Når alt det gode drukner i alt det dårlige

Jeg er på det sidste faldet over nogle artikler, der handler om, at folk i højere grad fravælger at læse nyheder. Simpelthen fordi det er så utroligt deprimerende. Jovist er der da hist og her en lidt mere positiv historie at hente, men som hovedregel handler det jo meget om krig og elendighed og recession og klimakatastrofer og alt muligt andet. Og jeg forstår godt, at folk vælger det fra. Man bliver uundgåeligt påvirket af at læse om den slags hver eneste dag.

Internettet har gjort mange gode ting for verden, men jeg ved ikke, om jeg synes, globaliseringen af nyheder ubetinget er en af dem. Forleden fik jeg en besked om, hvorfor i alverden jeg elsker at rejse i USA, når det er sådan et forfærdeligt sted. Det satte nogle tanker i gang.

Det er ikke for at negligere, hvor meget lort der finder sted i USA. Jeg læser også forfærdet om skoleskyderier og svær racisme og retten til abort, der er blevet frataget kvinder i flere stater. Jeg er skrækslagen ved tanken om, at Trump bliver præsident igen, men jeg er helt ærligt heller ikke voldsomt begejstret for Biden. Hvis man vurderer USA udelukkende på nyhedsoverskrifter, så virker det ganske rigtigt som et forfærdeligt sted.

Men man kunne vel sige det samme om Danmark? Sundhedsvæsenet ser nærmest ud til at være på grænsen til at kollapse. Politikerne giver fuck for klimaet. Pædagoger råber op om mistrivsel i børnehaver på grund af for få medarbejdere. Politiet henlægger alt for mange sager, fordi de ikke har kapacitet til at varetage dem. Pensionsalderen er 67 år. Og alligevel har det fleste af os det jo godt. Alt er relativt, selvfølgelig, men vi er et rigt i-land, vi er verdens næstmest lykkelige folk og det land i verden med mindst korruption. Vi kan gå gratis til lægen, få boligstøtte, vi har folkepension og SU og ret til at holde ferie. Vi er enormt privilegerede.

Alt det gode drukner i de dårlige overskrifter. Og det er også tilfældet i USA. Vi glemmer de små ting på grund af de store ting, og de små ting er jo også livet. Måske endda i højere grad end de store. Hverdagen er ikke udelukkende elendighed all day everyday. Og det bliver så vidunderligt tydeligt, når man rejser i landet.

Jeg oplever amerikanerne som et åbent og imødekommende folk. Det er fx helt normalt at snakke med fremmede i køen i et supermarked. Jeg har sjældent en dag derovre, hvor jeg ikke modtager et spontant kompliment fra en komplet fremmed. De er nysgerrige og interesserede, når de hører, hvor jeg er fra. De vil gerne anbefale mig de bedste seværdigheder og spisesteder. De bliver glade og stolte, når de hører, at jeg er vild med deres hjemland. USA er en melting pot af ikke bare mennesker, men også mad, musik, traditioner og kulturer i det hele taget. De har verdens smukkeste nationalparker, pulserende storbyer og småbyer med Gilmore Girls-stemning.

Det er utroligt sjældent, jeg er utryg, når jeg er derovre – også selvom jeg som regel rejser alene. Jeg tager selvfølgelig mine forholdsregler, og der er selvfølgelig steder, man skal holde sig fra, for det er et mere utrygt land end Danmark, men det er ikke noget, der påvirker mig nævneværdigt, når jeg er af sted.

Vi danner os meninger ud fra det, vi læser, men virkeligheden er jo altid mere nuanceret end som så. USA er på mange måder et land i krise, men det er (i min optik) også stadig et land, der indeholder et væld af helt fantastiske ting. Jeg er selvfølgelig bevidst om, at mine turist-oplevelser heller ikke reflekterer hele virkeligheden, men jeg synes, det er synd og skam at vurdere et land ud fra kun de negative ting, man har læst.

Har nææææsten lagt mig fast på de stater, jeg skal besøge på min næste roadtrip, og når jeg sidder med sådan en planlægning, er det ikke USAs fejl og mangler, der fylder. Det er glæden over alt det andet. Som heldigvis – i min optik i hvert fald – vejer markant tungere. Ligesom det er tilfældet herhjemme.

