Jeg er jo Bridget Jones #271
1. Jeg skal vaske tøj i morgen og har stadig ikke lagt det sidste tøj sammen, fra da jeg vaskede tøj fra en uge siden.
2. For fem minutter siden gned jeg mig i øjet, fordi jeg glemte, jeg havde mascara på. Lykkedes mig at hive måske ti øjenvipper af i processen. Goddammit.
3. …OG nu har jeg pandaøjne.
4. Nå, det matcher fint den rift jeg har i ansigtet, fordi Frank forleden ville have opmærksomhed klokken fem om morgenen, og jeg hellere ville sove.
5. I onsdags fik jeg en meget passiv-aggressiv “hemmelighed” ind i farvandet på mit seneste Gift ved første blik-recap. Den lød noget i stil med: “Jeg unfollower med det samme, når bloggere bruger ordet “prol”. Det er så københavnersnobbet.” Jeg bruger nærmest udelukkende prol som et positivt ord, inklusiv i omtalte tilfælde. Jeg er selv megaprol. Man skal sgu da stå ved sine håndbajere og fedtemadder! (Nej, jeg har aldrig smagt en fedtemad.)
6. Er til gengæld underligt stolt over at være blevet kaldt københavnersnobbet. Det er eddermame aldrig sket før! 😀
7. Jeg sværger, der er nogen, der jævnligt bryder ind i min lejlighed og stjæler min hårkur. Jeg har lige taget hul på den, den kan ikke allerede være halvt tom?!
8. Var så bitter over den forsvundne hårkur, at jeg forlod mit bad med kun det ene ben barberet. Opdagede det først, da jeg stod i Fitness World med et Barbie-ben og et bjørneben.
9. Min omelet knækkede, da jeg forsøgte at klappe den sammen. Sukkede højtlydt og tænkte for mig selv: “Hvorfor hedder det en omelet? Det burde hedde en omeSVÆR!”
10. …Og så grinede jeg højlydt af min egen, dårlige joke i, hvad der ligner fem minutter. Shoot me.
Malene k
Den med omeletten hahahahha – din farhumor er genial
MiriamsBlok
😀
Marie
Jeg ELSKER ordet prol det er det fedeste og mest snobbede ord😊
MiriamsBlok
Prol er kærlighed!
Cecilie
Er flad af grin over omeletjoken!! Og jeg kan kun give dig ret!
MiriamsBlok
😀
susan
Man skal ikke undervurdere en rugbrødsmad med fedt og salt.
Eva
Det sælger de på Nicolaiviertel i Berlin, når de har et eller andet tema.Jeg styrter rundt for at finde dem. De går rundt med en bakke.
Tina // hausfrauiberlin.blogspot.dk
Fedt, det tip vil jeg tage til mig. Har aldrig været der.
MiriamsBlok
Næh, dem sværger min morfar også til!
Amalie
Haha! Omesvær.. jeg dør 😀 Fandme sjovt! Jeg fyrer altid min i ovnen, så slipper man for at vende den satan..
Kir
Præcis! Det bedste tip! Bare en standard Tefal/Jamie O pande, og så i ovnen, når æggene er hældt over det stegte – works like a charm. Hvem gider i øvrigt også spise halvmåne omesværer? Mega prol… 😂
MiriamsBlok
Noooo, mine omeletter skal dobbeltfoldes! Ellers er det jo bare en æggekage! 😀
Maria
Er det kun mig der ikke ved hvad prol betyder?
MiriamsBlok
Det er en forkortelse af ‘proletar’. 🙂
Maria
Jeg er så enig Miriam – livet er for kort til æggekage!! Men tjek brdr. Price, og hvordan de lavet omelet. Herrenemt og mega lækkert 😉
MiriamsBlok
Æggekage skal bare spises på en helt anden måde!
Cecilie
Jeg elsker ordet prol. Synes overhovedet ikke det er snobbet eller nødvendigvis et negativt ord.
PS. Tak for omesvær!!
MiriamsBlok
Nej, vel?!
Lisbeth
Hahaha, den der med benene og barberingen er sgu en klassiker! Har engang præsteret at glemme et halvt ben, fordi… Ups! 😀
Kram
// http://www.moonlitmadness.dk
MiriamsBlok
Hvor distræt kan man være?!
Julie
Har du overvejet, at hårkur-tyven måske slet ikke bryder ind, men bor under samme tag og har en meget flot pels?
MiriamsBlok
Hahaha! 😀
Pia
Rubber med fedt og sukker <3
Mega prol. Jeg bor så meget i jylland og har valgt at omfavne det 100% 😉
Og hey, jeg fucker både omelet og æggekaage op. Til gengæld laver jeg en mean brun sovs!
MiriamsBlok
Jeg elsker at være prol!
Ida
nr 9-10 farhumor på højeste plan. Love it!
MiriamsBlok
Ja! 😀