Til forsvar for Tinder

Skrevet d. . Uploaded i dating,mig,visdomsord.

Nu bruger jeg lige Tinder som en paraplyterm for dating-apps og deslige, dels fordi det er nemmere, og dels fordi jeg er en sucker for allitteration.

Mit datingliv er meget on/off. Mest off, hvis vi skal være ærlige. For det er hårdt at date. Det er svært at lære nye mennesker at kende, når ens hjerte er på spil. Hvor meget man skal give af sig selv og i hvilket tempo. Og når man får et rap over nallerne, kræver det lidt tid at samle mod til at starte forfra. Det, tror jeg ikke, er noget, der er meget mere anderledes nu, end da jeg var 23. Men der er mange andre ting, der har ændret sig i den tid.

Det var nemt at møde mennesker, da jeg var i starten af tyverne. Studie, fester, byture, fritidsjob. Det var lidt et andet liv på den sociale front. Det var ikke mange, der havde slået sig ned dengang. I dag ser tingene anderledes ud. Jeg går ikke vanvittigt tit ud, og når jeg gør, er det ikke for at score, men for at være sammen med mine venner. Og selv hvis det var for at score, ville det kræve at 1) der var en mand i en passende alder, 2) at han var single, og 3) at han var interesseret i mig. To ud af de tre faktorer var der væsentligt bedre odds for dengang, end der er nu. (Den sidste, vurderer jeg, er ca. det samme).

Der er en grund til, at Tinder er så populært, som det er. Det gør det nemmere at finde mennesker, som ikke altid er nemme at finde, når man lever et liv, som de fleste gør, når de er over 30. Der er mindre fritid, mindre socialliv, mindre alt muligt af det, der var i store mængder i de glade uni-dage. Tinder er fucking smart. Men Tinder er også en fucking jungle, og jeg er bestemt blandt dem, der har råbt en del op omkring, hvor frustrerende det kan være derinde. For det kan det. Selvfølgelig kan det det. Der er ghosting og røvhuller og løgne og dick picks og mænd, der sender voldsomme svinere, fordi de ikke kan tåle en afvisning. Men sagen er den, at Tinder på mange måde er den bedste løsning. Som minimum den mest praktiske.

Det er svært ikke at gøre det næste til en “os og dem”-snak, men jeg bliver tit lidt frustreret over de råd, der kommer fra folk, der har været godt afsat i et årti eller mere. For tingene har ændret sig rigtig, rigtig meget, og de råd, der var gode dengang, er sjældent gode længere. At date i 20’erne og at date i 30’erne er ikke det samme. Jeg kan godt forstå, man får lyst til at opfordre til at prøve andre ting end dating-apps, hvis man konstant skal lægge øre til mindre optimale oplevelser derindefra, men hvad er det, alternativet er? Jeg får tit at vide, at jeg skal droppe Tinder og gøre det på “den gammeldags måde”. Okay. Hvordan det? Jeg kan ikke møde nogen gennem mit arbejde, der er jeg øjensynligt i den forkerte branche. Det med byen har vi været igennem. Venners venner? Jeg har prøvet at spørge veninder, om deres kæreste ikke har en ven, der kunne være noget, men igen og igen bliver jeg mødt med svaret, at hans venner er afsat. Par har meget parvenner, har jeg erfaret.

Den, der frustrerer mig mest, er, når folk siger, at jeg melde mig ind i en forening eller begynde til en hobby eller noget. Så jeg kan møde mænd “organisk”. Og prøvåhør, i teorien lyder det meget smukt og som en fin kærlighedshistorie. I realiteten ville det betyde, at jeg skulle dedikere en rum del af min fritid til noget, jeg egentlig ikke har en interesse i (så gjorde jeg den ting allerede) i håb om, at der måske kunne være en mand på min alder(ish), som jeg måske kunne være interesseret i, og han måske også kunne være interesseret i mig. Det virker bare som at spille rigtig meget på én hest, og den hest løber helt utroligt langsomt.

Tinder er ingenlunde perfekt, det vil jeg være helt enig i. Der er mange idioter på Tinder, men der er altså også mange idioter ude i den virkelig verden. Og om man vil det eller ej, så tilbyder Tinder en koncentreret mængde singlemænd (og -kvinder), som man ellers skulle bruge enorme mængder tid og energi på at spotte ude i virkeligheden. Derudover kan jeg på stående fod remse i hvert fald de første ti mennesker op, jeg kender, der har fundet deres kæreste på Tinder. Så det er jo ikke, fordi dårlige oplevelser er det eneste udfald. I så fald havde de fleste af os nok droppet skidtet.

Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, før kærlighed er resultatet. Frø-kysseri og alt det der. Det virker lettere, når det sker organisk, men organisk er svært at fremtvinge. Når jeg bitcher over Tinder, er det ikke, fordi jeg hverken håber eller forventer, at nogen kommer med et bedre alternativ. Det er bare, fordi det er hårdt nogle gange. Ligesom man kan bitche over sit arbejde eller sine børn uden nødvendigvis at have lyst til at skifte dem ud. Jeg er derinde endnu, fordi jeg stadig har tiltro til, at der i dette øjeblik kunne sidde en sød mand, der bare venstreswiper derudaf på jagt efter lige præcis mig. Om det er utopi, ved jeg ikke, men jeg tror stadig, mine odds er bedre end, hvis jeg begyndte at gå til spejder.

Related Posts:

Kommentarer (43)

  • Simone

    Jeg er blevet forlovet med min Tinder-kæreste, og vi har købt hus sammen. Det kan altså godt ❤
    Min bror fandt i øvrigt også sin kæreste på Tinder 😁

  • Stine

    Ok, jeg dør over den sidste sætning 😂. Jeg tror virkelig, alt er bedre end at gå til (voksen) spejder.

    • MiriamsBlok

      Det skal så også siges, at jeg aldrig var spejdertypen, og det er jeg stadig ikke, så det hjælper nok heller ikke på sagen.

  • Heidi

    Er du sikker?

    Jeg blev skilt for 4 år siden og der var jeg så 43 år gammel. Jeg har gost nok en hobby som nok er mere mandsdomineret. Jeg går på jagt… og jeg har krybdyr og insekter. Jeg skal hilse og sige at det ikke er svært at få en date. Når man er kvinde på et jagtforum på fb…. ikkeat jeg nogensinde har benyttet mig af det. Men hold op hvor har der været mange søde mænd. Det uden jeg har lagt billeder op af mig selv. Men udelukne spurgt ind til våben eller andet jagt relateret. Nu er jeg endt med en mand på 29. Den havde jeg ikkeset komme. Måske derer en puslespilsgruppe eller en rejsegruppefor folk med hang til usa du skal prøve i. Jeg turde ikke forsøge mig med tinder. Det virkede simpelthen for crazy. Sikkert fordi det slet ikke fandtes. Da jeg var single som 20 årig

    • MiriamsBlok

      Jeg synes egentlig, din kommentar ret meget bakker op om det, jeg siger. Også uden Tinder-erfaring. 😀 Nu siger du selv, at du fik lidt hjælp ved at have en hobby, der er mere mandsdomineret, men det var jo stadig i bund og grund, fordi du havde lyst til at være aktiv i nogle grupper, der delte din hobby. Så det blev organisk for dig. Den lyst har jeg virkelig ikke. Det er ikke noget, jeg ville nyde – tværtimod. Jeg kan godt lide at hygge mig med puslespil selv, det er ikke noget, jeg vil bonde med folk over hverken på internettet eller i virkeligheden. Så det ville være noget, jeg gjorde udelukkende for at finde dates, og så er jeg tilbage ved hellere at ville bruge Tinder. 🙂

    • Louise Brix

      Jeg er med i mange puslespils-grupper på fb, både danske og udenlandske, og jeg nyder det. Både ift køb/salg/inspiration, men jeg har også en del online pusle-venner derigennem. Så ja, de forums interesserer mig. Men de grupper er altså 95 % kvinder og 5 % optagede mænd, så det har jeg testet for dig, Miriam 😂😂

  • Line

    Jeg har 0 erfaring med tinder, fordi jeg har været afsat i snart 100 år, men jeg vil blot lige give dig thumbs up for et supervelskrevet indlæg! 😊

  • Sine

    Jeg HADEDE Tinder, MEN jeg mødte min kæreste på Tinder, så “Tak til Tinder” er vores uofficielle motto.

    • MiriamsBlok

      Jeg tror kun, man sådan ægte kan elske Tinder, hvis man er god til ikke at blive såret nemt. Det er jeg IKKE. 😀

  • Iben

    Jeg hepper på dig og kærligheden. <3 Min mand og jeg fandt hinanden gennem Dating.dk. Vi er på 8. år nu – og er enige om, at hvis vi havde været single, da Tinder kom, så havde vi da også prøvet det. 😛

    • MiriamsBlok

      Jeg synes, det er spændende, hvordan det er gået fra at være så meget tabu til at være allemandseje. Jeg mødte min ekskæreste online (ikke på et datingsite, men stadig) i 2007, og det var eddermame ikke normalt dengang!

