2009

Skrevet d. . Uploaded i personligt.

img_1323Titlen refererer til året, jeg skrev nedenstående. Tror jeg. Der er ikke dato på, men at dømme efter min sindsstemning var det nok deromkring. Det er lidt med en klump i halsen, jeg udgiver det, for det er måske det mest personlige, jeg nogensinde har delt. Men sådan havde jeg det engang, og det har jeg ikke mere, og det synes jeg egentlig er ret vigtigt at dele. Hvis der nu er nogen, der har det sådan nu.

“Jeg har ikke sovet i 37 timer.

Lykkelige drømme er blevet til mareridt, for når jeg vågner, er de væk, og jeg har ondt i brystet. Fantomsmerter. Der hvor mit hjerte var engang, før det gik i tusinde stykker og blev spredt ud over Kultorvet. Jeg overvejede på et tidspunkt at tage derind og se, om jeg kunne finde stumperne, som min mor gjorde det, da jeg var otte, styrtede på cykel og knækkede en fortand. Men jeg tror for længst, de er blevet trampet ned af travle mennesker. Tyggegummi, cigaretskod, venstre hjertekammer.

Hvis jeg folder armene om mine knæ og trækker til, kan jeg nogle gange mase mine organer tilpas meget sammen til, at hullet i brystet formindskes, og smerten lindres. Bare for en stund.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg kan holde ud at have det sådan her.

Engang læste jeg om en mand, der byggede sin egen guillotine. Om han var fiktiv eller virkelig, husker jeg ikke, men han satte den op i sin seng, så den på et tidspunkt i løbet af natten ville slå ham ihjel, uden han opdagede det. Jeg tænker en del på sådan en guillotine. Hvis man strækker den lidt, er det jo næsten det samme som at sove stille ind. Det kræver selvfølgelig bare, at man kan sove.

Jeg har ikke sovet i 37 timer.”

Related Posts:

Kommentarer (62)

  • Lise Emilia

    Hvor kan jeg bare huske den følelse i hele kroppen når jeg læser dit indlæg. Søde Miriam, tak fordi du ville dele det med os. Af og til kan det være virkelig godt for en, at huske på den slags og jeg håber du har det langt, langt bedre den dag i dag. Kæmpe kram, du er alt for sej!

  • Nanna

    Det er virkelig stærkt af dig at dele det! Helt ekstremt.
    Og det er så vigtigt at dele sådan nogle ting, og vise andre at det kan blive bedre. For det kan det! Puha, det gør helt ondt at læse, for har selv været der, men har også selv fået det så meget bedre.
    Det er så stærkt, og føler mig helt stolt, hahah. Har fulgt med længe, og det er godt at se dig klare dig så godt! Med bloggen, og med tindermanden, og hvad du ellers har kørende.
    Stor kærlighed her fra!

    • MiriamsBlok

      Tak Nanna! Det er så dejligt, at I hepper på mig. For et par år siden troede jeg heller ikke, det kunne blive bedre, men det bliver det heldigvis!

  • Anna Sofie Geisler

    Kæft hvor er det smertefuldt at læse, selvom du på en eller anden måde har gjort det smukt. Nu tuder jeg lidt, for det var præcis sådan jeg havde det. I januar. Mon man skulle fejre årsdag…..

    Du er bloglands sejeste blogger, kram og kærlighed til dig.

  • Merete

    Årh, shit mand! Jeg fik gåsehud og tårer i øjnene af at læse det her indlæg; hvor ER det bare flot skrevet, og hvor er jeg glad for, at du ikke har det sådan mere! <3

  • Julie

    stærkt delt ❤️. så sejt.. jeg har efterhånden fulgt dig i noget tid og elsker din blog. flere gange har du nævnt de her kærestesorger, jeg har endnu ikke kunne finde helt rundt i hvorfor, hvordan, hvornår osv. Egentlig ikke fordi det rager os andre jo, men jeg er nysgerrig på om du har skrevet et indlæg om hele historien?

    • MiriamsBlok

      Nej, jeg tror ikke, der findes noget samlet. Bare en masse brudstykker. Det kommer nok engang, den fulde historie, men jeg ved ikke, om jeg er der endnu, hvor jeg kan skrive den.

