(Gallaløs) gallapremiere på The Walk

Der er forskel på gallapremierer, kunne jeg hurtigt konstatere. Det havde mine tøjkrise allerede på sin vis afsløret for mig under intense google-søgninger, men jeg synes alligevel, det var lige at presse citronen nok, da jeg trådte ind i Cinemaxx. Man kunne bedre forsvare at have kaldt det provinsreceptionspremiere. Men det er nok i virkeligheden også mere mit game. 😉

Filmen var The Walk, som fortæller historien om franskmanden Philippe Petit, der, af Gud ved hvilken årsag, satte sig for at gå på line mellem de to tårne i World Trade Center. Temaet for premieren var derfor Frankring, og der var ost og pølse, livemusik, ternede duge og kulørte lamper. Og fri vinbar. Det var ikke champagne og lange, glitrende kjoler, men jeg var glad. Også selvom kendiskiggeriet skuffede lidt. Vi så Kristian Thulesen Dahl, en af dommerne fra Vild med Dans og Bubber. Og uhyggeligt mange mænd med man buns af en eller anden grund. Men de fleste inviterede var vist lige så uvigtige som undertegnede, så helt akavet følte jeg mig ikke.

Selve filmen så jeg helt ærligt ikke meget frem til. Traileren fik et par kig inden eventet, og det forekom mig umiddelbart lidt svært at lave en hel film ud af den sparsomme handling. “Mand går på line mellem to tårne – falder ikke ned og dør. The end.” Var det i virkeligheden ikke mere en anledning til at blære sig med det der smarte IMAX 3D-værk?

Positiv var jeg derfor, da filmen gik i gang. Efter min ydmyge mening har man fuldstændig fejlet i sin markedsføring af den her film. Den er unægteligt flot filmet og har visuelt stor effekt, men dens primære værdi findes i hovedpersonen spillet på sædvanlig charmerende vis af Joseph Gordon-Lewitt. Inden filmen gik i gang var der en vigtig mand af en art oppe og sige et par ord i en mikrofon, og han sammenlignede filmen med Forrest Gump. Det var strategisk dumt at sætte forventningerne helt derop, hvor nærmest ingen film har en chance, men ikke desto mindre forstår jeg sammenligningen. Filmen er finurlig på samme måde med en blanding af humor og alvor og har den samme omtrentlige stemning.

Traileren vidner heller ikke om, hvad filmens handling egentlig er. Selve gange på wiren er selvfølgelig klimakset, men det meste af filmen handler om planlægningen. Man har nemlig glemt lige at nævne, at WTC ikke var færdigbygget på det her tidspunkt, og at det egentlige stunt faktisk var dundrende ulovligt. Det skal derfor planlægges nøje med hjælpemidler og medsammensvorne og hele turen. Jeg fik i høj grad associationer til nogle af de mere sofistikerede bankøverifilm, og det var det, jeg var størst fan af.

Forrest Gump-niveau når The Walk aldrig, men den har sin egen stil, og jeg synes faktisk, den fungerer overraskende godt. Jeg skal dog ikke udelukke, at det er grundet de utroligt lave forventninger, jeg havde til den fra begyndelsen. 3D-effekten er gennemtænk og passende med det selvfølgelige fokus på højder, og er man en 3D-fan, er det næsten en must-see, men for mig var det altså helt sikkert historien, der var filmens styrke. Det er ikke en livsomvæltende historie – eller for den sags skyld film – men den funkede rigtig godt som underholdning på en kedelig onsdag aften.

PS: Jeg ville have traileren til filmen med for en god ordens skyld, og det viste sig så, at der også er en kortere trailer end den, jeg har set, som rent faktisk giver et meget mere præcist indblik i filmen. Så nu får I den i stedet for den fesne, jeg så.