Projekt voksenbolig
Reklame – indlægget indeholder affiliatelinks.
Kan I huske dengang, wallstickers var the shit? Sådan lidt på samme måde som fancy plakater er det i dag? Men så på et tidspunkt, faktisk nok for nogle år siden, holdt de fleste wallstickers op med at være superfede. Det vidste jeg nok godt, men jeg ignorerede det lidt, og derfor var der indtil for ganske nylig en stor, sort lysekrone klistret fast på væggen over mit spisebord. Jeg kunne ikke lige overskue, hvad jeg ellers skulle gøre ved den væg. For et par uger siden fjernede jeg den alligvel, den efterhånden ret hæslige lysekrone. Og nu er der bart. En stor, hvid væg, der dermed har forvandlet sig til første opgave i projekt voksenbolig.
Min lejlighed har trængt til en update længe. Faktisk nok altid. Når man flytter til København som studerende, svømmer man ikke ligefrem i penge, og dem, man har, bruges som regel på obligatoriske bøger, lektorerne ender med aldrig at bruge. Jeg havde ikke tiden, overskuddet eller pengene til rigtigt at gå op i, at mit hjem var Bo Bedre-venligt. Og jeg var i virkeligheden nok mest af alt ligeglad, så længe det føltes som hjem.
Men nu prøver jeg. Forsigtigt. Og den hvide væg over spisebordet er den første mission. Planen er som følger:
Jeg skal have købt et par af de viste planteophæng, der skal sættes op lidt forskudt og fyldes med nogle grønne, bloggerklichéplanter, der forhåbentlig kan holde til, at jeg kun husker at vande dem engang hver anden uge. Jeg har ikke lagt mig fast på en farve endnu, men det ender nok med hvid, fordi den af en eller anden grund er billigere end både den grå og den sorte.
Den lyserøde velourpude har intet med den tomme, hvide væg at gøre, men den er pæn og måske en passende substitut for den store, lyserøde veloursofa, jeg helst ville købe, men ikke kan grundet fældende kat med skarpe kløer.
Lampen kunne jeg vildt godt tænke mig til at hænge over mit spisebord, men jeg skal lige vurdere, om jeg har råd.
Kaktussen vil jeg slet ikke have, men jeg vil gerne lige påpege, at der tilsyneladende er folk, der betaler knap 600 kroner for, hvad der helt klart mest ligner en penis med en vorte.
Alle tingene på collagen ovenfor er fra Moodings, hvor der frem til 3. maj er 25% med koden BD25. (Måske vil nogle af jer gerne have vortepenissen?) Og så er det affiliatelinks, hvilket betyder, at jeg får en procendel af salget i kommission, hvis man køber noget – hvad som helst – på shoppen efter at være gået derind fra min blog. 🙂
Ved siden af planteophænget skal der (naturligvis) hænge en plakat i en ramme. Jeg har ikke helt lagt mig fast på motivet endnu, men jeg ved, at jeg ikke er så meget til byplakater eller live, laugh, love-agtige citater. Det skal enten være virkelig pænt eller virkelig grimt/sjovt/mærkeligt. Ovenstående er på the short list.
Isvaffel, Røghalløj, Blå prik, Ræv, Pindsvin, Pingviner.
Savner man et større udvalg af plakater og/eller rammer, så kører JustSpotted ligeledes med 25% frem til 3. maj. Også med koden BD25 og også affiliate.
Og nu vi er ved plakaterne, så får I lige et par af de andre, jeg går og lurer på. De her er fra Scandinavian Design Center, og de er godt nok ikke (allesammen) på tilbud, men priserne er overordnet ganske overkommenlige.
Blomsterpige, Tiger, Tidsel, Kat, Ballerina, Fuckfinger, Plante, Hattehund.
