Jeg er ikke i radioen, men jeg har lakridsæg.
Jeg sov ikke i nat. Overhovedet. Efter årevis med regelmæssig insomni har jeg ellers efterhånden opstøvet en del kneb, der virker for mig, men for en gangs skyld var alle forsøg forgæves. Omkring klokken fem begyndte min hjerne at afspille “Call Me Maybe” på repeat, fordi den er en røv på den måde, og så rakte jeg altså ud efter min telefon. Alt er bedre end tortur ved Carly Rae Jepsen. Derefter fulgte en YouTube-runde af de mere legendariske, der på klassisk maner startede med videoer af meget pjuskede hundehvalpe og endte i en fabelagtig konspirationsteori om, at samfundet i virkeligheden er styret af reptilmennesker… Hvilket 12 millioner amerikanere angiveligt tror på, men de har også valgt en omvandrende ostepop som præsident, så hvorfor ikke? 😀
Klokken syv stod jeg op, og klokken ni mente min krop, at det da vist var nat nu, så jeg kravlede lykkeligt under dynen og faldt endelig i søvn. Af samme årsag var jeg aldeles uinteresseret i at finde ud af, hvem der sendte mig en sms en halv times tid senere, og vendte mig i stedet søvnigt om på den anden side og sov to timer mere. Da jeg vågnede igen, fandt jeg ud af, at det var P4, der havde forsøgt at komme i kontakt med mig til et interview om frivillig barnløshed. Det var egentlig noget, jeg mægtig gerne have villet være med til oplyse folk om (så de vidunderligt nedladende kommentarer måske en dag ophører), men på daværende tidspunkt var fristen ligesom overskredet, og jeg måtte undskylde mig med at have været optaget til anden side. Søvnsiden, forstås.
Som trøst cyklede jeg i Aldi efter en ostebolle, fordi de er noget af det fineste, der er kommet ud af bake-off-konceptet. I det hele taget fucking elsker jeg bake-off. Chokoladecroissant til 6 kroner? Kanelsnegl til 5? Stadigt lunt rugbrød til under en tyver? Eddermame heldigt det viste sig, at jeg alligevel ikke havde glutenallergi i sin tid. Som prikken over i’et faldt jeg bagefter over en pose lakridsæg, som jeg i går var med i en ophedet debat om, hvor jeg var faretruende tæt på at blive stenet, da jeg meddelte, at jeg ikke bryder mig om de lyserøde æg. Altså dem med mintsmag. Jeg har cravet æggene – minus de lyserøde – lige siden, og her snakker vi jo altså i hvert fald 12 timer, så jeg var ligesom ved at nå min grænse for behovsudsættelse.
Så for at konkludere: Se overskriften. 😀
Christina
😂👍 jeg har aldrig set “ostepops” stå i ental. Det har altid været en hel pose eller ingenting. Her passer det fremragende ind!
MiriamsBlok
Haha! Normalt gør man sig heller ikke så meget i dem i ental! 😀
Tine
I FUCKING LOVE YOU!
Endelig en der forstår problematikken omkring de lyserøde æg. Dem med mint smag. For der er også de lyserøde æg som ikke smager af mint. Fuck Hariboe for at lægge to slags æg med så forskellige smage og dog så lignede farver i samme pose.
MiriamsBlok
Hvis du holder dem op med lyset, er de faktisk to forskellige farver. De røde er skidegode, de lyserøde er skrækkelige!
Sara
Jeg er SÅ meget på din side! De lyserøde med mintsmag hører ingen steder hjemme i den blanding! Men de bedste er de grønne 🙂
MiriamsBlok
UD med dem! 😀
Trine
Jeg kan heller ikke fordrage de lyserøde lakridsæg, hvis jeg overhovedet spiser dem, er det til aller sidst! De grønne derimod👌
Trine B
What she is saying 😀
MiriamsBlok
Amen! Jeg kan bedst lide de røde og de hvide.
Benedikte
Du må meget gerne fortælle om at være frivilligt barnløs til os på MY DAILY SPACE, hvis du altså stadig har lyst. Skriv gerne til mig 🙂
MiriamsBlok
Det skal jeg huske. 🙂
B
WHAT. Vi burde dele lakridsæg. Jeg spiser helst/kun de lyserøde æg. Det er jo klart dem der smager bedst. De hvide kommer ind på andenpladsen, men ikke i nærheden af de lyserøde. Og alle de andre? Dem spiser jeg ikke 🙂
Chrissy
Gurl, I hear you! Lyserød og hvid FTW!
MiriamsBlok
Du må hjertens gerne få mine pink, så tager jeg resten! 😀
Dorte
Jeg er altså også med på vognen om at de lyserøde æg med mint kan fucke af (med mindre jeg virkelig gerne vil have lakridsæg, og de er eneste mulighed – men så skal det også være slemt!)
MiriamsBlok
Det skal VIRKELIG være slemt for mig, før de er noget ved. ALT andet sukker i huset skal være væk! 😀
Laura
Jeg har vitterligt aldrig tænkt på at de lyserøde har mint smag… Og de er mine klart yndlings! 🙈 Jeg spiser helst kun dem, men er ikke for fin til resten når de er væk 😄
MiriamsBlok
Haha, sådan går det jo! 😀
lillelyngs blog
Jeg har aldrig tænkt at de lyserøde var mint, men det kan faktisk godt være, at der er noget om snakken, nu du siger det.
Men nu må jeg altså lige spørge så: smider du bare de lyserøde ud så? Kan en fedtet jyde godt det? Mit jydepengehjerte ville ihvertfald bløde en lille smule, hahah😅
nouw.com/lillelyng
MiriamsBlok
Jeps, jeg smider de lyserøde ud. Min grænse går alligevel ved at spise ting, jeg ikke bryder mig om! 😀
Kat
Jeg elsker, at du har skrevet ‘ostepop’. Og jeg diskuterer gerne med enhver som mener, at det hedder ‘en chips’.
Nå, til det vigtige: er ostebollen rent faktisk ostet? Synes der er så mange triste undskyldninger for oste-dit og oste-dat.
MiriamsBlok
Men det hedder jo én ostepop! 😀 Altså, bollen er vist bare en almindelig bolle, der så er bagt med en skive ost over, så det kommer jo lidt an på, om man synes, det er nok ost. 🙂
Maria
De lyserøde æg med mint er da mega dårlige. Kan ellers godt lide mintfrøer og After eight, men sgu ikke i lakridsæg.
De grønner derimod, er klart de bedste!
MiriamsBlok
Enig! Jeg synes også, de er malplacerede i posen!