      • Stine

        Vi er jo bare nogen der er first movers 😄 Jeg mødte en nu exkæreste online i 1999 (!). På ingen måde normalt dengang …

  • Nina

    Rigtig fint skrevet indlæg. Jeg har haft mange af de samme tanker (og frustrationer), især da jeg var single.
    Jeg hepper på dig!
    (jeg mødte selv min mand på Tinder – havde aldrig fundet ham “i den virkelige verden”)

  • Daisy

    Jeg siger altid, gør det, der virker for dig.
    Bare fordi jeg havde succes med en løsning, der er intet, der siger, at det vil virke for andre.
    Og en af grundene til, folk har historier omkring dårlige tinder oplevelser, er jo fordi, de mødte nogen. At det så ikke var den rigtige, det har intet med tinder at gøre. Jeg mødte som single også rigtig mange forkerte mænd gennem mit arbejde 😂

  • AM

    Dit indlæg er virkelig spot on! Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg er blevet foreslået at begynde til roning. Det skulle åbenbart være stedet at møde mænd 😅 Jeg begyndte dog aldrig til roning, men mødte til gengæld min kæreste på Tinder. Det tog sin tid, jeg har holdt lange pauser fra app’en og jeg kom aldrig til at holde af den! Men helt ubrugelig er den ikke 😉

  • Cecilie

    Åh, jeg synes heller ikke tinder fortjener sit blakkede ry, jeg har også brændt mig et par gange og været nødt til at trække mig, men for fire år siden mødte jeg en sød fyr som jeg stadig er kæreste med i dag!

    I virkeligheden synes jeg det er pudsigt hvordan folk der aldrig har stiftet bekendtskab med tinder har brug for at tale det sådan ned. Basically ALLE singler bruger tinder nu til dags, så det er jo nærmest som at gå i byen, hvis ikke bedre. Jeg var stor fan af at dine 1) 2) 3) oftest automatisk var opfyldt ved et match (i hvert fald ideelt). Uanset om man møder en i byen, til spejder eller på tinder, så handler det jo bare om at møde en som lige præcis er på det sted i ens liv, som man selv er!

    • MiriamsBlok

      Jeg tænker også, det handler om, hvis man hører meget brok. Men man har jo altid behov for at vente som med alt andet i livet. Men hvis man ikke selv kender til Tinder, tænker man nok sit, fordi det virker så fremmed.

  • Ditte

    ENIG! Så godt skrevet!
    Hilsen fra hende der har fået 2-3 kærester gennem Tinder igennem tiden. Den sidste fyr jeg mødte på Tinder er jeg i dag gift med og har barn med 😊

    Jeg synes Tinder-fordommene ofte stammer fra folk der aldrig har prøvet det, eller som kun var der i 5 min og aldrig turde mødes med nogen. Jeg kender mange der har fundet kærester på Tinder ❤️
    Det er jo hvad man gør det til. Vil du knalde kan du nemt finde en derinde. Men det er også (forholdsvist) nemt at sortere den slags fyre fra.

    Jeg kan tilføje at min egen personlige Tinderstatistik (baseret på ca. 15 Tinder-dates) lyder: Ud af 5 tinderdates vil 1 være en klaphat, 3 er sådan lidt blah, og 1 har kærestepotentiale. Altså af dem jeg har mødt i virkeligheden 😊 Det synes jeg faktisk er fine odds.
    Selvfølgelig er det grænseoverskridende at mødes. Men det tager altså ikke mere end 1 time og en kop kaffe at vurdere om en person er en man har lyst til at ses med igen eller ej.

    • MiriamsBlok

      Hvis man rent faktisk når date-stadiet, er min erfaring også, at der er langt flere blah-dates, end der er røvhuller. Til gengæld kan røvhullerne godt afskrække en fra at nå date-stadiet. 😀

  • Anne

    Jeg mødte min nuværende kæreste på Tinder for 6 år siden og nok 95% af tidligere kærester/flirts er fundet på diverse onlinesider, primært uden dating for øje.
    Men jeg har også kun en lille, fasttømret vennegruppe og jeg hader at gå i byen. Så er mulighederne altså heller ikke mange 😅

  • Tvillingen

    Truth! Hørt! Tinder er genialt på den måde. Det er et produkt, der giver muligheder for at møde mennesker, du aldrig ville møde ellers gennem dine fasttømrede par-venner eller diverse hobby etc. (I øvrigt…Hobby under corona…? Hvordan ?!?)