Igen, selvfølgelig affiliate. 🙂
Sofie B
Jeg kan faktisk godt følge dig med den der kaktusfallos, hvem betaler for den slags?! På den anden side er jeg faldet for et par virkelig flotte keramikbryster! De har guld nipples og går under navnet patværk! http://mettemariebang.dk/products/dirty-ceramic/fuck-its-a-tit
MiriamsBlok
Hahahaha, genialt!
Line
Sukkulenter er heldigvis også meget moderigtige og kræver ikke vand, før man kan se at de er triste (lidt oftere end kaktusser- men stadig svære at slå ihjel!) 🙂
MiriamsBlok
Det er drønsmart! Jeg er glad for, at orkidé-trenden så småt er uddød. De var umulige, jo!
Anne-Dorte
Uh tjek lige Joanna Jensens virkelig fine akvarel plakater – f.eks dem hun har lavet med katte 😍
MiriamsBlok
Åh, men der er så mange fine plakater ude i verden!
Tina
Jeg kunne simpelthen ikke have den plakat med den gammeldaws vaffelis hængende. Min mund ville konstant løbe i vand…
MiriamsBlok
Haha, sandt!
DummeDitte
Hovsa. Der kom jeg lige til at købe nogle nye lamper til køkkenet jeg er lidt spændt på om de er alt for store. Men de er i hvert fald pæne og passer til grebene.
Tak for tippet. Tror jeg nok!
(Forresten ville jeg gå med pingvinerne med fjollede fødder…! :D)
MiriamsBlok
Sådan! (Jeg elsker også pingvingerne!)
Pernille
Jeg er SÅ glad for min vertiplant og bruger den gerne med friske blomster i. Jeg startede med at have min Monstera plante der i, men vær opmærksom for den bliver lynhurtigt for stor og for tung til Vertiplanten… Dog er den (Monsteraen) usandsynligt nem at passe 😃😃😃
MiriamsBlok
Jeg er blevet skeptisk igen, efter jeg fandt ud af, hvor store de er… jeg troede, de var halvt så store! :-O
Mona B
Vil lige indskyde, at Live Fra Lolland har nogle vildt fine plakater. Jeg er i hvert fald helt tosset med dem. Og så er de billige. 😉 Held og lykke med projektet. Jeg elsker, når jeg har råd til at ændre lidt ved hjemmet. 😀
MiriamsBlok
Åh ja, hun laver også geniale ting!
Linda
Du efterspørger ikke gode råd, så jeg er lige den supertrælse type, der kommer med et alligevel.
Jeg har 10000 km2 hvid væg, og bimlende OCD ift at ting skal passe sammen. Jeg var ved at brænde sammen i hovedet over, hvad jeg skulle hænge op, fordi det immervæk løber op i ret mange penge, hvis man skal koordinere billeder til så megen væg.
Jeg endte med at gøre noget helt andet. Jeg valgte, på de to af væggene, at hænge en 20 cm. dyb og 2 meter lang ubehandlet ege-hylde op. Her sætter jeg billeder, julepynt, planter, lysestager, fotos, salt og peberbøsser (må man stadig kalde dem det?) osv. som jeg og årstiderne lyster. Det har den kæmpe fordel, at hylden er bred nok til, at der faktisk kan stå noget på den, og den kan også bære vægten af relativt store billeder.
Samtidig er du ikke tvunget til enten at finde et billede i præcis samme størrelse eller at male, hvis du på et tidspunkt bliver træt af vortepenisser osv.
Bare lige en erfaring fra voksenlivet:)
MiriamsBlok
Jeg er heldigvis relativt ligeglad med, om tingene passer sammen. 😀 Hylder er smarte, men de formindsker også lidt rummet, og mit er ikke særlig stort. 🙂
Peter
Nå, der er mange forslag til plakater… Jeg faldt over Morten Løfberg, fordi en veninde deler værksted med ham. Vi købte løs.
