Jeg er jo Bridget Jones #505

1. Jeg har en stor bøtte vatpinde, og jeg kan afsløre, at det at tabe den store bøtte vatpinde på gulvet bedst kan beskrives som det værste spil Mikado nogensinde.

2. Efter at have udskudt det en måneds tid, har jeg endelig været på loftet med den mængde julepynt, jeg uundgåeligt har overset, mens jeg af-julede min lejlighed.

3. …Dagen efter opdagede jeg en nisse, der havde forputtet sig i min bogreol. Fandens.

4. En meget sjælden gang (og en af de gange værende i onsdags) kommer Herbert lige lidt for hurtigt ud af kattebakken og efterlader en lille lorte-nugget midt på stuegulvet, hvorefter han desperat forsøger at dække lorten til ved at skrabe luft henover den (fordi der selvfølgelig ikke er kattegrus på stuegulvet). Det virker sjovt nok ikke.

5. Når man lægger en edderpæn kjole i kurven, og den bliver udsolgt, før man får checket ud. Det er tre dage siden, og jeg er stadig bitter.

6. Hvorfor er der forskel på, hvor hidsige løg er? Nogle gange kommer jeg igennem uden at fælde en tåre, men den anden dag tudede jeg i godt et kvarter efter, jeg var blevet færdig. Kan vi ikke få et advarselslabel på de løg, der er værst?

7. Gad vide, om der findes noget research omkring, hvad de værste sange at have på hjernen er? Jeg vil gerne bidrage med Macarena, som har kørt på repeat i mit hoved i 48 timer.

8. Det her er en lidt mærkelig ting, men er der andre end mig, der ind imellem kan have svært ved at smide en creme-bøtte ud, når I er færdige med den? Altså de der super fancy nogen? De virker på en eller anden måde for dyrebare til bare at ryge ud, men jeg ved heller ikke, hvad jeg ellers skulle stille op med dem.

9. Var på vej hjem og midt i en lydbog, og afsnittet var så spændende, at jeg endte med at gå direkte forbi min opgang.

10. Min computer er begyndt med jævne mellemrum at sige en underlig lyd, og jeg ved, jeg nok burde gå forbi en computermand med den. Jeg ved også, at jeg næppe får det gjort, før den decideret truer med at lægge sig til at dø.

Kommentarer (33)

  • Bubbibjørnenes introsang. Jeg havde den på hjernen i flere dage, da jeg var teenager. Jeg er 31 nu og nærer stadig et indædt had til den forpulede lortesang.

  • Jeg havde seriøst Christian Brøns “Du kan gøre hvad du vil” på hjernen i tre år. Måske ikke sådan konstant, men der var ikke plads til andre sange og jeg kan nu ikke høre eller læse sætningen “du kan gøre hvad du vil” uden at synge “men aldrig forråde dem, der lever i din sjæl”.

  • Nr. 8 genkender jeg. Hvis jeg har ofret en dyr creme på mig selv, er det lidt vemodigt, når bøtten skal smides ud.

    • Skulle lige til at protestere, fordi jeg elsker den sang, men jeg ville nok ikke elske den efter to dage…

  • Den med cremebøtterne, altid 😄🙈 eller ikke kan få mig selv til at bruge det sidste i en bøtte, så jeg har uendeligt mange gamle cremesjatter stående WTF 😄

    • Hahaha, jeg kan godt finde på at “gemme” det sidste, fordi jeg ikke vil have, den skal være tom. Det er dælme dumt! 😀

  • Til 8’eren. Min mor må have det sådan for hun har hele mit liv gemt blomsterfrø i cremekrukker.

    • Ej sikken en god idé! Jeg bruger alt fra slikposer af papir til the-poser til mine frø, men din mor er da for smart!

  • 7.: Af en eller anden grund er der to børnesange jeg KONSTANT får på hjernen. I DON’T GET IT!!!
    * “Vi er ude på en løvejagt”
    * Pinky & Brain

    Suk!

  • Åh det med cremebøtten kender jeg alt for godt! Eller emballagen, hvis den er pæææn! Har til gengæld har la vie en rose (Piaf) på hjernen de sidste to døgn, kortvarigt afbrudt fra tid til anden af Pentatonix’ udgave af en julesang jeg p.t. lykkeligt har glemt navnet på. Tror det er omtrent 20 år siden jeg sidst har sat noget på med Piaf, så hvor den kommer fra er mig en gåde! 😳 -I det mindste er begge gode sange, meeeen efter et par døgn synes jeg godt min hjerne kunne finde på noget nyt….

  • Så prøv at have en belgiske sange på hjernen.
    Ikke bare en men sådan et par stykker på skift, uden at forstå sådan set hvad de synger.
    Meeen er det er god musik.

    😀

    ” Kom erbij en dans
    We kunnen samen de wereld aan
    Voel je vrij en dans,
    Laat iedereen dus maar begaan!”

  • Man kan aflevere de fine cremebøtter i Matas, så de får et nyt liv. Stadig vemodigt, men føles lidt bedre. Som at videregive en rigtig god sweater, som du aldrig får på igen, men stædigt holder fast i, fordi den gemmer på så meget nostalgi. Af sted med den (og cremebøtten).

Der er lukket for kommentarer.