Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Uden titel. Eller emne.

img_3601Det er ikke så tit, jeg føler mig fulstændig blank, når jeg sætter mig ned for at blogge. Jeg kan altid finde et eller andet at skrive om. Bare ikke i dag. Der er totalt blokeret for noget som helst interessant at sige. Det er lidt som det der afsnit af Sex & the City, hvor Carrie løber tør for mandeemner. “Last night, I actually started writing about my sock drawer. Men as socks. “Socks and the City.”” 

I dag overvejede jeg at skrive om, at jeg på onsdag skal have lavet et livmoderhalsskrab. Og at jeg er lidt nervøs, fordi det sidste gang 1) gjorde afsindigt ondt, hvilket vist ikke er meningen, og 2) endte med et “atypisk” resultat, hvorfor jeg efter nogle uger skulle have foretaget et nyt, men det glemte jeg lidt. Det er ikke så ansvarligt, og det ved jeg godt, men man kan ikke erkende at være uansvarlig uden at blive belært lidt af internettet, og det orker jeg ikke lige i dag. 😉

Da livmoderhalsskrabsemnet var blevet droppet, overvejede jeg at lave en større analyse af, hvorfor jeg hader at skifte sengetøj, når nu jeg elsker nyvasket sengetøj. Og det tager vitterligt fem minutter at gøre det, jo. Hvorfor? Hvorfor?? Efter tre linjer konkluderede jeg imidlertid, at der ikke er nok stof på emnet til en større analyse. Det handler tilsyneladende mest bare om dovenskab.

Derefter hoppede jeg videre til Frank. When in doubt, styrk dit kattedameimage. Så jeg gik over til dyret, der lå og sov i sofaen, og prikkede ham i siden. Grynt, sagde han og vendte sig væk fra mig. Tak for den overvældende inspiration, lortekat. På billedet ser det sågar en lille smule ud, som om han giver mig fingeren.

Så nu giver jeg op. Går i stedet i gang med mindre kreative opgaver så som fx aftensmaden og efterlader jer med, hvad der blev et meget meta indlæg om ikke at kunne skrive et indlæg. Om ikke andet kan jeg vel nu kalde mig en slags postmodernist? 😀

Kommentarer (36)

  • Jeg har også engang være uansvarlig at “glemme” at gå til tjek nummer to efter et lidt lunkent resultat til en livmoderhalsskrab. Bare fordi jeg ikke orkede det.
    Så hvis nogen kommer efter dig over det, så hjælper jeg gerne med at tage imod.:-)

  • er ligeså heldig som sig med onsdagens planer – hader hader hader det!!!!! Og hader i øvrigt også at skifte sengetøj 😏

  • Eyh… nu kom jeg lige i tanke om, at jeg tog sengetøjet til vask imorges og dermed skal tage nyt på, inden jeg kan gå i seng. Hmpf!

    • På den lyse side kom du i tanke om det nu. Det er trods alt bedre, end når man vælter ind i sit soveværelse dødtræt ved midnatstid og opdager sin nøgne seng!

  • har fået foretaget en del skrab, og synes altid det gør ondt og bløder en del.
    Dog har jeg aldrig skulle have en kontrolskrab efter nogle uger…
    Har dog fået taget prøver med celleforandringer og en enkel biopsi.
    Efter celleforandringerne rendte jeg rundt og var hysterisk i 6 mdr indtil næste skrab der skulle vise om det var forsvundet (det gør det i 9 ud af 10 tilfælde) eller om det havde udviklet sig.. det havde det heldigvis ikke.
    Men hysteriet endte tilgengæld i en svingende lussing da jeg var i byen dagen efter skrabet, til en mandsperson der lagde an på mig og begyndte at forsøge at score mig ved at fortælle mig om politik, hvor han var ultraliberal (for det er jo bare et turnoff i sig selv) hvor han brillierede ved at fortælle om at han i øvrigt syntes kræftscreeninger i sundhedsvæsnet var spild af skattepenge og folk burde selv betale for det og havde man ikke råd burde man alligevel bare dø. Ja seriøst det sagde han, og jeg var så målløs at jeg kvitterede med en lussing og lige fortalte ham at jeg var på SU og havde liget fået foretaget celleskrab med resultatet “måske kræft”
    derefter gik jeg.

