36 timer i Berlin

collagehjkl

Jeg sov 13(!) timer i nat og vågnede i dag med væsentligt mere mod på tilværelsen. To intense berlinerdage kan nok tage pusten fra de fleste, men det er altså totalt det værd. Jeg glemmer hver gang, at flyveturen kun tager 40 minutter. Nærmest helt åndssvagt. Det tager længere tid at komme til Køge, når jeg skal besøge min søster.

Jeg er lidt tilbageholdende med at tjekke min netbank, for Visa-kortet kom en del på arbejde. Primark tog det værste, men jeg besøgte også LUSH, hvor jeg skulle holde mig meget i skindet for ikke at bruge en helt månedsløn på bath bombs. Min mor forærede mig ‘The Experimenter’, som jeg begejstret fyrede af om aftenen i lejlighedens badekar, der kunne prale af en størrelse på ca. det dobbelte af mit eget. (På første sal i vores opgang hang der i øvrigt et virkelig random billede af en kat… For at byde mig velkommen, måske?) Turens største kup udeblev, da jeg besluttede mig for, at ?55 trods alt var for meget at spendere på en grimfed trøje. Også selvom den var fra Kenzo og sat ned fra ?395. Designeroutlets er og bliver min akilleshæl.

Jeg påtænker lidt at lave en haul-video, som der før har været efterspurgt i lignende situationer. Altså, I får ikke mit chokolade at se, for det har jeg nok spist til den tid, men jeg har også købt tøj og sko og makeup og så’n. Var det noget, eller vil I hellere se helt traditionelle billeder af rovet?

Kommentarer (24)

Der er lukket for kommentarer.