Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

2009

img_1323Titlen refererer til året, jeg skrev nedenstående. Tror jeg. Der er ikke dato på, men at dømme efter min sindsstemning var det nok deromkring. Det er lidt med en klump i halsen, jeg udgiver det, for det er måske det mest personlige, jeg nogensinde har delt. Men sådan havde jeg det engang, og det har jeg ikke mere, og det synes jeg egentlig er ret vigtigt at dele. Hvis der nu er nogen, der har det sådan nu.

“Jeg har ikke sovet i 37 timer.

Lykkelige drømme er blevet til mareridt, for når jeg vågner, er de væk, og jeg har ondt i brystet. Fantomsmerter. Der hvor mit hjerte var engang, før det gik i tusinde stykker og blev spredt ud over Kultorvet. Jeg overvejede på et tidspunkt at tage derind og se, om jeg kunne finde stumperne, som min mor gjorde det, da jeg var otte, styrtede på cykel og knækkede en fortand. Men jeg tror for længst, de er blevet trampet ned af travle mennesker. Tyggegummi, cigaretskod, venstre hjertekammer.

Hvis jeg folder armene om mine knæ og trækker til, kan jeg nogle gange mase mine organer tilpas meget sammen til, at hullet i brystet formindskes, og smerten lindres. Bare for en stund.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg kan holde ud at have det sådan her.

Engang læste jeg om en mand, der byggede sin egen guillotine. Om han var fiktiv eller virkelig, husker jeg ikke, men han satte den op i sin seng, så den på et tidspunkt i løbet af natten ville slå ham ihjel, uden han opdagede det. Jeg tænker en del på sådan en guillotine. Hvis man strækker den lidt, er det jo næsten det samme som at sove stille ind. Det kræver selvfølgelig bare, at man kan sove.

Jeg har ikke sovet i 37 timer.”

Kommentarer (62)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.