    Biopsier, gør også pissenas, sådan celleskrab x 100. Måske også fordi gynækologen var lidt for hurtig for min hjerne efter han sagde “jeg kan se noget der ser mistænksomt ud, jeg tager lige en biopsi, når jeg har bedøvet dig lokalt” til at han stak mig med bedøvelsen og skød biopsipistolen af. Jeg nåede i hvert fald ikke at nævne at jeg er meget modstandsdygtig over for bedøvelse og altid får ekstra dosis, så jeg nåede lige at skrige højt nok til at skræmme alle i venteværelset.

  • Da jeg for nogle uger siden skulle have taget min første smeartest, blødte det så meget at min læge ikke kunne fortsætte. Nu skal jeg så til gynækolog i stedet. Hun gav mig aldrig rigtig et svar på, hvorfor hun ikke selv kunne prøve igen næste gang. Jeg har en ret øv følelse over det og føler mig lidt uinformeret. Tænk om noget er helt galt 🙁

    • Jeg har prøvet en læge, der brugte nærmest et kvarter på det, måtte skifte tang og undskyldte sig med at min krop åbenbart var helt besværlig derinde. Og surprise surprise kunne resultatet ikke bruges. Da jeg så skiftede læge og fik foretaget skrab igen, tog det hende vitterligt 10 sekunder. Og da jeg ikke kunne mærke det, spurgte jeg hende, om hun nu var sikker på, hun havde gjort det, haha. Ingen besværlig krop der heller. Nogle læger er virkelig bare pivringe til det, tror jeg!

    • Ej, en skodfølelse at sidde med. Men i så fald er det vel egentlig meget rart at ryge videre til en gynækolog, der (forhåbentlig) er lidt bedre til at håndtere den slags situationer?

  • Der mangler lidt noget modvægt her i emnefeltet til de træls oplevelser med celleskrab.. 🙂 Hverken jeg (eller den håndfuld veninder, jeg deler den slags med) har altså oplevet noget videre smerte eller blødning. Bare en fornemmelse af at det niver lidt og så er det overstået. Formentlig var du bare uheldig sidste gang!

  • jeg har ikke noget imod at skifte sengetøj. Min skulder kan bare ikke holde til det, så min kæreste lider under, at jeg vil have det skiftet en gang om ugen (hunden har det med UNDRENDE) at vågne i sengen morgen efter morgen).

  • Der er ingen der synes at gynækologiske undersøgelser er fantastiske. Det er bare ikke naturligt at ligge i den position med iskolde instrumenter oppe i sig. MEN når det så er sagt må man bide smerten i sig fordi man skal tage godt hånd om sig selv. Der er ingen andre der passer på en og livmoderhalskræft kan bremses hvis det opdages i tide. Det er måske to minutters let smerte for at undgå noget der er langt værre. Læg to knyttede hænder under bagdelen. Det tipper bækkenet og gør at man rent fysisk ikke kan spænde. Jeg har været til alt for mange undersøgelser da jeg var ung fordi jeg havde kondylomer. Så jeg har prøvet alt for mange gynækologer gennem tiden. En rigtig god en fortalte mig tricket med hænderne og det har gjort det mere tåleligt. Men tænk på hvad konsekvensen kan være ved ikke at gøre det. Set i den kontekst er det til st holde de få minutters Smerte ud 😊

    • Let smerte? Jeg er ikke sikker på at du har prøvet “sygeplejersken uden erfaring” fra min læges klinik… men ingen i verden kan kalde det der let smerte. Jeg vil til hver en tid hellere have veer i 12 timer (det er hvad, jeg har at sammenligne med).

    • Åh Ditte, du er faretruende tæt på den belæring, jeg netop skrev i indlægget, jeg gerne ville undgå. 🙂 Det er ganske sandt, hvad du skriver, men det er også almen viden, ligesom det fx også er, at man bør cykle med cykelhjelm og lade være med at ryge. Man ved det jo godt, og jeg tror sjældent, man ændrer vaner af at få det at vide gentagende gange. Nogle mennesker er bare ikke så gode til at gøre alle de rigtige ting på de rigtige tidspunkter, og det er en af de ting, jeg synes, skal have lov til at være op til den enkelte. 🙂

      • Jeg må sige at jeg ikke synes du har ret. Ja, folk har ret til at gøre hvad de vil. Ryg, drik hor. Men det her her ikke bare noget man springer over fordi man har ikke lige har lyst eller gider. Der må vi sgu lige stå sammen og minde hinanden om hvor vigtigt det er. 4 piger i min omgangskreds, inklusiv mig selv har været så heldige at få keglesnit og dermed undgået at få kræft. SMEAR er ikke noget man bare lige springer over ligesom man ikke goder tage til træning eller vaske tøj.