http://www.loefberg.dk/shop/
MiriamsBlok
Der er ingen mangel på plakatdesignere, det er helt sikkert! 😀
Line
Hahaha 😂 Det var også det første, jeg tænkte, da jeg så kaktussen! #itsnotadick
MiriamsBlok
#itstotallyadick
Camilla
Jeg havde lovet mig selv, ikke at købe mere inden jeg flytter i ny lejlighed, men du gør det svært 😉
MiriamsBlok
25% er en god sjat! 😀
Josephine
Spørgsmålet er, om du ikke skal satse på noget tidløst? De dér planteophæng er jo “yt” om seks måneder, måske otte. Medmindre du altså bare elsker dem og MÅ eje dem, og i så tilfælde skal du bare springe ud og købe dem, modelune eller ej. Alt er jo tidstypisk, kunne man argumentere. Hvad med en fed hylde til planter, hvor du bagefter kan sætte bøger eller andet på den, når du bliver træt af plantevæggen? Mht. lampen er den fed. Kan du ikke ønske dig den på forhånd som julegave? Eller få et tilskud?
MiriamsBlok
Jeg tror ikke, der findes noget, der er sådan rigtigt tidløst, når det gælder hverken interiør eller mode. Lampen er jo fx også en del af marmortrenden, som allerede har kørt længe. Men hvis man skal købe ting ud fra, at de potentielt kan blive umoderne om en måned, så bliver det ret træls at shoppe generelt, tror jeg. 🙂
Eva
Tør jeg anbefale et paradistræ De har mini rodnet.Lidt vand små søde blade, for meget vand store blade. På den anden side hævdede min mor, at jeg på trods af fuldstændig ligegyldighed havde grønne fingre. Måske havde hun ret, jeg har fældet en stuebirk som efterhånden fyldte det meste af vores stue.
MiriamsBlok
Det må undersøges nærmere! Tak for tip!
Chris
Jeg er simpelthen så ked af det, men jeg bliver nødt til at sige, at de der planteophæng henleder mine tanker til… urinaler. Beplantede urinaler. Men tænker du mon væghængt (velhængt, høhø) for at undgå Frank-i-planterne-situationer? I så fald er der også mange fine løsninger med krukker/potter, der kan hænge fra loftet.
MiriamsBlok
Frank er faktisk ret fin til ikke at spise planter, det er udelukkende, fordi jeg synes de er pæne… Til gengæld synes jeg så, at det er lige hippie nok at hænge planter fra loftet! 😀
Karina
Haps, 2 stk. hvide planter dimser til mig og en Hay hånd der skal flippe 🙂
Tak for rabat tippet, har før haft overvejet dem, men nu hvor der er rabat, så skulle det være.
Ps. elsker din blog, og er selv kattecrazy
MiriamsBlok
Det er mig, der takker! 🙂
Tina M
Aj, men du skal da have Pilea planter!! Den enorme fordel ved Pilea, er at den noget så smart bare selv laver nye babyer! Så selvom du dræber din Pilea, så har den garanteret allerede lavet en 2-3 skud som du så bare kan omplante. Syyyygt smart jo!
Jeg er i hvert fald glad for min, den har en dejlig grøn farve :o)
Og hvis pengene skal række længe til plakater, så kan jeg anbefale at tjekke app’en Wish ud. De har alt. Også plakater. Og alt koster ca. 7 kr. Freakin awesome jo.
MiriamsBlok
Uuuuh, og Pilea er også bloggervenlige! 😀
Maja
Når du nu selv proklamerer, at du har dårlig boligstil (eller bare er ligeglad), så vil jeg lige smide mine 5 cent, som du slet ikke har bedt om. Men jeg tror, at de der planteophæng lidt er de nye wallstickers. Især, hvis man ikke har grønne fingre, og de så ender med at husere sådan en ærgerlig vissen plante.
MiriamsBlok
Jeg tror egentlig, de fleste boligtrends er de nye wallstickers. Lidt ligesom med kobber og marmor, og hvad der ellers er in. På et eller andet tidspunkt holder alt trendy jo op med at være trendy igen. 🙂