Kommentarer (12)

  • Louise Holm Marseen

    Hvor er det fint skrevet! Og passer vel egentlig godt på mange af livets facetter 😊

  • Dejligt perspektiv!
    Jeg undgår stort set nyheder. Min katastrofe-hjerne har ikke godt af det. Også fordi, når der sker gode/hyggelige/dejlige ting så er det de 3 mennesker der er imod, der bliver perspektivet.

  • Jeg har nu aldrig tænkt over USA som et forfærdeligt sted at rejse hen, tværtimod er det land også på min bucket list. Og jeg glæder mig til du skal afsted igen.

    Der er derimod andre lande jeg holder mig fra at rejse til. Lande som Tyrkiet, Dubai og lige pt Rusland. Simpelthen fordi jeg ikke i de lande vil støtte deres menneskesyn. Så kan det godt være det i vid udstrækning går ud over de almindelige mennesker at jeg fravælger det, men jeg kan ikke se mig selv i øjnene hvis jeg siger jeg er imod det de gør, men samtidig tager ned og lægger penge i statskassen.

    • Jeg har også lande på min liste, jeg ikke har lyst til at rejse i af samme årsag. Og lande, jeg gerne vil rejse i, men helt bestemt ikke alene. Der er også en balance med, hvor meget man skal skubbe sig ud af sin komfortzone. 😀

  • Hvor lyder det altså spændende med sådan en tur til USA! Jeg har været i New York og Boston og kunne godt tænke mig en rigtigt road trip derovre. Jeg rejser også gerne alene. Jeg har været i Island, Paris, Sri Lanka og Sankt Petersborg alene, og for mig er det en meget levende måde at rejse på, fordi der er ekstra plads til mine sanser.

    Del gerne mere om dine rejser og rejseplaner. Det kunne jo være, man kunne blive inspireret ☺️✈️

    • Det er fantastisk at rejse selv! Jeg voldspammer altid med rejsecontent, når jeg er af sted, men det fylder ikke så meget til hverdag ellers. Men der kommer nok lidt, når jeg lægger mig fast på et sted og begynder at planlægge. Der er dog læææænge til endnu, jeg rejser altid om efteråret. 😀

  • Jeg skal ærligt indrømme, at jeg Ikke har lyst til at besøge USA sådan helt generelt – undtagen, når der kommer indlæg fra dig, som det her, så bliver jeg alligevel nysgerrig🙏

    Og så kan jeg relatere til det..
    Jeg har boet i Bangkok i 6 mdr. og Elskede den by! Langt de fleste siger “Hvordan kan du holde det ud med al den smog, trafik og mange mennesker?”
    Det Er forvirrende og overvældende i starten, men tit hører jeg det fra folk, som kun er der i 1-3 dage, men folk som er der i mere end en uge begynder at se nuancerne, og som jeg forelskede mig ret meget i❤️
    Det thailandske folk er fantastiske, deres tilbedelse af (den tidligere) konge er forundrende, men på en sjov måde og der er Så mange skønne oaser, når man bare kommer lidt væk fra hovedvejene + alt det andet..
    Det er lidt ala det samme.. Jeg er jo heller ikke vild med smog, osv.,men jeg kan Virkelig godt lide de lokale og det du ikke ser på overfladen – deres konflikter, demonstrationer eller rygterne om den massive korruption fylder jo meget, hvis man har det fokus..

    • Det er klart vigtigt at have det rigtige perspektiv, men sådan er det med så meget andet i livet. Jeg ville ikke have lyst til at besøge et land som Thailand alene, der ville jeg simpelthen ikke føle mig tryg, men sådan er vi alle forskellige! 😀

  • En af de største problemer i min optik i USA er at de er opdraget i angst. Og af en eller anden grund snakker de stadig med fremmede, jeg ved faktisk ikke helt hvordan det hænger sammen:)

    • Det ved jeg ikke helt, om jeg er enig i. Jo, på visse områder, men bestemt ikke på andre. Men de har jo også et land, hvor der er mange ting at frygte, så lidt angst vil jeg argumentere for er på sin plads. 🙈

Der er lukket for kommentarer.