        • Simone, der er jeg simpelthen nødt til at være lodret uenig. Det er mit liv og mit valg, og hvis jeg skulle udvikle kræft, så er det 100% min egen skyld. Og ja, selvfølgelig er det en dum ting at springe over, men som nævnt er det også dumt at både ryge og cykle uden cykelhjelm, og det gør jeg også fra tid til anden. Du må hjertens gerne være dybt uenig i min måde at leve mit liv på, men jeg siger fra, når folk forsøger at belære mig til at leve det anderledes. Det er enormt provokerende, og det vil jeg som et voksent menneske gerne have lov til at frabede mig. Så længe mine beslutninger ikke påvirker andre end mig selv, og er det simpelthen ikke andres sted at blande sig. Uanset hvor uenig man så er.

  • Jeg synes godt lige du kunne tage og lave et MAD (!!!) indlæg!!! Bliver altid så Mega sulten og vil så gerne have alle opskrifterne på det du laver, på din snapchat!!!!! Pesto-pasta…. Armen, i need en opskrift!!!! Så kunne du lave dine 10 ynglingsretter samt opskrifterne….. Ja tak

    • Er du klar over, hvor lang tid det ville tage at lave sådan et indlæg?! 😀 Men pesto-pastaen kan jeg måske godt lokkes til at lægge op en af dagene. 😉

  • Selvfølgelig er smear ikke det fedeste, men hellere det end kræft!! Jeg har fået foretaget keglesnit og er lykkelig over det blev opdaget i tide😊

    • Bestemt. Men man kan godt vide, hvad der er det rigtige at gøre og ikke altid lige få det gjort alligevel. 🙂

  • Jeg fik lavet en celleprøve, da jeg lige var fyldt 23. Det var et trist foretagende. Det var en afløser, der tog prøven, det gjorde lidt ondt og det blødte. Efter tre(!!) ugers ventetid ringede jeg, blot for at få fortalt, at der var for meget blod i prøven til at se et resultat. Jeg flyttede, skiftede læge og, jaeh, fik ikke lige fulgt op på alt det der. For en måneds tid siden fik jeg så endelig taget en ny prøve. Denne gang hos en gynækolog (Lisbeth Eriksen i Kbh K – hun er fantastisk!), og det gjorde hverken ondt eller blødte nævneværdigt. Svaret (der kom efter en lille uge) viste dog et suspekt/atypisk resultat. Så en KBC var nødvendig, for at få syn for sagen. Det indebærer en kikkertundersøgelse, en biopsi og et celleskrab, hvilket lyder skræmmende, og jeg var faktisk også skidenervøs! Men det var heldigvis piece of cake; overstået før jeg havde set mig om. Og resultatet viste heldigvis ingen celleforandringer! Så jeg har oplevet begge dele; et super træls forløb og et super effektivt og “behageligt” forløb.

    • Jeg har aldrig nogensinde hørt nogen omtale en kikkertundersøgelse som “piece of cake” før. Al min respekt til dig!

  • Hvis du nogensinde har haft psykologi til valgfag, så ved du, man kan analysere på alting. Også sengetøj. Måske er det et spørgsmål om selvværd? Måske føler du ikke du fortjener at have det godt og du straffer dig selv ved at sove med det samme sengetøj? Måske ved du, at sengetøj i virkeligheden symboliserer en større mening og at det føles hult at skifte sengetøj, når det bare repræsenterer menneskets forfængelighed og gentagne ritualisme? Men selvværd er altid guld, inden for psykologi. Eller moderbinding, faderissues. 😉 Det samme gælder når man læser dansk. Forfatteren skriver ikke at himlen er blå for at skabe en stemning, men fordi den blå himmel repræsenterer karakterens syn på tilværelsen og tilstand med henblik på videreudvikling og i sammenhæng med sin samtid og med mennesker. …jeg tror jeg har et problem med overtækning. 😀

  • Første gang jeg fik lavet skrabet gjorde det ondt, anden gang spurgte min nye læge hvordan det var gået sidst, og da hun hørte at det ikke havde været alt for rart gik hun all in på at hyggesnakke og distrahere mig og jeg kunne nærmest ikke mærke det. Så sig det til lægen! Nogle gange kan de nogle tricks.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.