Golden Globes 2023 ifølge Miriam
Der var helt ærligt ikke meget, der slog benene væk under mig ved nattens røde løber. Der var nogle ting, vi har set rigtig mange gange før, nogle kedelige ting, nogle mærkelige ting, nogle fascinerende ting, men ikke mange bare direkte flotte ting. Mine to favoritter endte med at være Angela Bassett, fordi jeg er en sucker for en halterneck, kjolen sidder som limet på hende, og derudover er Angela Bassett 64 år, og jeg elsker, at hun insisterer på at owne sin seksualitet i stedet for at blive mast ned i noget, som verden synes er “age-appropriate”. Elsker, elsker, elsker. Der var en del kjoler i stil med den, Salma Hayek har på, men jeg synes, hendes var den mest vellykkede. Kan overraskende nok virkelig godt lidt de sorte stropper.
Heidi Klum ligner grangiveligt en, der for vild på vej til the Copacabana. Jenna Ortegas kjole giver mig hardcore Britney vibes – ca. I’m a Slave 4 U-æraen, og jeg hader det ikke nødvendigvis, selvom jeg måske ikke synes, det passer så godt lige til Golden Globes.
Jeg har ikke meget at sige om Tim Burtons outfit. Det er meget sort og klassisk. Det er bare… Kan vi tale om, hvor meget Tim Burton selv ligner en Tim Burton-karakter?! Man kunne godt fristes til at tro, at der ikke fandtes nogle puff sleeves i verden, jeg ikke ville elske, men det viser sig, at min grænse går lige her ved det her Selena Gomez-look.
Hvis man nu gerne vil give et vink med en vognstang til sin kæreste om, at man gerne vil giftes, så skal man bare dukke op på den røde løber i en brudekjole som Felicitas Rombold. (Google siger, de er gift i forvejen, men så er joken ikke så sjov). Laverne Cox er gået med noget gallafest på gym anno 2007.
Liza Koshy er klar til at danse en mean tango. Chloe Flower er klar til at være både skumfidus og flødeskum i din varme kakao.
Jeg vil gætte på, at den røde tingest på siden af Sepideh Moafis kjole skal forestille at være en form for blomst, men jeg er ikke overbevist om, at det ikke i virkeligheden er en slags alien, der suger en lille smule livskraft ud af alle, hun går forbi. Claire Danes’ kjole ligner så meget en af de der hæklede toiletpapir-skjulere, der var vildt populære blandt min mormors generation en overgang. Deres eksistens havde jeg nok ikke et voldsomt stort behov for at blive mindet om.
Marie
Jeg er flad af grin over toiletrullekjolen! Min farmor havde også et par stykker stående. Why?!? Og hvorfor lave en kjole der ligner på en prik?!? Ej jeg griner endnu! 😂😂
MiriamsBlok
Og den ligner ikke bare lidt, den ligner virkelig meget!!
Rie
Altid spot-on associationer 😆👍 Tak!
MiriamsBlok
😀
Line
Demigorgon-kjole og toiletrulle-skjuleren! Og så grinede jeg alt for højt at skumfidus og flødeskumssammenligningen! Du skriver det som det er, men samtidig, som jeg ikke vidste, at det er! Jeg elsker det! Tak!
MiriamsBlok
Det er på mange måder også et talent at kunne fremstille en kjole, der er både skumfidus og flødeskum! 😀
Susi
Haha, har aldrig hørt om toiletpapirskjulere 😉
MiriamsBlok
Det har du nu så! 😀
B
HA! jeg tænkte præcis det samme da jeg så billedet af Claire Danes.
MiriamsBlok
Det er for vildt, hvor meget den ligner!
Brynne
Nu har jeg lyst til kakao og har fået flashbacks til min farmors hæklede badeværelse 🙈🙈😂😂😂 jeg ved ikke helt, hvad jeg syntes om dén kombi🙈
MiriamsBlok
Du skal nok nøjes med kakaoen… 😀
Sidsel
Sepideh Moafis kjole giver også flashback til Angelina Jolies ben fra Oscar år tilbage!
MiriamsBlok
Ja!! 😀
Lisa
Tak bare tak – fantastisk indlæg!
MiriamsBlok
Selv tak! 😀
Marlene H
Elsker disse indlæg 😄🤣. De er så sjove og rammende. Det var da også en løjerlig omgang vi blev præsenteret for. Men fik da helt lyst til varm cacao med skumfiduser og flødeskum da jeg så Chloe Flowers kjole 😊.
MiriamsBlok
Det er også lige årstiden, jo! 😀
Maria
Jeg ved godt, at det primært (udelukkende?) er kjolerne, du kommenterer på. Jeg kan dog ikke undgå at bide mærke i Liza Koshys pandehår. Hvad skal det forestille at være?
MiriamsBlok
Jamen jeg får sådan nogle professionel danser-vibes af det, men jeg ved det ikke!
Yasmin
Jeg er så glad for award sæsonen er startet! De her er indlæg er nok favorit efter Bridget Jones!
MiriamsBlok
Jeg elsker award season! 😀
Katrine
Først: TAK for indlæg… elsker dine indlæg fra Award-sæsonen… dine kommentarer er skarpe og sjove, og ender altid med at genlæse indlæg fra årene forinden også…
Og, så er jeg simpelthen nød til at vide:
Er det bare et virkelig uheldigt billede, eller er jeg den eneste, der får associationer til hende der katte-ansigts-damen, når jeg ser på Heidi Klums ansigt??? Det ligner en maske….
MiriamsBlok
Jeg tror bare, det er lidt uheldig makeup. Men ja, det ser lidt off ud.