Nytårsforsætter 2021: Resultaterne

Jeg ved godt, at nytårsforsætter efterhånden har et lidt småblakket ry, men jeg tror, det har meget at sige, hvordan man går til dem. Jeg slår aldrig mig selv voldsomt i hovedet, hvis det ikke går, som jeg havde planlagt, og helt ærligt glemmer jeg som regel, hvad jeg har sat mig for på et tidspunkt i løbet af året. Inklusiv denne gang. Ved lidt et tilfælde er det blevet en slags tradition, at jeg vælger fire styks, og for 2022 har jeg indtil videre kun to, så jeg må lige lægge mig i selen for at komme på de sidste på et tidspunkt. Sidst år kom de først midt i februar, så jeg har heldigvis lidt tid at løbe på, hvis jeg bare skal stikke den dato.

Men først skal vi selvfølgelig tage et kig på, hvordan jeg klarede mig i 2021:

1. Farve mit hår. Okay, også lidt modigt af tryghedsnarkomanen her, for der var ikke bare tale om at dække det grå. Nej, idéen var, at fordi det grå er begyndt at invadere lidt småheftigt (og jeg ikke er moden til at owne det endnu), så tænkte jeg, at det kunne være fedt at prøve noget lidt vildt, hvis vi alligevel var ude i, at jeg skulle til at farve. Jeg var især blevet lun på noget pastel, men så var det, jeg fandt ud af, at der er en risiko for, at afblegning kan ødelægge ens krøller. Altså ikke bare gøre håret tørt og skrøbeligt, som man jo er forberedt på ved afblegning, men simpelthen ødelægge krøllernes struktur. Og det endte jeg med ikke at turde. Jeg har i øvrigt heller ikke farvet det bare min egen farve endnu, men jeg har anskaffet mig en Magic Retouch-spray, der vel i bund og grund bare er en glorificeret hårmascara, som farver håret brunt for en dag. Og jeg er altså ret begejstret for den. Den tager lige Maxwell Sheffield-striben de dage, jeg synes, den træder voldsomt nok frem,

2. Få styr på noget pensionsopsparing. Ding, ding, ding! Det her har jeg gjort! Siddet i akavet Zoom-møde med en pensionsvejleder og prøvet at finde ud af, hvad der var bedst for mig. Det blev jævnt dyrt, kan jeg afsløre. Lige der kunne det være rart med en arbejdsgiver, der spyttede lidt i kassen også. Faktisk er det nu min største udgift hver måned, men heldigvis kan det jo trækkes fra. Og jeg bliver glad for det om 30-40 år, gætter jeg på.

3. Købe én dyr ting til mig selv. Suverænt det nemmeste punkt på min liste. Og det bedste. Tanken var et par nye designersko eller et spaophold eller noget andet lækkert selvforkælelse for at udfordre den der paniske del af mig, der stadig er bange for, at der ingen penge kommer i kassen næsten måned, og jeg derfor skal spare, spare, spare. Men med undtagelse af de altid stille måneder som juli, så kører det altså ret stabilt. Jeg sidder (med undtagelse af pensionsopsparingen!) okay billigt i det, jeg har altså råd til at forkæle mig selv engang imellem. Men jeg gjorde det ikke. Det dummeste er, at jeg nok primært ikke gjorde det, fordi jeg simpelthen glemte det. Jeg har dog lige købt en tur til Gran Canaria på søndag, men ak, det var jo to uger på den gale side af tidsfristen.

4. Blive bedre til at sætte grænser. I 2021 skrev jeg: “Jeg er simpelthen for god til at gøre alle mulige ting og blive behandlet på alle mulige måder, jeg slet ikke er komfortabel med, fordi jeg ikke kan finde ud af at sige nej. At sige fra. Jeg er så bange for at gøre folk skuffede eller sure, eller at de ikke kan lide mig, at jeg ender med at jokke lidt på mig selv i al mit people-pleaseri. Det tager for meget af min tid, min energi og mit gode humør.” Det var et godt forsæt, det her. Det var også svært. Men det er faktisk noget, jeg har øvet mig rigtig meget i. Jeg har stadig en tendens til at gøre den der ting, jeg ikke rent faktisk har lyst til, fordi det virker mere overskueligt end den udfordring, det er for mig at sige nej, men det er langt fra hver gang nu. Og det er ret fedt at mærke, man udvikler sig. Øvelse gør som bekendt mester, og jeg har tænkt mig at øve videre.

Såeh, en succesrate på 50%? Det er vist også deromkring, vi plejer at lande, tror jeg. Hvor er det i øvrigt åndssvagt, at det er de to “sjove”, jeg ikke har gjort. Må lige oppe mig i 2022. Når jeg lige kommer på de sidste forsætter, selvfølgelig…