 5 vinkler fra sit hjem, kan have så mange følgere???

  • Caroline

    Yay, fan af den tilgang til instagram!

    I forhold til oplevelsen af at være misundelig og føle sig utilstrækkelig når man ser andres mange følgere/lækre ben/fede ferier og lignende, er jeg begyndt at bruge Hella Joofs “Rub og stub-regel”. Den går ud på, at så snart man tænker “det vil jeg også have!” om en anden person, skal man medtænke at skulle man have det de har, skulle man bytte alt med dem. Rub og stub. Så ja, man ville få mange følgere, men også de nedture den anden har. Man skulle bytte alt man ejer – hjem, uddannelse, job, venner, familie, og så videre. På den måde når man at blive taknemmelig over der hvor man selv er, for man vil da aldrig bytte ALT. Man er faktisk i stedet for lige der, hvor man skal være. Ved ikke om min forklaring gav nogen mening, men Hella (yes, vi er på fornavn) forklarer det så fint!

  • Charlotte

    Skulle aldrig være gået ind på Celeste Barbers insta… Sprutter af grin, kan ikke holde det tilbage – og jeg er på arbejde. Ups.. Må vist hellere kigge videre derhjemme

  • Anja

    Halleluja! Og det ville sikkert også få mig til at spare penge. Shit jeg bruger mange penge fordi jeg set noget på Instagram….

  • S

    Det er en god taktik du har fundet dig Miriam! Jeg forsøger lige for tiden at unfollowe brands og it-girls (jaja, der er vel gået inflation i det begreb, men stadig) og i stedet følge flere (billed-)kunstnere og nuttede dyr. Det får man aldrig nedtur over! Måske kunne du lave et indlæg med insta-anbefalinger? Det ville jeg elske 🙂

    • MiriamsBlok

      Altid flere nuttede dyr! Min liste ville nok mest være nuttede dyr og plussize-modeller, men det kan godt ske, jeg skulle lave sådan et indlæg. 🙂

  • K

    Jeg er helt enig i, at instagram let kan blive et glansbillede, og at det er relativt let at slippe dette glansbillede ved at trykke “unfollow”. Dog synes jeg samtidig, især hos den unge generation, som måske ikke når frem til den modne beslutning, at man jo sådan set bare kan vælge ikke at følge, at indse, at instagram er et øjebliksbillede. At mange vælger at lægge alt det positive op, uden at det er en reel afspejling af verden. At selvom at hende den kendte instagrammer med 20.000 følgere også har beskidt tøj, opvask, rod osv., så er det ikke dette, hun lægger op. Man skal lære at se igennem filteret og indse, at den vinkel, der bliver lagt på de sociale medier, kun er én vinkel, men at der er så mange andre vinkler, der ikke bliver lagt op. Bare fordi instagramprofilen ikke er perfekt, er det ikke ensbetydende, at det, der findes bag instagram er. Og det kan være svært at se dette, når ens feed svømmer over af billeder af folks “perfekte liv”, men så skal man måske overveje at trække vejret dybt ned i maven, og se på hvilke billeder man selv lægger op. For selvom det måske ikke er de flotteste og mest stilfulde billeder, så er det stadig billeder, der (for det meste) viser noget positivt fra ens eget liv, og der sidder sikkert også en på en anden skærm, og misunder lige netop dette.
    Jeg håber, at du forstår, at jeg ikke er ueing med det du siger, men at det i hvert fald har givet mig ro, at tænke at de perfekte billeder ikke er en afspejling af et perfekt liv. Det er jo, hvad man findet er bedst for en selv, men i forbindelse med at du selv peger på den yngre generation, tror jeg, at det ville være en god lektion for dem, at det blot er fremstillinger, samtidig med, at lære dem, at de ikke er TVUNGET til at kigge på noget, på de sociale medier, men at der er en funktion, der hedder “unfollow”. Forstår du, hvad jeg mener? 🙂
    Undskyld den lange kommentar! Jeg synes det er et interessant emne!

    • MiriamsBlok

      Jeg er umiddelbart helt enig, men jeg synes samtidig, der er ret stor forskel på det bevidste i at vide, at alle fremstiller sig selv pænt og alt det, der ryger ind ubevidst, mens man scroller. Det er det, der gør mest skade på mig.

  • Josephine

    I alle aspekter af livet skal man filtrere det lort fra, der ikke gavner én. På IG er der masser af højglanspoleret selvfremstilling. Meget gennemskueligt, selvfølgelig. Personligt følger jeg nogle virksomheder og f.eks. professionelle fotografer, hvis billeder inspirerer mig. Jeg bliver glad af smukke billeder, hvor kameraet vender udad, men følger dog også nogle trendsættere, og det er også naturligt ifm. mit job.

    • MiriamsBlok

      Jeg er især glad for kropspositivister. Fullerfigurefullerbust, daniellevanier, Ashleygraham, denisebidot, Candicehuffine, Taralynn og Ulrikkefalch, fx. 🙂

  • Anne Lotte

    Jeg har haft det på samme måde, og har lige sorteret ud i en masse.
    Min fætter brokkede sig engang over, at jeg hele tiden postede billeder af mine børn (han har ingen), og jeg tænkte, så unfollow! Det er min instagram, der er da ikke nogen der tvinger dig til at blive. Jeg bliver ikke fornærmet, hvis folk ikke finder mig interessant.

Der er lukket for kommentarer.