    Og jeg hører dig – det er skide hårdt, svært, sjovt, crazy, kynisk, systematisk, analytisk og eventyrligt at være på Tinder.

    De gode velmenende råd er fine, men ikke alignet med virkeligheden – eller særligt praktiske med fuldtidsarbejde etc.

    Jeg måtte igennem 62(!) dates og over 100 matches over en 11 mdr periode før jeg fandt min helt fantastiske nuværende partner. Hurra!
    Og jeg mødte virkelig mange søde mænd, og alle freaksne også😉.

    Tinder – its a match😍!

    • MiriamsBlok

      Jeg ved ikke, om jeg er mest imponeret over, at du har været igennem 62 dates eller at du har tal på det! 😀

  • Heidi

    Hørt!
    At finde en mand i byen i 37 år, enlig mor, ved ikke helt på om jeg tror det er muligt. Vil nødig rende ind i en af de 4everyoung typer, hvis hele liv er bylivet og bajer med gutterne.

    Jeg syntes dog stadig at der er mere prestige i at mødes øko eller organisk, at der derfor stadig er en lille andel af shame i at møde en mand på tinder. Jeg syntes det godt set det med at skulle bruge tid og ressourcer på en hobby udelukkende for potentielt at finde en mand er tidsspilde, når det er så meget lettere at bruge tinder. Det ellers en rigtig anvendt anbefaling. Få en hobby – find en mand

    • MiriamsBlok

      Ja, jeg er enig, det er stadig ikke helt på niveau at møde sin kæreste på Tinder, men jeg synes, det er blevet markant bedre gennem de sidste par år. Nok i særdeleshed, fordi det er blevet så almindeligt. Så jeg håber, de rammer samme niveau inden alt for længe.

  • Frida

    Godt nok er jeg universitetsstuderende, men dette indlæg er virkelig noget jeg kan relatere til. Jeg er 22 og har ikke engang fået mit første kys. Jeg er ikke en festabe og når man så oveni er lesbisk er oddsene ringe. Jeg føler jeg har prøvet alt (apps, fester, klassekammerater) men det lykkes aldrig, og ensomheden æder mig op indefra. Det værste er når folk tror jeg er jomfru og single fordi jeg “ikke er klar”. Nej, jeg er bare en håbløs romantiker uden held. “Rant over” og tak for endnu et skønt indlæg, Miriam.

    • MiriamsBlok

      Puha, det lyder også svært. Du er ikke rigtigt blevet givet gode odds, må man sige. Men jeg hepper stadig på dig. <3

  • Mathilde

    “Den gammeldags måde” kan altså også sagtens være meget som i dag! Min farfar og hans kone blev matchet via et datingbureau i 1996; de blev gift et år efter xD

    Min veninde har mødt sin soon-to-be mand på Tinder.

    Begge mine svigerforældre har, mig bekendt, fundet deres kærester på noget netdating (sikker dating.dk). At det i begge tilfælde er nogen, de perifært har haft tidligere kendskab til (vokset op i samme by, gået på samme skole, fælles netværk o.lign) er så en anden side af sagen.

    Jeg har selv været afsat i snart 12 år – jeg gruer sgu lidt for, hvordan datinglivet ville være, hvis vi en dag gik fra hinanden! Vi har været sammen siden vi var 15-16 år, så har aldrig prøvet rigtig dating 🙈

  • Lisbeth

    Ih, hvor jeg altså elsker dine indlæg. Grinede højt over det her – for du har så meget ret.
    Jeg er 62, og blev skilt for 3 år siden, efter at have været gift I 35 år.
    Dating har aldrig været min stærke side, så jeg fandt min eks på et diskotek i sin tid.
    Jeg tror, der vil blive kigget lidt, hvis jeg mødte op på byens lokale diskotek.
    Og de mænd, der hænger ud på bodegaer eller værtshuse er jeg nok ikke interesseret i.
    Mit problem er lige som dit – jeg gider ikke finde en hobby, som ikke interesserer mig. Og det er virkelig svært at finde en mand, som er til håndarbejde!

    • MiriamsBlok

      Hahaha, jeg grinede lidt over det med håndarbejde. Det er nok ikke den mest mandsdominerede hobby! 😀

  • Camilla jacobsen

    Jeg havde kobberbryllup med min mand i går, som jeg mødte på Match.com. Vi har været sammen i 18! år.
    Jeg havde aldrig mødt ham eller sådan en som ham, da vi kommer fra helt vildt forskellige verdener, hvis ikke jeg havde givet mig selv en måned “på det bras”.

    Alt godt herfra
    C.

Der er lukket for kommentarer.