#9FictionalCharactersIIdentifyWith

Skrevet d. . Uploaded i mig,sjovhed.

9fictionalcharactersiidentifywith

Jeg faldt over det her hashtag på Instagram forleden og gik straks med liv og sjæl på jagt efter mine ni. Fordi det er sjovt, og jeg ikke gad vaske køkkengulvet, selvom det virkelig trænger. Og her er resultatet så. Nogle af dem er helt sikkert håbløst forudsigelige, men måske en enkelt eller to kommer bag på jer? Also, hvis I selv kaster jer ud i hashtagget, så tag mig lige. Jeg vil se, hvem I identificerer jer med!

Meredith Grey: Det er vigtigt at påpege, at der her er tale om dark and twisty Meredith og ikke nye, glade Meredith. Ikke at jeg ikke kan lide hende, men jeg er stadig en McDreamy fra at ramme det stadie.

Gregory House: Min indre kælling nyder Houses nærmest absurde sarkasme samt insisteren på at kalde en idiot for en idiot. Gerne direkte til deres ansigt i stedet for bare bag deres ryg, som vi andre gerne gør det.

Bridget Jones: Behøver forhåbentlig ikke yderligere forklaring på nuværende tidspunkt.

William Thacker (fra Notting Hill): Åh, så sød og urimeligt kikset. Jeg kunne totalt se mig selv åbne noget så åndssvagt som en bogbutik kun med rejsebøger.

Wendy Thorup: Jeg ved helt ærligt ikke, hvad fuck de har gjort ved Wendy med tiden, så jeg vil gerne understrege, at der her er tale om oldschool Wendy, der bor på Lindehøj, har to heste ved navn Joy og Dixie, en søster ved navn Ditte og en urimeligt høj hestehale. Jeg kunne ikke engang google mig til et billede af hende uden at få den nye forræder smidt i hovedet, så jeg var nødt til at finde et af mine gamle Penny-blade frem og selv tage et billede. Men oldschool Wendy var megasej, og jeg var dødeligt misundelig på hende hele min barndom og stensikker på, at jeg også havde været så sej, hvis min far havde haft et stutteri og ridecenter. Andre hestepiger kan sandsynligvis relatere.

Chandler Muriel Bing: Åh ja. Evnen til altid at lave upassende jokes og komme med ufrivilligt akavede kommentarer. Det er ikke uden grund, jeg tidligere har skrevet et helt indlæg om mit Chandler Bing-synddrom.

Anne Shirley (aka Anne fra Grønnebakken): Anne vil altid være en af mine yndlingsprotagonister. Hun er ukuelig optimist, håbløs romantiker og vil bare gerne have os allesammen til at være gode venner. På de dage, hvor min indre kælling sover længe, der er Anne og jeg kindred spirits.

Emily (fra The Devil Wears Prada): Seriøst. Emily har arbejdet røven ud af bukserne i Gud ved hvor lang tid, og så kommer Andy bare lige ind fra højre og gør alting dobbelt så godt? Så feje hold! Det er præcis sådan, jeg har det, når en af de der naturtalentbloggere dukker op ud af ingenting og på en måned får dobbelt så mange læsere som mig. Som fx Mette Marie gjorde det i sin tid. Hmpf! 😀 Forhåbentlig er lidt kollegial misundelse sundt for sjælen!

Hun-egernet fra Sværdet i stenen: Jeg er sikker på, vi allesammen har prøvet at rende rundt i løbetid og endelig finde vores perfekte egern-mage kun for at opdage, at han i virkeligheden er en menneskedreng og i øvrigt Englands kommende konge. Eddermame op ad bakke. 😀

Related Posts:

Kommentarer (27)

  • A+K/VenterPaaVinBlog

    Åh, jeg har også en indre Dr. House. Som noooogle gange bliver en decideret ydre Dr. House – han springer gerne ud i fuld flor, hvor jeg præstere spydige bemærkninger, sarkasme eller himmelfaldne øjne. Også selvom jeg prøøøøver at holde ham inde, for låste døre

  • A+K/VenterPaaVinBlog

    Og det samme angår faktisk Anne Shirley og hendes dagdrømmeri, kan viiirkelig svømme væk i egne tanker og ideer, når det ikke passer ind. Men som frøknenen siger – “it is not what the word holds for you, it is what you bring into it”.

    – A

  • Liv

    Nu var jeg jo lige nødt til at google, hvilken transformation Wendy har gennemgået, siden min tid som fast læser af bladet, og sikke noget! Er der da intet, der er helligt længere?!

  • Katrine

    Nu har jeg totalt meget lyst til at læse Wendy. Det kan være jeg skal en tur i gemmerne næste gang jeg besøger mine forældre 😀 Og jeg kan udmærket relatere, jeg var SÅ misundelig på Wendys liv, haha!

  • Cæcilie

    Du er gammel (ellers også er jeg ung)! Jeg blev nødt til at google lidt for at se, hvad sørensen det nu var for noget, at du kiggede i et Penny-blad for at se Wendy. Jeg kom først med på Wendy-vognen, da blandet bare hed “Wendy”. Når det så er sagt, så var det jo bare de fedeste historier. Jeg læste kun Wendy-historien og Snobby & Snuske, alt det andet bras sagde mig ingenting.

    • miriamsblok

      Jeg tror nok, det skiftede navn engang i midt-halvfemserne. Jeg begyndte først at købe det selv, da det hed Wendy, men jeg købte en masse brugte Penny’er i sådan nogle bladbikse.

  • Dea

    WTF måtte lige Google den falske Wendy. Som jeg så meget kan følge dig i – den gamle selvfølgelig.

    • miriamsblok

      Haha, ja, det gør man. Vælger selv, finder selv billeder, laver selv en collage. 😀

  • Louise Støy

    Åh Wedny, hvor har jeg brugt mange timer på først at vente spændt på at bladet kom, og dernæst suge alle ordene og historierne til mig. Sidste år købte min mor og hendes mand rent faktisk en rideskole, men skulle hilse og sige at det er knap så glamourøst som det var i Wendys verden. Der er ufatteligt mange klæg der bider, møg der skal muges og heste der skal flyttes fra stald til mark og tilbage igen. Men heste er nu stadig dejlige! 😀

  • Pernille S

    Hvor er det fantastisk at høre, jeg ikke er den eneste Wendy-lover! Og JA, den “nye” Wendy – hvad er der galt med hende!? Det var gode tider, den gang hvor der hver anden onsdag dumpede et spritnyt Wendy blad ind ad brevsprækken, og man i en halv times tid kunne drømme sig væk til Lindehøj Stutteri…

Der er lukket for kommentarer.