Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Røfler og specialemøder

Jeg have første møde med min specialevejleder i dag. Personligt syntes jeg jo, det var helt vildt flot klaret, at jeg allerede havde indsnævret mit emne fra hele litteraturhistorien til bare den victorianske periode, men hun var ikke helt lige så imponeret. Faktisk fik jeg lidt af en røffel for ikke at have lavet nok research, og okay, den var nok også ret velfortjent, men sagen er den, at jeg fungerer bedst ved at læse en roman og tænke: “Hey, der var et interessant emne at tage fat i. Dét vil jeg skrive en opgave om.” Specialet er bare lidt designet sådan, at man først finder sit emne og derefter noget passende primærlitteratur, og det kan jeg ikke hitte ud af. Hvor Søren begynder man? Hvordan hiver man en problemstilling ud af den blå luft? Er I klar over, hvor mange romaner blev skrevet i den tid? Det var jo deres Netflix for fuck’s sake!

Jeg endte med at kaste alle mine favoritemner (kønsroller, gotiske strømninger, psyken, drama og skandaler) i hovedet på damen i håbet om, at hun kunne kvittere med den perfekte roman. Litteraturlektorer har imidlertid per definition lidt svært ved at begrænse sig, så jeg endte selvfølgelig med liiiiidt mere end ét værk, jeg så kan begynde at gå om bord i, men i det mindste har jeg nu et eller andet praktisk at lave. Forhåbentlig dæmper det prokrastineringstrangen lidt… Bare ikke lige nu, vel? Nu er det nemlig fredag, og jeg vil holde resten af aftenen fri med Grey’s Anatomy og hokkaidochips (som slet ikke er så dumme (læs: smager ikke så sundt) som de lyder).

Glædelig weekend!

Kommentarer (10)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.