Jeg er jo Bridget Jones #201
1. Min mors reaktion på torsdagens date. Always look on the bright side of life!
2. Hvordan ens ben ender med at se ud, når man skal lynbarbarbere dem til førnævnte date og lige har skiftet barberblad.
3. Glemte i øvrigt under den hektiske oprydning at gøre rent på badeværelset, hvilket er fint nok, når man er på min højde og ikke kan se det massive lag støv, der ligger oven på spejlet, men Den Pæne Mand kan nærmest ikke undgå at have lagt mærke til det… Måske det var det, der sendte ham på flugt?
4. Jeg har (i hvert fald midlertidigt) sagt farvel til LCHF, fordi det står bomstille med vægttabet, og jeg er ved at blive sindssyg. Så nu holder jeg pause. Tog en beslutning om at belønne mig selv for den ellers gode indsats med Ben & Jerry’s nye Cinnamon Buns. Fuck mig langsomt, det var en skidt beslutning. Er du tosset, den er god! Render lige i Netto og køber en 15-20 styks, mens de er på tilbud…
5. Det er så skidekoldt i øjeblikket, at jeg tilbringer nærmest hver aften i mit badekar, hvilket betyder, at min hud er blevet så tør, at jeg essentielt drysser, når jeg bevæger mig.
6. Der er kommet priser på H&M x Balmain, og den perlebesatte 80’er-basse, jeg har været hovedkulds forelsket i siden maj koster 3.500 kroner! Jeg går lige i grådhi.
7. Købte to meget pæne kjoler på Zalandos udsalg (som slutter i dag! Tjep, tjep!), fordi jeg virkelig, virkelig mangler hverdagskjoler. Havde i princippet kun råd til den ene, men kunne ikke vælge mellem skønhederne, så jeg købte begge i håb om, at jeg måske kunne skære den ene fra in person. Jeg ligner lort i dem begge to. Så deeeeet…
8. Den nye sæson af American Horror Story er startet, og jeg havde glemt, hvor klammo den serie er, så jeg besluttede mig for at se det første afsnit over aftensmaden. Big mistake. Jeg skal nok lade være med at spoile noget, men… Wadr.
9. Brugte i går det meste af en time på at lede efter min ene cykellygte, der var som sunket i jorden. I virkeligheden sad den selvfølgelig stadig ude på min cykel, men havde i mellemtiden lagt sig til at dø.
10. Tog en “Which Order of the Phoenix Member Are You?”-quiz og blev Frank Longbottom. Af alle medlemmer blev jeg Frank. Det er kismet!
Louise
Årh den kunne min mor også have fundet på! Og så kan du da ikke bare fortælle om sådan en quiz, uden at smide et link? 😀 Be' om 🙂
2PrettyinPink
Har netto B&J cinnamon Buns på tilbud?!?!?!? Det betyder jo næsten, jeg må ud i det kedelige efterårsvejr… #søndag
Singlehviskeren
Arh tak for lige at bringe et smil ind i min ellers lidt nederen søndag 🙂 og er så også nu på vej i Netto efter Ben&Jerrys – is må være lykken 😉
Fyrstenogfruen
Elsker din mors syn på sagen:):):) Jeg er Molly Weasley:)
Mai Fisker
Hvor finder du priserne på H&M x Balmain?? Har googlet som en gal, men finder ikke hvad jeg søger….
PS: Køber is lige om lidt, du er ikke alene!
Anonym
Link til priserneee, please!
Miriam
Det er derfor, man skal følge bloggen på Facebook, Mai! Der kommer alt det gode shit! 😀
http://www.aok.dk/shopping/se-billederne-her-er-balmains-kollektion-for-hm
Miriam
Se ovenfor. 🙂
Miriam
Hep! http://www.playbuzz.com/avibwx10/which-order-of-the-pheonix-member-are-you
Mai Fisker
Jeg er overbevist, og følger nu bloggen på Facebook! Tak!
Miriam
Den er såååå god! Men den er eddermame også udsolgt i mange Nettoer!
Miriam
Is ER lykken!
Miriam
Det kommer overhovedet ikke bag på mig, at du er Molly! 😉
Miriam
Selv tak! 😉
Helene
Miriam, hvor streamer du American Horror Story? Jeg er for godt et menneske til at gøre ulovlige ting og venter altid på, at nye sæsoner kommer på Netflix, men nu KAN jeg ikke vente mere. Må ha' mere….
Miriam
Jeg streamer ikke, men jeg kan anbefale siden vodly.to. 🙂