I dag har jeg lært…
…At hvis jeg var 10 år gammel, kunne jeg få katte på alt mit tøj.
…At jeg stadig bliver helt barnligt glad af at se en rigtig, levende julemand.
….At hvis man stopper midt på Kultorvet og udbryder “FUCK!”, fordi man opdager, man har knækket en negl, så kigger folk mærkeligt på en.
…At det helt definitivt er blevet for koldt til at cykle uden vanter nu.
…At man ikke bare lige kan smutte i Søstrene Grene uden at købe for mindst 100 kroner ligegyldigt ragelse.
…At House of Cards nok mest er en fabelagtig serie, hvis man interesserer sig bare den mindste, lillebitte smule for politik.
…At hvis man tager til julebasar i Svenska Gustavskyrkan, så er alting svensk – helt ned til Leksands knækbrødet. (Det burde nok i virkeligheden ikke være kommet så meget bag på mig, som det gjorde.)
…At Frank faktisk nogle gange er lidt en røv.
…At man altid skal tisse, når man cykler over brosten.
…At man ikke får skidemeget ud af at være på LCHF, hvis man insisterer på at spise en halv pakke ostehaps om dagen.
Signe
Jeg arbejder i H&M i børneafdelingen og har flere gange tænkt på dig pga alt det kattetøj 😉 ved ikke om det er ekstra moderne i denne sæson eller noget, der er i hvert fald meget, også mere end på billederne 🙂 haha
Anonym
Jeg kom til at købe denne sidste weekend http://www.mamelukken.dk/produkter/32–cartoon-pullovers-2-stk-500/888-pullover-katte-graa/ Det fungerer helt fint til en crazy-cat-lady på 39 år :oD
/Kristine
Skalotteløg
Nej, det der Sverige er sgu noget tricky noget, de kunne da godt skilte med, at de havde tænkt sig at føre alting på svenska… Men det er bare SÅ typisk svenskere…
Ostehaps er noget lort kulhydratsmæssigt, men det smager jo godt, det skidt! Det samme med myseost/jætteost, btw (det brune stuff, som jeg er genetisk disponeret for at elske pga. norsk ophav) – kan til gengæld anbefale flødehavarti… Det er næææsten det samme. Eller rød cheddar! Har ikke selv bevæget mig ud i gouda, men det skulle også være godt, har jeg hørt… Og Marshall er jo i hvert fald svært begejstret for det i HIMYM 😉
Miriam
Der var så meget derinde! Jeg blev helt rundtosset (og meget misundelig)!
Miriam
JA SGU!!
Miriam
Ja, altså, nu ligger Gustavskyrkan godt nok på Østerbro, men det kunne du selvfølgelig ikke vide. 😉
Forstår nu ikke helt, hvad du mener med ostehaps og kylhydrater. De har 1 g. ligesom flødehavarti og alt muligt andet ost… Det er nu heller ikke kulhydraterne, jeg er træt af, det er mere fedtet. LCHF betyder jo desværre ikke uendelige mængder fedt, suk…
Jasmin
Jeg er forbløffende skuffet over, at en butik ved navn mamelukken ikke rent faktisk sælger mamelukker.
Jeg er i øvrigt lige kommet hjem fra London, hvor jeg blandt andet var på Camden Market. Der kan du få alle dine vildeste kattetøjsdrømme opfyldt. Jeg slap der fra relativt uskadt (med kun en enkelt tanktop og en hoodie), men man kan nemt bruge en ordentlig bunke penge på tøj med katte der.
Anonym
Af og til kommer indlysende ting bag på en. Min mand havde spillet undervands rugby i ca et halvt år, før det gik op for mig at det foregik under vandet. Synes det lyder som en tåbelig sport… kh Malene
Christina
Årh, jeg ville gerne eje den der trøje med katten, der strækker sig opad! Den er supernuttet! <3 Den MÅ da laves i voksenstørrelse? 😉
Miriam
Haha, det lyder da også fjollet! 😀
Miriam
I wish!