  • Marianne

    Tusind tak fordi du deler det (igen), har ikke kunne sætte ord på mine følelser det sidste stykke tid, men det har du lige gjort!

  • Maria

    Jeg har også den slags tekster, og selvom jeg ikke har det på den måde længere, kan jeg næsten ikke holde ud at læse dem, fordi de minder mig meget præcist om, hvordan det hele føltes. Tak for dit fine indlæg!

    • MiriamsBlok

      Det tog også flere år, før jeg kunne det, for selvom jeg ikke har følelserne nu, så gør mindet om dem stadig ondt.

  • Christine

    Der er ingen blok, der som din kan få hele mit følelsesregister igang, Miriam.
    Jeg har med tiden lært, at selvom det ikke altid vil føles som om, hele ens hjerte mangler, så er det ikke sikkert, at man kan finde alle stumperne igen, og det er okay.
    Kram til alle som står i en lignende situation lige nu.

    • MiriamsBlok

      Det har du helt ret i. Til gengæld kan man også være heldig at få stumper af andres hjerter til at hjælpe med at lappe sit eget.

  • Anne

    Gider du godt få skrevet den bog? Du skriver jo helt fantastisk. Den der kunne jo være en lille mininovelle i sig selv.

  • Sara

    Fik helt gåsehud da jeg læste det. På én gang poetisk og dybt tragisk…. sejt at du turde dele det med os!
    (Og fedt at du ikke længere har disse følelser!)

  • Emilie

    Du er for sej – punktum.
    Har sindssygt meget respekt for du deler sådan et indlæg og hvor er det endnu mere sejt, at du er kommet ud på den anden side igen.
    Du fortjener kun det bedste af det bedste! Tak for dig 😊

    • MiriamsBlok

      Åh, hvor er du sød, Emilie. Jeg deler nok også mest, fordi jeg er ude på den anden side, eller ved jeg ikke, om jeg kunne. Men jeg håber, det gavner nogen et sted.

  • Anne Marie

    Jeg er der selv lige nu… Min elskede ved ikke om han vil have mig længere. Jeg har hverken spist eller sovet i mange timer (har vist mistet fornemmelsen for det).
    Forsøger bare at trække vejret….

  • Mette

    Det gør helt ondt at læse om den kæmpe smerte, du følte dengang. Du er meget modig at dele ❤️
    Kæmpe kram

  • Anne

    Av! Og årh.. De fleste genkender nok den der smerte, du beskriver. Det gør så f***ing ondt. Du skriver fantastisk godt, Miriam, og du rammer følelsen spot on!

  • Skildpadden

    Åhhhh. Det gør helt ondt at læse. At lide af kærestesorger mens gør det ikke nemmere.

    Godt at du er okay i dag. Og tak til dig for at dele med os. Rart at vide, det ikke kun er mig, der krammer til det ikke gør lige så ondt mere. Der tager et bad så man ikke kan se tårerne. Der har svært ved at trække vejret.

  • Sara N

    Jeg har altid skrevet tekster / digte når jeg hsr der skidt. For at få tankerne ud af hovedet og gøre dem mere håndgribelige vil jeg tro. Men tanken om at skulle dele dem giver mig helt mavekneb, for jeg ved hvor personlige og sårbare sådanne er. Så jeg har SÅ meget respekt for dit mod til at dele, du er en af de FÅ bloggere der skriver om hvordan livet er på både godt og ondt. Jeg føler du er et menneske, fremfor et af de perfekte super humans som mange bloggere prøver at fremstå som., men som almindelige dødelige mennesker langt fra er. Og det giver mig et eller andet sted et håb om, at vi stadig er nogen som har fået nok af det perfekte glansbillede alle skal fremstå som.

    Så tak for alle de smil, grin, tanker og overvejelser du efterhånden har givet mig. Du er en hamrende dygtig Blogger og skal nok blive endnu større!

    • MiriamsBlok

      Åh Sara, tusinde tak for din fine kommentar, som gjorde mig meget glad. Det var også virkelig grænseoverskridende at lægge det ud, og det har taget mig mange år at nå til det her punkt, men hvis det hjælper nogen, der har det så skidt, som jeg havde det, så er det det hele værd. Der er meget få ting, der kan nå en, når man er så langt nede.

Der er lukket for kommentarer.